Profile
Blog
Photos
Videos
Hanoi
Sidste dag af denne fantastiske tur er nu en realitet..
Kom til Hanoi efter en absolut forfærdelig tur i sovebus. Chaufføren kørte som en vanvittig, og var flere gange oppe at stå på bremserne. Det var total mørkt, og jeg var overbevist om at jeg skulle dø. Samtidig var jeg blevet placeret på bagsædet sammen med 2 heldigvis flinke englændere, så der var meget lidt plads og ingen aircon. Så varmt!
Ankom til Hanoi tidligt om morgenen og tog en taxa ind til byen med englænderne og en norsk pige der også var med bussen. Den norske pige og jeg tjekkede så ind på hanoi hostel og brugte så de næste 3-4 timer i en spa. For ca. 300 danske kroner fik vi dampbad (som egentlig bare var et badeværelse med damp i, meget småt) kaffe-bodyscrub, hotstone-massage, ansigtsbehandling samt pedicure og manicure. Ah, det var lige hvad man trængte til efter sådan en lang bustur. Bagefter fik vi gratis øl på vores hostel og så spiste vi streetfood. God dag.
Tirsdag stod jeg så tidligt op for at se Ho Chi Min i hans mausoleum. Meget bizar oplevelse at gå forbi hans døde krop i en glaskiste sammen med en horde af turister.. Vagterne der var utrolig sure og fløjtede af en hele tiden hvis man kom til at gå udenfor bestemte områder. Udmattende!
Bagefter gik jeg til temple of litterature, som var vældig fint og derefter op til den centrale sø i Hanoi hvor jeg gik over en bro for at komme hen til et tempel midt i søen.
Om eftermiddagen gik jeg på marked og om aftenen så jeg et waterpuppet show. Meget sjovt :)
I dag har jeg så været ude at bruge mine sidste dong på souvenirs og venter nu på at skulle med flyet 16.35. Mærkeligt at tænke på at jeg skal hjem nu, men det bliver dejligt at se jer alle derhjemme igen. Glæder mig :)
Det her er så det sidste indlæg inden jeg er hjemme.
See you !!
- comments