Lovina d. 30.06.11

Klokken 8:30 blev vi hentet på hotellet af fyrene fra udflugtsarrangøren. Robin havde haft kastet op om natten, og havde det ikke vildt godt, men hun tog med alligevel, for at se om hun fik det bedre nu hvor hun havde spist morgenmad. Køreturen varede en times tid ud til Menjangan Island, der er Bali Bevat National Park, og jeg sad oppe ved chaufføren, der havde travlt med at fortælle mig om alle de ting vi så på vejen. Det var rigtigt hyggeligt, og jeg lærte en hel masse om forskellige træer, rismarker, fiskelandbrug og hans landsby. Efter ca. en time kom vi til mødestedet for vores dyk, og der mødte vi vores dykkerguide. Han var rigtig flink, og det var stadig kun Robin og jeg, der havde betalt for et uerfaret dyk, så vi havde ham helt for os selv. Efter at de havde gjort det hele klar, gik vi ombord på båden, og vores gruppe fik vores egen båd, så det var rigtigt hyggeligt. Det var en slags langbåd, som vi jo var blevet så vandt til at sejle rundt i. Ombord på båden var alt vores udstyr, som vi havde prøvet på om det passede dagen før, og guiden begyndte nu at gennemgå de forskellige ting vi skulle kunne, og hvordan udstyret virkede. Først var der tegnsproget, og vi lærte kun nogle få som "alt er ok" (danner en cirkel med pege og tommel), "jeg vil op/ned" (thumbs up/down) og "fare" (peger med knyttet næve og stiv arm).

Det andet vi skulle lære var at trykudligne vores øre, som vi skulle gøre hver eneste meter vi dykkede ned, for presset er noget helt andet end når man flyver, og han sagde at det var specielt vigtigt når vi var forkølede. Så skulle vi lære at rense masken under vandet, så vi ikke behøvede at spilde tid på at komme op til overfladen hvis den pludselig duggede til mens vi var nede. Sammen med den øvelse kom også at presse vand ud af masken, det vand der evt. måtte komme ind, eller det man lader ind for at rense den. Så skulle vi lære at få mundstykket tilbage i munden hvis vi tabte det, for så ville det jo blive fuld af vand, så vi skulle lære hvad vi så skulle gøre.

Til sidst skulle vi lære hvordan man bruger op og nedjusterings dimsen (jeg er meget teknisk mht. dykning ;)) han gennemgik først alle tingene oppe på båden mens vi sejlede hen til øen, og da vi kom derhen, hoppede alle de andre i vandet og snorklede, mens Robin og jeg iførte os alt vores udstyr. Der var helt vildt meget, og det var ret så tungt, så vi var glade for vi kunne tage det meste på under vandet. Da vi havde fået udstyret på og var kommet i vandet gennemgik guiden igen alle øvelserne, nu med demonstration, og vi skulle gøre ham kunsten efter efterfølgende. Det var ikke så svært, for når det kun var et prøvedyk blev det ikke så teknisk. Så snart efter var vi klar til at svømme ud på dybere vand og rent faktisk dykke!

Det var SÅ fantastisk. Alle farverne og fiskene og korallerne. Vi havde jo lejet et kamera, men det måtte vi ikke selv holde, for ikke at blive alt for distraherede af det, så guiden tog billeder af de fisk vi pegede på, og selvfølgelig også af os. Robin kunne ikke så godt lide det, og hun svømmede rundt med guiden i hånden, for hun var en smule usikker ved det hele. Jeg svømmede lidt rundt for mig selv, men havde selvfølgelig hele tiden et øje på guiden, så han kunne signalere til mig under vandet. Vi gik op efter en halv time for Robin signalerede med tegnsprog at vi skulle op. Så snart vi kom op til overfladen kom der en båd og samlede os op, og Robin havde ikke engang sat begge fødder på båden før hun kastede op. Det var rigtigt synd, for hun havde virkeligt glædet sig til den oplevelse og så havde hun det bare så dårligt. Jeg havde fået helt ualmindeligt ondt i hovedet hen over øjenbrynene pga. trykker og min forkølelse, og der gik noget tid, før det begyndte at fortage sig. Men det var TOTALT det værd!

Da vi blev sejlet tilbage spiste vi frokost på kajen med de andre. Robin sad et stykke væk, for hun kunne ikke engang kigge på mad uden at få det dårligt, og hun var også helt vildt bleg. Hun besluttede sig for, at hun ikke ville med til dyk nummer to, så da vi sejlede hen til et andet sted, der blev kaldet Garden of corals dykkede jeg alene med guiden.

Der var bare helt fantastisk flot, og jeg kom helt ned til 10 meters dybde. Når man kiggede op på overfladen så det bare slet ikke ud som om det var så langt nede, men det var vildt smukt. Vi så en dragefisk, og masser af små nemofisk (klovnfisk) og jeg nød hele dykket. De sidste fem minutter fik jeg dog krampe i foden, og på land plejer jeg at gå det væk, men det kunne jeg jo ligesom ikke. Så jeg måtte smide min svømmefod og massere min fod, til krampen gik nogenlunde væk, for guiden blev ved med at signalere, at vi skulle op, men det kunne han jo sagtens sige!

Efter dykket sejlede vi tilbage og så ventede vi alle på den CD med alle billederne som Robin og jeg havde købt. Efter vi havde fået den kørte vi hjem, og jeg sad på forsædet igen - denne gang snork sov jeg dog.

Om aftenen var jeg totalt smadret, og James og jeg besluttede os for bare at blive på værelset og bestille roomservice. Så vi fik pizza, is og øl i sengen mens vi så en film på min computer - det var bare mega hyggeligt!