Cameron Highlands, Tanah Rata d. 13.06.11

Dette er altså et fantastisk sted! Det er ret højt oppe, så klimaet er en del koldere, men til gengæld er her noget så smukt. Her er alle dale og bjergsider klistret til med drivhuse, og dette område alene dækker hele Malaysias, 50 % af Singapores og 30 % af Hongkongs grøntsagsforbrug! Det tog en lang køretur for at komme herhen. Vi tog af sted forholdsvis tidligt om morgenen i private minivans (som sædvanligt). Jeg havde det ikke specielt godt om morgenen, for den eneste morgenmad man kunne få på hotellet var hvid pap toast, og det gør det bare ikke rigtigt for mig… så jeg sad foran i bussen. Jeg sad hele vejen og lyttede til musik på min mp3-afspiller og kiggede ud på det skiftende landskab. Til frokost stoppede vi et underligt sted, og de andre købte sig noget mærkeligt mad, men jeg nøjedes med mine medbragte chokoladekiks.

Vi ankom rimeligt sent om eftermiddagen, så der var ikke ligefrem tid til at se det vilde. Lige efter vi ankom gik vi i samlet flok ud for at få en kop te og en scone, på et rigtigt lille tested totalt i stil med dem i England. Det var ret sjovt, og det vidste sig at det vi kalder scones i Danmark er ret langt fra hvad det originalt er i England. Efter te gik vi tilbage til vores hotel der var supert. Sengene er bløde og puderne er rent faktisk med fjer og ikke 100 km høje! Jeg smed mig i sengen lige da vi kom ind efter te, og jeg rejste mig ikke igen før klokken blev 7 og vi skulle mødes til aftensmad.

Vi gik hen til en lille restaurant der lavede malaysisk mad, og jeg valgte det billigste på menuen - en eller anden risret, og havde ikke ligefrem de højeste forventninger. Det vidste sig dog at være det bedste måltid mad jeg havde haft siden Cambodjas Amok, og jeg måtte skrive navnet ned for at tage det med videre. Efter aftensmaden gik vi hen til en karaoke bar, hvor Linda, Robin og jeg sang "Im so exited" sammen, det var vildt sjovt. Det var dog et lidt dødt sted, så der gik ikke så længe før vi vendte snuden hjemad.