Profile
Blog
Photos
Videos
Hello Australia :-)
Så er vi langt om længe kommet til skønne Australien, hvor der allerede har været fuld fart over feltet på 2 uger vi har været her.
Vi startede ud med at have 8 dage i Sydney, hvor vi mødtes med gamle kiwi folk (Dean og Liam), samt med vores gode gamle ven, Christian Dresing. Sammen med dem fik vi fejret Australian Day d. 26 januar, hvor vi fik hygget med BBQ, øl/cider, bold og musik i parken ved Darling Harbour. Om aftenen så - uden at overdrive, det smukkeste fyrværkeri nogensinde ved havnefronten og efterfølgende fik vi ellers fejret nationaldagen som man nu skal.
De efterfølgende dage blev brugt på oplevelser, hvor vi fik set de seværdigheder og turist attraktioner, som man nu skal. Desværre havde vi (igen) ikke helt vejret på vores side, da Aus selvfølgelig blev ramt af en cyklon, hurra! Men men, på trods af vejret fik vi stadig set Operahuset og Harbour Bridge, som bare overskygger alt andet. Vi var også oppe i Sydney Skytower, hvorfra vi fik et ufattelig flot udsigt udover hele byen og 80 km ud.
Derudover var vi også ude ved Blue Mountains, hvor vi her så "The Three Sisters", "Katoomba Waterfall", "Katoomba Cascades" og alt det man nu skulle se og opleve der.
Efter nogle dage med dårligt vejr, ramte heldet os endelig og solen strålede fra en skyfri himmel, da vi skulle ud til Bondi Beach - Australiens mest populære strand. Der var da også ubehageligt lækkert, men vi blev hurtige enige om, at sand bare ikke er os og derfor var vi nødsaget til at komme et Bondi badehåndklæde og lægge os på græsset :-)
Ellers fik vi også oplevet alle de mindre vigtige ting, som China Town, diverse shoppingsbutikker (op til flere gange), Hyde Park, Starbucks, rugbrøds bageriet osv. Hævekortet blev i hvert fald ivrigt brugt!
Vi fejrede også vores "midtvejskrise" på rejsen d. 1 februar med at tage i biografen. Her så vi "The Impossible", som virkelig var en gribende film om Tsunamien i 2004. Frede græd fra start til slut, mens Camilla bare spiste slik, så en meget trist film :D
Udover alle turistattraktioner i Sydney, fandt vi hurtigt vores nye yndlingssted - Fitness First, som blev benyttet hver dag. Og selvfølgelig efterfulgt af en iceblend eller chai på Starbucks.
D. 2 februar gik turen så til Port Macquarie, hvor vi skulle have to overnatninger. Egentlig ikke en speciel opmuntrende by, men da vi har indset at vi har alt for meget tid her i Aus, måtte vi hoppe ind forbi PM og opleve denne :-) Her lavede vi ikke det store, udover at sidde på byens cafeer og træne i diverse fitness centre.
Vi har nu haft fem dage i Byron Bay, som virkelig er en speciel by. Ikke for at krænke nogen eller noget som helst, men her ville man gøre sig godt som hippie :-) Vi har endelig haft mulighed for at ligge på stranden og nyde godt af solens stråler. En gåtur til byens fyrtårn blev det også til, hvor vi kom ud til det østligste punkt i Australien. Her så vi blandet andet en masse delfiner :-)
Derudover har vi fået ordnet en masse planlægning og praktiske ting i Byron Bay, da vi lige om snart skal mødes med Fredes to veninder, Anne og Kalle.
Sammen med dem skal vi ud til Fraser Islands og have nogle fantastiske oplevelser og fede dage. Og efterfølgende skal vi mødes med Tobias, hvor turen går til Whitsundays, Magnetic Island og muligvis en eller to overraskelser/ture mere :-)
Så vi har haft meget travlt (og faktisk været stresset, tro det eller ej), for at kunne løse al logistikken om at mødes, men bare for at berolige alles sjæle - så er der styr på det :D
I morgen går turen så til Surfers Paradise, hvor der forhåbentlig venter os endnu mere sol og strand - og hvem ved, måske udseendet har ændre sig til da ;)
Vi håber i alle nyder det kolde Danmark derhjemme, og hvis der er nogen som skal på skiferie nu jer, så vil vi helst ikke snakke med jer :-)
Rigtig mange sol hilsner fra
Camilla og Frederikke
- comments