Profile
Blog
Photos
Videos
Laos
Ankom til Laos d. 29 maj efter en god lang tur i bus, over grænsen og med båd.
Startede på de 4000 øer i det sydlige Laos, og boede i en dejlig lille bungalow ud til floden på øen don det. Der var meget stille, men der var lækker billig mad og det var generelt et meget afslappende sted at være.
Den første dag læste jeg lidt i min hængekøje på terassen, men besluttede så at være lidt aktiv og leje en cykel. Cyklede over broen til den anden ø, Don khon og videre til spidsen af den, hvor man kan se delfiner. Cyklede tilbage af en lidt mindre sti og endte selvfølgelig så med et fladt dæk midt i det hele så jeg måtte tilbage til Don det. Slappede af resten af dagen og så solnedgang, som var fantastisk smuk!
Dagen efter tog jeg så på kajaktur sammen med 15 andre unge mennesker, hvor vi så 2 vandfald, ryggen af nogle delfiner og badede i mekong floden. En rigtig god tur, men hold op hvor var det varmt!
Om natten regnede og tordnede det helt vildt, så var egentlig tilfreds nok med at tage videre om søndagen. Vi havde et 5 timers stop i pakse inden vi kunne komme med sovebussen til vientiane. Sov ikke super godt siden bussen rystede og jeg lige netop kunne være på min plads, men det var generelt okay.
Ankom om morgenen til vientiane og tjekkede ind på funky monkey hostel. Tog på den vietnamesiske ambassade og fik ordnet mit visa, der dog først kunne hentes næste dag. Tog derefter på cope centeret, som er et sted der laver proteser til bombeofre og har en udstilling om bomber og proteser. Så en film om hvordan de finder og detonerer bomber i Laos (som er det mest bombede land i verden) ret interessant. Gik derefter ud og så nogle templer, gik en tur langs floden og chillede på en cafe.
Tirsdag var en ren afslapningsdag. Først en tur på nationalmuseum og derefter til sengdara fitness, hvor jeg for ca. 10 dollars fik en times massage og kunne bruge deres pool, sauna og dampbad hele dagen. Uh det var en dejlig dag. Hentede mit pas på den vietnamesiske ambassade og tog så med natbussen videre til Luang Prabang halv 7. Her var pladserne endnu mindre, og det var ret koldt, så sov ret så dårligt.
Ankom til Luang prabang onsdag morgen og gik direkte ud og fik lækker bagel og yoghurt til morgenmad. Gik lidt rundt i byen og så nogle templer. Det er en utrolig hyggelig og dejlig by. Meget rolig og charmerende. Gik tilbage på hostellet og sov lidt for var utrolig træt. Vågnede og gik på cafe for at læse lidt. Fik aftensmad og gik så på nightmarked, hvor jeg fik købt nogle ting. Rigtig stort og dejligt marked :)
Torsdag tog jeg så bussen videre til Luang Nam Tha der ligger tæt på et beskyttet skovområde hvor man kan trekke. Mødte nogle andre backpackere og vi fik arrangeret et to-dages trek til dagen efter.
Vi tog så afsted fredag morgen og gik et par timer op til en landsby midt i skoven der lå på en bakketop. Det var meget stille og fredeligt. Der var ikke så meget at lave, så vi gik lidt rundt og kiggede og spillede kort. Maden vi fik på turen var lokal og ret lækker. Altid med "sticky rice" så vi spiste oftest med fingrene. Efter vores aftensmad flyttede jeg selv og en af de andre ind hos en af familierne deroppe hvor vi så skulle sove. Vi fik lidt mere mad hos dem og spillede kort og byggede korthus med deres børn. De kunne intet engelsk, men det er en meget sjov oplevelse at skulle kommunikere udelukkende med tegnsprog, og det gik :)
Dagen efter fik vi morgenmad i landsbyen og trekkede så de næste 6 timer gennem skoven. Det var lidt glat for det regnede, så skred lidt rundt og blev også bidt af nogle ret så aggressive myrer, så var egentlig glad da vi endelig kom ud. Undervejs spiste vi lidt forskellige bær som guiden fandt, og også myrer (smagte af citron) og drak vand fra et træ. Meget sjovt :) vi kørte tilbage til byen og fik en øl sammen på en cafe. En hyggelig tur alt i alt.
I morgen tager jeg så videre til Vietnam :) det glæder jeg mig til, for stort set alle jeg har mødt siger at det er deres yndlingsland. Satser på at skulle slappe rigtig meget af og ligge på noget strand inden jeg skal hjem, det trænger jeg til.. Kan slet ikke forstå der er under 3 uger tilbage.
- comments