Hej venner og familie.

Vi er (desværre) stadig i Puno. Situationen er den, at minearbejderne i Peru strejker, fordi de ikke får lov at bruge kviksølv til at udvinde gulvstøv i amazonas. Det skader fiskene og gør dem uspiselige. Måden minearbejderne demonstrerer på, er ved at spærre vejene mellem de store byer i Peru. Puno er totalt lukket af, ingen busser, toge, biler el.lign. Mener det er sikkert at forlade byen. Derfor er vi her - men vi mærker ingenting til urolighederne. Problemet er, at vi skal til cuzko og være nogle dage, inden vi D. 30. Skal gå inkatrail op til machu picchu. Ingen ved, hvornår det kan lade sig gøre at komme med en bus, men folk virker hele tiden til, at det snart sker. Det har nu varet i 4 dage.

I mellemtiden har vi hygget os i Puno, som vi virkelig har forelsket os i. Vi tog i forgårs ud til sivøerne Uros, hvor vi oplevede 80 små øer beboet af slægter. Det var en sindssyg oplevelse at se, hvordan de kan leve et liv på siv og af siv, dyr inklusive.

Derefter med båden videre til Taquile, en lille ø med 2200 mennesker - som også er en slags indavl, da folk gifter sig med øboerne. Det sjove ved øen er, at mænd hækler en hue - og kvinden vælger dermed sin mand ud fra, hvor flot huen er. Der er både singlehuer, som er røde og hvide - og giftehuer, som er i mange farver, primært røde. Her fik vi muligheden for at bo ved kaptajnens familie. Det var en spændende, men meget speciel oplevelse. Lyset gik kl. 18 - og vi boede i et værelse, der lugtede af alt godt fra hønsene.

Vi må bare afvente situationen og spille casino, som Sille vinder stort. Sjove sjove herfra.