Herregud, endnu en lille opdatering skulle der da gerne være plads til! Det ville være synd og skam at lade Cambodja være ubeskrevet, efter vi har brugt de sidste ti dage i dette spændende land.

Jeg vil dog bruge lidt plads på at beskrive vores tur i Chiang Mai i lidt nærmere detaljer, da dette har været et klart højdepunkt på turen. Vi vidste på forhånd, at vi ville have begrænset med tid, så vi besluttede os for at leje en bil og tage på det berømte Mae Hong Son-Loop, hvor man besøger fantastisk flot natur og nationalparker sammen med mindre, tilbagelænede byer, mest kendt af disse nok herligt alternativt hippie-inspirerede Pai, hvor mange ender med at sidde fast i lidt længere tid end planlagt - vi havde desværre kun to dage dér. Højdepunkterne har dog især været diverse vandfald, udsigter og enkelte grotter og hot springs, vi besøgte, samt de fantastisk mange sving dette loop indeholder. Godt og vel 3.000-4.000 hvis jeg ikke tager meget fejl (nej, jeg talte ikke). Højderne er faktisk i forlængelse af Himalaya-bjergkæden, og er dermed en af de beskedne yderpunkter deraf, men områdets naturlige skønhed er næppe beskeden. Vores canadiske ven, Phil, beskrev det meget fint med, at området faktisk formåede at leve op til de skønheder, han selv er vant til fra Rocky Mountains i Canada, og der synes jeg ikke, siger så lidt. Det har billeder en tendens til, om ikke andet siger det sjældent nok om oplevelsen, når det kommer til vidderne, men jeg håber, jeg kan give et ok indtryk af, hvad vi oplevede herunder:

Helt klart anbefalelsesværdigt og værd at overveje for dem, hvis thailandske oplevelser begrænser sig til strandene, øerne og nærområdet omkring Chiang Mai, for som jeg beskrev i sidste blog, så havde vi ingen problemer med at slippe af med turisterne på denne tur. Hvad vi dog mødte en smule problemer med, var at køre i venstre side, som man gør i Thailand - det var første gang, jeg har prøvet det og heldigvis vender man sig hurtigt til det, om end jeg er glad for at have haft automatgear. Gearskifte med venstre hånd havde været helt forkert!

Mere tid havde vi ikke i Thailand, hvorfor turen gik videre til Cambodja med Siem Reap og de verdensberømte templer ved Angkor var næste destination. Her var det en oplevelse i sig selv at krydse grænsen, hvor vi nød fordel af at have lavet lidt research på forhånd, så vi ikke endte med at betale de forkerte mennesker for vores Cambodianske visum. Denne grænseovergang er berømt og berygtet pga. af svindlere og korruption, og personalet var da heller ikke også mindre diskret, da de bad om 20 dollars og 100 Thai Baht (ca. 3 dollars), hvoraf de 100 baht røg direkte i lommen!

Vi kom dog frem i godt humør, og vores første indtryk af svindleriske cambodianere blev hurtigt erstattet af et møde med et smilende folkefærd, hvor der er plads til smil og sjov og en uformel tone, hvilket min far og jeg nød, når vi i gadebilledet skulle håndtere pågående massagekvinder samt tiggerbørn, som vi i sidste ende aldrig købte noget fra, men som vi næsten uden undtagelse legede med, når de ville afhænde os vores dollars i udveksling for armbånd - til alles fornøjelse skal det siges!

I Siem Reap gjorde vi os klar på et møde med templer for jeg ved ikke hvilken gang her i Sydøstasien. Templerne i Angkor var dog noget, som vi havde set særligt frem til, og som jeg havde glædet mig over at skulle have som min sidste signifikante tempeloplevelse på denne tur. Når man læste om dem, blev der bestemt ikke sparet på superlativerne, og vi lærte da også hurtigt at forstå hvorfor, for disse templer er helt enestående. Specielt Angkor Wat, som vi nok til overraskelse for os selv formåede at besøge til solopgang. Dog må jeg dog sige, at vi begge givetvis har været en smule miljøskadede af at have Egypten i så frisk erindring, for når det kommer til gamle ruiner, så er der få ting, hvis overhovedet noget, som kan sammenlignes med Egypten. Et velholdt tempel med tydelige inskriptioner er nu alligevel en smule mere imponerende, hvis det er 4.000 år gammelt, end hvis det "kun" er 1.000 år gammelt. Man kan ikke undgå at sammenligne lidt, men man skal naturligvis også anerkende Angkor Wat for, hvad det er i sig selv, og jeg tror helt sikkert, at når jeg får det en smule mere på afstand, vil Angkor stå tilbage som et af mine absolutte højdepunkter på alle mine rejser. Det var dog ikke kun templet Angkor Wat men også mindre templer, som Bayon med sine mærkelige Buddha-hoved-formede bygninger og Tha Prohm (også kaldet Tomb Raider-templet) med træer, der gennem årene har ædt sig igennem stenblokkene, som er blevet kvalt af hårdføre jungletræer rødder, gjorde kæmpe indtryk. Templerne ved Angkor er spredt ud over et ufatteligt areal, og Angkor var under Khmer-riget, som varede fra ca. år 900-1500 formentlig verdens største by på godt og vel 1 mio. indbyggere, på et tidspunkt hvor London blot var en flække med 50.000 indbyggere. Det er detaljer som disse, der vækker ærbødighed fra min side.

Det historiske vingesus mærkede vi også i Phnom Penh, som vi lige har forladt til fordel for Singapore, men det var et noget mere nyligt vingesus, og ærbødigheden her var i højere grad præget af gru og forargelse over det forfærdelige Khmer Rouge-styre under Pol Pot i 1970'erne. Det var foruroligende og decideret forstyrrende og ækelt at høre historien om, hvordan dette forfærdelige maoistisk-kommunistiske styre på lidt over tre år udøvede folkedrab på dets eget folk med godt 2-3 mio. dræbte ud af en befolkning på 8 mio., og hvordan Pol Pot stadig i 1980-1990'erne var internationalt anerkendt som leder af Cambodja af flere internationale regeringer og aktører, hvilket giver mig en rigtig dårlig smag i munden. Vi besøgte de såkaldte killing fields uden for Phnom Penh, hvor 20.000 mennesker måtte lade livet, samt det tidligere S21-fængsel, hvilket i sin tid havde sin funktion som en skole. Detaljerne om styret brutalitet er intet mindre end hjerteskærende, og det er svært at fatte, at mennesket kan gøre så forfærdelige ting, men jeg er glad for, at vi fik disse indtryk med, da det efter min mening er vigtigt at kende til det og lære fra historien, så sådanne scenarier i fremtiden kan bekæmpes.

Begge disse billeder er fra the killing fields.

Vi har dog også haft tid til bare at slappe af, da vi før Phnom Penh tog nogle dage til Otres Beach i Sihanoukville. Helt igennem fantastiske bounty-strande, og da vi befandt os i udkanten af Sihanoukville på Otres 2 var vi også befriet fra overvældende mængder af turister samt pot-rygende backpackere, om end det dog næppe har været et forstyrrende element, snarere tværtimod, da den afslappede stemning, som der også er i det mere besøgte Otres 1, aldrig blev brudt - heller ikke om aftenen. Det var intet ringere end ren afslapning, og vi kan kraftigt anbefale Otres 2, hvis man vil have en smuk og charmerende uudviklet sandstrand, hvor man er væk fra Thailands turistmylder.

I dag er vi så taget videre, og jeg forlader hermed Indokina efter 5 måneder. Næste stop hedder Singapore, hvor vi lige har halvanden dag, som jeg regner med skal bruges til at udforske Chinatown og det spraglede dyreliv i Singapore Zoo, hvorefter vi tager til Hong Kong til det kinesiske nytår, som kommer til at stå tilbage som det sidste store højdepunkt, før vi vender snuden hjemad. Jeg glæder mig, både til de anderledes oplevelser, som jeg regner med, at Singapore og Hong Kong må være i forhold til de steder, jeg hidtil har befundet mig - alene prisniveauet i Hong Kong er jeg lidt spændt på at forfærdes over - men jeg glæder mig også til at vende hjem til Danmark igen; det glæder jeg mig faktisk rigtig, rigtig meget til! Man kan mærke hvordan man værdsætter hjemme, når man er ude, og nu føles det også som om, at det er på tide at mærke kulden igen og satte tænderne i lækkert dansk smørrebrød, men frem for alt at se de venner og bekendte, jeg holder så meget af og har savnet. Det bliver jo så lækkert! Vi ses snart!

Uh, og en ekstra lille PS: I ellers vældigt trafikbefængte Phnom Penh så vi den cambodianske konge køre forbi, mens han vinkede ud til folket fra den til lejligheden fuldkommen ubefolkede hovedvej. Lidt random, men hey, så kan man vel også krydse det af på listen, I suppose.