Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage på bloggen efter et par ugers kaos og meget uheld med vejret! Vi skal love for, at regntiden har ramt aussie land :(
Siden Byron Bay kan det stort set tælles på en hånd, antallet af dage med sol.
Efter Byron Bay tog vi til Surfers Paradise, hvor vores eneste solskins dage var. En virkelig fed og hyggelig by, hvor vi kunne nyde stranden og solen til fulde. Ellers gik tiden med at møde flere slanger (wehu!) og træne i det lokale fitness center, hvor vi valgte at købe en personlig træner, som normalt træner OL-atleter. Så i kan tro vi blev tæsket igennem med træning...
Derfra skulle vi videre med bussen til Brisbane, hvor vi endelig fik dansk besøg. Her mødtes med vi Anne Line, Karen og Julie, hvor vi bare sad og pige hyggede en hel dag i parken med solskin og lækker frokost.. En helt fantastisk dag! Desværre blev det kun til et gensyn en dag i Brisbane, da vores planer var forskellige. Så frede og jeg fortsatte med at "nyde" regnvejret, hvilket indebar en masse chai-besøg på Pie Face og i fitness centeret!
Men det var okay, når vi vidste vi snart skulle videre til Fraser Island sammen med Anne Line og Karen, og få en masse sol igen og fede oplevelser.........
Nå nej, det lykkedes selvfølgelig heller ikke for os. Lige som vi stod og ventede på bussen til Rainbow Beach (Fraser Island), så kører den ikke, da vejene er blevet oversvømmet. Og grundet fuldt bookede busser og fraser ture senere måtte vi aflyse turen, da det ikke på nogen menneskelig måde kunne lade sig gøre for os, at komme derop! :(
Vi tog derfor til Noosa i stedet, som også endte med at blive en lang tur. Gearstangen valgte simpelthen at gå i stykker mens vi kørte, hvorfor vi måtte vente i 4 timer på en mekaniker, der kunne lave bussen! Om aftenen da vi ankom, fik vi heldigvis lige fik en aften med pigerne - inden de skulle på fraser. Derefter lå vi bare på stranden, men selvfølgelig så uheldige som vi er, så imens vi ligger og nyder solen med IPod i ørerne, så skyller en bølge indover os. Gør alt vådt og total sandet, hurra!
Vi havde kun et par dage i Noosa inden vores tur gik videre til Agnes Water/1770, hvor vi havde hørt at der skulle være vildt fedt. Men hold da op for en lille bitte møg flække!! Byen bestod af et halvt lyskryds, hvor der kun var 5 lokale shops på hver side. Og til trods for byens størrelse, så boede vi 15 min. udenfor byen.
Men vi holdte naturligvis humøret højt, og benyttede den lille sol der skinnede frem til at ligge på stranden og ved poolen. Derefter skal vi lige love for at cyklonerne ramte indover østkysten.
Vi endte med at tilbringe 8 dage i 1770, hvor folk normalt max er i 2 dage. Regnen forårsagede kæmpe oversvømmelse, hvilket betød, at de eneste to veje ud af byen blev oversvømmet med op til 6 meter. Vi tilbragte et par af de triste dage med Anne og Karen og fik gjort det rigtig hyggeligt med en hulens masse film, pandekager og is. Altid godt med pige hygge, når vejret er i mod en. Men da vi havde planlagt at skulle videre, kunne vi selvfølgelig ikke komme det pga oversvømmelserne og vi skulle senest være i Mackay d. 1 marts, da Tobias ankommer med fly der.
Så som de luksus backpackere vi er blevet til, så måtte vi leje et lille 4-personers privat fly ud af Agnes Water. Vi havde simpelthen nået bunden af bunden, og var blevet total deprimeret over vejret. En dag mere kunne vi ikke klare i den lille flække.
Så vi ofrede pengene og fik en helt fantastisk flyvetur udover havet, stranden og byerne, hvorfra vi også fik set, hvordan vandmasserne bare har ødelagt byerne.
Vi sidder nu langt om længe i Mackay, og venter på en tankstation inden lufthavnen åbner, således vi kan hente Tobias.
Selvom det har været nogle trælse uger, så vil vi lige sige tak til pigerne for at holde os ved selskab, og gøre det hele lidt sjovere og federe, når alt ellers virker surt. :-)
Vi ser nu frem til at Tobias kommer og rejser med os, og forhåbentlig tager noget solskin og held med til os. De kommende par uger kommer til at gå med Whitsundays Island og Magnetic Island, som vi glæder os helt vildt til.
I høre fra os inden længe igen :-)
Hav det rigtig godt allesammen, og nyd nu solen i DK. Så passer vi på regnen her i Aus! ;)
- comments
Lis Vildt så meget I trods alt har oplevet og med så mange udfordringer undervejs - godt gået piger..... Men PRIVATFLY....... :)