Så er vi her igen. Juleaften blev noget anderledes end den plejer at være. I vikeligheden var der ikke rigtig nogle af os der følte det som juleaften, mest bare en festaften, som vi før har haft bare os 4.

Juleaftensdag gik med at slappe af, lege i sandet, bygge vores eget juletræ i sand og pynte det med koraler der var skyllet ind på stranden, en gåtur langs stranden ind til sebang.

Kl 19 var der julemiddag her hvor vi bor. Det var en buffet med en kanon kartoffelsuppe, kalkun, roastbeef, skinke, noget Ala flæskesteg. Til det grønt, søde kartofler, brun sovs kartoffelsalat, ris. Plus lidt andre ting.
Det smagte dejligt men det var ikke så julet. Der var fyrværkeri over hele øen, det var drengene vilde med. Vi dansede om vores lille juletræ, og gav hinanden gaver.

Det var en rigtig hyggelig aften, men følelsen af jul var der ikke rigtig. Det var måske meget godt, at det ikke føltes som jul, for ellers ville vi måske have savnet jer derhjemme alt for meget.

Juledag har alt lukket så det blev endnu en doven dag. Der er ikke så meget at lave på denne ø. Stranden er ikke vildt god, der er for mange sten. Og det er mest snorkling og dykning der er af aktiviteter og det gider drengene ikke rigtig pga. Det meget salte vand.

2. Juledag vågner vi op til et gedigent regnvejr.
Det går dog over inden vi får taget os sammen til at bevæge os ud.
Vi havde planer om at tage på en skydebane i dag for at prøve at skyde. (Ja tænk engang på en skydebane, hvem havde troet det;0)

Vi fik arrangeret en båd ind til Puerto Galera. Herfra fik Jesper hyret en tricycle, altså en knallert med sidevogn, som skulle køre os til skydebanen. Jo jo hele familien Lund Fjeldsted blev mast ind. Jesper bagpå og os andre ind i. Den måtte arbejde måtte den op af bakkerne. Igennem mudder og vand, kun for at komme frem til en låst dør. (Til trods for at hotellet sagde de havde ringet til dem og tjekket de havde åbent)
Nå tilbage igen.
Puerto Galera har ikke meget at byde på, så vi tog en jeepny til sebang. Markus og jeg har været lidt matte de sidste par dage, og Markus var begyndt at få lidt feber opdagede vi. Så vi skyndte os at få lidt mad og så hjem. Så dagen kom til at gå med en sløj dreng og pakke kufferten.
Vi satser på han er frisk i morgen, og ellers må panodil forhåbentlig udrette mirakler.

Vi har en 10-12 timers rejse forude, og så når vi forhåbentlig Boracay.