Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde en mindre spændende rejsedag d. 22.12.13.
Kl 7.45 tog vi taxa til kl international airport. Kun for at opdage at air asia har sin egen terminal 20 min kørsel derfra. Ud i en ny taxa og derhen. Flyet var selvfølgelig forsinket igen. Men afsted kom vi. Og der var ikke meget plads til benene.
3 timer 35 min senere landede vi i manila. Klokken var 15.35.
Ude foran lufthavnen stod vores chauffør med et skilt : Jesper fjeldsted.
Det var kun os der skulle med, så vi nød at fylde i mini bussen. 2 timer tog turen. 18.30 var vi ved næste stop.
Her skulle vi betale et gebyr for at sejle ud fra havnen. Problemet var bare at vi ikke havde nogle penge. Der var nemlig ingen atm i lufthavnen. Det var vildt pinligt, men hvad kunne vi gøre???
Vi blev sat ombord på en båd, med plads til ca 40 pers. vil jeg gætte på. Der sad vi så os 4 og tre til at styre osv.
Det var meget mørkt så de to af dem skulle lyse og holde udkig.
5 kvarters sejlads og endelig fremme. Stadig uden penge, hotellet var så søde at lægge ud for drikkepenge, til de mænd der sejlede og slæbte vores bagage.
Aftensmad kl. 20.30 og godnat kl. 22.30.
Vi bor 5 m fra strandkanten (mere ved lavvande) så vi falder i søvn og vågner ved bølge skvulp. Det er nu meget lækkert. Det er mere end hvad man kan sige om værelset. Men jeg prøver at lade være med, at tænke over den manglende gulvvask og mindre lækre toilet og bad. . . . Åh jeg ville ønske jeg ikke var så sart. Man kan ikke ligefrem sige, at jeg lider af rengøringsvanvid, som de fleste af jer ved, så det siger lidt om hvordan det er her;0)
Ved morgenmaden i dag kom en mand og hilste på os. Det var ham der skulle tage os på tur i dag.
Kl 10 mødte vi ved vandkanten ham, hans søn AJ og båden Viper.
Jeg gad egentlig ikke rigtig afsted, Markus havde dårlig mave. . . Igen, og ja jeg ville hellere bare ingenting.
Afsted kom jeg, og uden søsyge piller, så jeg var spændt.
Det blev en helt fantastisk tur. Vi følte os meget priviligerede i dag. Vi var kun os afsted på turen, så alt gik i vores tempo.
Jesper og Kristoffer snorklede lidt. Det meget salte vand driller dog lidt. Markus var for første gang nede og vende en tur i havet. Vi var på en lille øde strand, hvor der blev grillet kylling til os til frokost. Vi badede, drengene legede med AJ og hyggede sig, Jesper og jeg fik for meget sol, til trods for Jesper forsøgte at gemme sig i skyggen:0)
Det var en helt igennem dejlig tur. Og jeg blev slet ikke søsyg trist en hel del bevægelse. Juhuuu!!!
Senere blev vi sejlet til Puerto galera, hvor der var en ATM. Der stod 15 andre i kø, da atm'en er lukket i juledagene.
Lidt øv var det dog at komme tilbage og opdage at udbetaling Danmark kun har givet mig dagpenge for to dage og ikke en måned. Øv øv så det gik resten af aftenen med at forsøge at løse, uden så meget held:0(
Nu venter julen i morgen og vi glæder os. Netværket herude er ret dårligt så ved ikke om der kommer så mange billeder på, men vi prøver.
Rigtig glædelig jul til jer alle fra os her i varmen.
- comments