Profile
Blog
Photos
Videos
Nordlige Vietnam
Forlod Laos i sovebus for at krydse grænsen til Vietnam og komme til Sapa. Blev placeret bagerst i bussen, hvor der selvfølgelig var mindst plads, så kunne ikke strække mig helt ud og sov forfærdeligt.
Ankom til Sapa busstation omkring kl. 6 om morgenen, det regnede og der var ingen taxier. Typisk. Jeg gik mod byen sammen med et fransk par, Nico og Alex jeg havde mødt på bussen.
Vi fandt endelig derind og fik morgenmad på en restaurant. Pludselig ser vi gennem vinduet at en vietnamesisk kvinde med en stor paraply står og vinker til os. Nico går ud og snakker med hende, og det viser sig at hun arrangerer trekking og homestay i hendes eget hus. Vi aftaler at starte et trek sammen med hende den næste dag.
Resten af dagen er ren afslapning, hvor jeg ser lidt på byen, læser på cafe og sover. Tiltrængt!
Næste dag starter vores trek kl. 9 og vi går i et par timer indtil vi når Cho Cho's (som damen hedder) landsby. Hendes hus ligger oppe i bjergene med en fantastisk udsigt over rismarkerne. Vi spiser sammen med hendes familie og går så i seng.
Dagen efter trekker vi så igennem bjergene, små landsbyer og gennem rismarker og når rimelig langt. Stopper omkring kl. 4 og tager en motorcykel tilbage. Den jeg sad bagpå erhvervede sig et fladt dæk på turen, så vi måtte lige ind omkring en mekaniker. Vejene var desuden meget mudrede og glatte, så holdt utrolig meget øje med vejen mens vi kørte og var glad for min hjelm. For at komme hjem skulle vi gå 1 time op gennem skoven. Stierne var generelt rigtig glatte og mudrede fordi det havde regnet om natten, så det var noget af en kamp ikke at falde, men det gik. Klokken var over 7 inden vi kom tilbage, godt trætte. Vi spiste aftensmad og gik så i seng.
Næste dag regnede det det meste af formiddagen så vi gik først omkring kl. 11. Fulgte den store vej, fordi de små bjergveje simpelthen var for glatte. Nåede Sapa omkring kl. 2 og spiste frokost. Jeg fik arrangeret sovebus til Halong Bay som jeg så tog om aftenen.
Busturen viste sig at tage 24 timer i stedet for de 14 jeg havde regnet med pga. noget vejarbejde med medfølgende kæmpekø om natten. Buspersonalet snakkede ikke engelsk, og vi stoppede ikke en eneste gang om natten for et toilet. Jeg havde uheldigvis drukket alt for meget vand, så måtte få dem til at stoppe på ret udsatte steder for at tisse. Typisk!
Ankom til Halong bay om aftenen d. 13 (fredag d. 13, tror det var derfor jeg var så uheldig med bussen). Turistinformationen var lukket, så måtte finde et hotel og vente med at arrangere sejltur til dagen efter. Gik på marked og købte et par klipklapper.
Lørdag stod jeg så tidligt op og fik arrangeret en sejltur ved turistinformationen. Kom på en 4-stjerners båd med lækker mad og en fantastisk sovekabine til mig selv. Ren luksus. Afgang kl. 12 med lækker frokost, kajaktur til coco beach strand hvor vi kunne bade, solbadning på topdækket (efter det var stoppet med at regne, det regnede en del om formiddagen, men det holdt heldigvis op) og lækker aftensmad. Derefter blækspruttefiskning. Fangede dog ikke noget og så ind i min dejlige seng.
Søndag vågnede jeg kvart over 6 og var dejlig frisk. Stor morgenbuffet klokken 7 og derefter besøg i halong bay's største grotte. Så bad og bagefter cocking class hvor vi lavede forårsruller som vi så spiste til frokost. Efter frokosten blev vi sejlet tilbage til havnen og jeg tog en taxi til busstationen.
Sidder nu på cafe og venter på at tage sovebus til Hoi an. Glæder mig til at komme ned og ligge på stranden og nyde de sidste dage af min tur :)
- comments
helle Hej Fie Hvilket smukt land:) Lige i dag er der kun 1 uge til vi ses igen. Skønt. Nyd de sidste dage i Vietnam og pas godt på dig selv indtil den store knusetur i Kastrup.