Cameron Highlands, Tanah Rata d. 14.06.11

Hold da op for en dag! Jeg og ni andre fra gruppen havde booket en heldagstur kaldet Rainforest adventure, og som navnet antyder, foregik en stor del af den i junglen ;) Vi spiste morgenmad på hotellet - jeg fik french toast ;) - hvorefter vi blev hentet af en guide i en mega firhjulstrækker-off-road-truk med vognlad. Vores guide var helt vildt sej, og fortalte os alle mulige sjove historier. Fx fortalte han om de appelsiner man kunne købe her, dem der sælger dem vil prøve at bilde dig ind at de er her fra, men du ikke har set nogen fordi de vokser laaangt inde i junglen - det er bare ikke rigtigt, og han er vokset op i Cameron Highlands, så han må vide det.

Køreturen hen til "junglen" varede 45 minutter, for regeringen byggede for 3 år siden en motorvej hele vejen igennem junglen. Før den var bygget tog det 7 timer i off-road truck at komme hen til området hvor der vokser Rafflesia. Selvom det var meget sjovt at køre rundt på sindsyge junglestier med mudderhuller til lårene, er jeg nu lidt taknemmelig for at det kun var 20 minutter og ikke 7 timer! Turen på selve vejen var ret så snoet, så jeg blev ret køresyg og kom op og sidde foran. Det vidste sig at være det rigtige sted at sidde på off-road turen! Jeg var spændt fast med en gedin sele, og sæddet var blødt og lækkert! De andre tumlede rundt oveni hinanden omme på ladet.

Da vi så ikke kunne komme længere af hjulsporet stod vi ud, og her begyndte vores trek! Jeg havde talt med arrangørerne, for jeg var ikke sikker på min hofte kunne klare endnu et jungletrek, men de havde lovet mig, at det ikke var op og ned af bjerge, men på pænt og ordentligt terrin - man skal dog ikke tro på alt hvad de siger. De vil jo også gerne tjene penge. Det var virkeligt bakket, men min hofte tog det nu fint nok. Det var værre med mine fødder. Jeg havde ikke nogen ordentlige sko, for man måtte ikke have sandaler på, og desuden havde jeg sendt mine vandresandaler med hjem til Danmark, for jeg troede ikke jeg ville få brug for dem igen - jeg brugte dem ikke en eneste gang på den anden tur. Heldigvis havde en af de andre piger et par trænere, som hun ikke skulle bruge, for hun skulle på en anden tur og ikke trekke. Der var det ene problem, at de var et nummer for små, så op af bakke skavede de på hælen, og ned af bakke klemte de mine tæer. Men ja ja, jeg gik dog ikke ned på udstyr på trods af det.

Guiden tog os hen for at se to rafflesiaer, den første var kun to dage gammel. Det er sådan at det tager blomsten 2 ½ år fra den er en knop til den springer ud, og så lever den kun i 6-7 dage efter det. Omgivelserne var dog ikke specielt pæne, så da han, efter vores pause ved et fint lille vandfald, tilbød at tage os med til en mere, sagde nogle af os ja. Den var 6 dage gammel, men jeg syntes den var pænere, og omgivelserne var i hvert fald!

Efter at have set blomsten kørte vi et stykke tilbage og kom til hvad de i brochuren kaldte en indfødt landsby. Tjo, der var da en junglestamme der boede der, og de havde da også bambus huse. Men regeringen havde bygget små ens lyserøde betonhuse til dem, og det var der de boede. Det var ikke den bedste oplevelse, og da vi kom løb hele landsbyen inden for i deres huse og smækkede dørene i, så vi følte os virkeligt velkomne. Jeg får altid følelsen af at jeg er i zoologisk have når man tager mig med til sådan nogle steder. Jeg synes det er så ubehageligt!

Men vi fik en lektion i jagt med pusterør af landsbyboerne, og det var helt utroligt sjovt! Jeg var en af de sidste der skulle prøve, og alle de andre havde ramt helt inde for skiven, så jeg var ret nervøs for om jeg nu ville skyde helt ved siden af. Det behøvede jeg dog ikke være, for det var utroligt let, og jeg ramte bulls-eye ;) Landsbyboerne bruger dem stadig til at jage med, og så putter de gift på. De laver gift fra et træ der hedder Ipoh, og den gift er stærk nok til at dræbe en mand på to minutter. Så når de skyder fx en abe sigter de altid efter hånden eller foden, og når aben så dør skynder de sig at skære den del af, så kødet ikke bliver inficeret med gift, og dermed dødelig.

Efter landsbyen skiftede vi guide, og Abu - som den nye guide hed - tog os med til en teplantage. Det var bare helt utroligt smukt, og jeg fik taget en masse billeder! I gaveshoppen købte jeg en masse te, og de andre grinede af mig, fordi jeg valgte hvilken te jeg ville have ud fra hvor flotte deres dåser var. Men det var en gave til mor, og jeg ved hun vil værdsætte dåserne mindst lige så meget som teen ;) Da vi havde spist frokost i cafeteriet og shoppet gaver, skulle vi på verdens hurtigste rundvisning i tefabrikken. Guiden der skulle fortælle os om processerne spurgte os hvad for noget te vi havde købt, og det vidste sig at det te jeg havde valgt faktisk var den fineste kvalitet og det bedste te. Ha, man kan altså godt vælge ud fra de fineste dåser ;)

Efter teplantagen havde vi et hurtigt stop på en biavlerfarm. Det var dog ikke noget særligt, og det var hurtigt set, så vi kørte videre til sommerfuglefarmen. Det første vi skulle der havde ikke specielt meget med sommerfugle at gøre. Vi fik lov til at holde en masse forskellige biller og insekter - blandt andet en skorpion. Da vi havde holdt lidt af hvert, gik vi op i sommerfugleburet, og fik set alle de flotte tropiske arter der lever i junglen i området. Det var dog en smule trist, for de havde intet mad eller vand, og de fleste af dem var mere døde end levende! Men flotte var de.

Sidste stop var en jordbær farm, og der fortalte Abu os, at alle jordbær og tomat frø og planter er importeret fra - hold lige fast - DANMARK. Det var altså lidt skørt at spise danske jordbær i Malaysia ;) Jeg fik mig også en frisklavet jordbær milkshake, der var guddommelig god, og så købte jeg et pusterør. Jeg ville helst have købt det i landsbyen, men de havde kun to til salg, og alle ville have et, så det måtte vente.

Efter den lange, begivenhedsrige dag fik vi aftensmad og så gik jeg direkte hjem i seng!