Everest adventure !

Så er jeg tilbage efter 12 dages fantastisk men hård trekkingtur. Jeg har set udsigter

smukkere end noget andet jeg før har set, presset mig selv for at klatre op ad de

nogengange håbløst udseende stier og lidt en smule af symptomer på højdesyge, der gjorde

nogle af dagene utrolig lange og hårde.

Vi startede om mandagen med at flyve til Lukla i et meget lille propelfly, hvor der lige

præcis var plads til os alle sammen. En fantastisk oplevelse at flyve inde mellem bjergene

og vildt at lande i ca. 2800 meters højde på en meget kort landingsbane der endte i en mur.

Piloterne ved hvad de laver, det er helt sikkert. Vi fløj klokken 7 om morgenen, og turen

tog ca. en halv time. Efter landingen fik vi morgenmad (maden var ret dyr i forhold til

Katmandu, og blev dyrere og dyrere jo længere vi kom op).

Efter morgenmaden trekkede vi i ca. 3 timer til vores tealodge i Phakding der lå i ca. 2500

meters højde. En ret let dag, men meget rart, for vi havde ikke fået så meget søvn, og det

gav også folk en chance for at vænne sig til højden.

Tirsdag var en hård dag. Vi trekkede i ca. 6 timer, hvoraf hele turen efter frokost var

opad. Puha. Havde lejet vandrestave, og dem var jeg godt nok glad for den dag! vores camp

den dag lå i Namche bazaar i ca. 3200 meters højde.

Dagen efter havde vi en akklimatiseringsdag, hvilket er anbefalet når man dagen før

ascenderer mere end 600 meter. Dette betød dog ikke at vi ingenting lavede, nej nej, vi

gik en "lille" tur, hvor vi først var på et museum der omhandlede everest og derefter

klatrede vi 300 meter op ad et bjerg, for at vænne os til den tyndere luft. Efter frokost

så vi en film om sherpaer (dem der hjælper folk op ad everest og bærer deres ting) de

bærer enorme mængder bagege i tynd luft og opad everest så campen kan være klar til

bjergbestigerne når de kommer. Deres job er farligt, og mange er døde. De fleste gør det

for pengenes skyld, så de kan forsørge deres familier. Fik stor respekt for dem efter at

have set den film. (dem der bærer vores bagege har 60 kg på ryggen hver, og jeg synes det

er hårdt bare at komme op ad bjergene med mine 3 kg..)

Om torsdagen fortsatte vi så opad til Tengboche. En lille by med et kloster, som vi besøgte

morgenen efter. Igen klatrede vi opad, og det regnede ovenikøbet, så det var lidt en

øv-dag. Men skønt da vi endelig kom frem :)

Fredag gik turen så videre til Dingboche. Igen ascenderede vi meget, og havde derfor en

hviledag om lørdagen, hvor vi igen klatrede ca 400 meter opad et bjerg for at

akklimatisere. Havde haft kvalme siden Namche pga. højden, så turene begyndte at blive

ret hårde. Især om morgenen.

Søndag fortsatte vi så til Lobuche, hvor vi igen lige klaterede 100 meter opad en "lille"

bakke for at trække vejret i 5000 meters højde.

Mandag var så den store dag. Vi gik i ca. 3 timer til Gorakshep, hvor vi fik frokost.

Havde på dette tidspunkt også erhvervet mig hovedpine, så turen videre til basecampen,

der tog ca. 2 timer, var virkelig hård. Men hold op hvor var det det hele værd da vi stod

og kunne se over til basecampen i 5350 meters højde! en fantastisk følelse at have gået

hele vejen og så endelig stå der. Alle var glade, vi krammede hinanden og det hele var bare

alletiders. Turen tilbage var næsten lige så hård, og da vi kom tilbage lagde jeg mig op

for at prøve at sove hovedpinen og kvalmen væk.

Tirsdag stod vi op klokken 4 for at klatre til Kalapathar i 5550 meters højde hvorfra man

kunne se Everest. Det var tåget først, så troede næsten ikke på at vi ville kunne se noget,

men da vi endelig kom derop (og det var sindssygt hårdt, for det var opad i 2 timer, og det

var stejlt!) var udsigten helt fantastisk. Helt klart den hårde tur værd.

Efter vores lille morgentur begyndte så nedstigningen, den samme vej tilbage, og den

fortsatte så de næste 4 dage indtil vi endelig nåede Lukla om fredagen.

Alle var trætte, men stolte og glade for at være tilbage.

Jeg undgik vabler ved at forebygge med plastre, så det var en kæmpe lettelse ikke at skulle

kæmpe med dem under turen.

Vi gik ned på en bar under vores hotel og fejrede turens afslutning med nogle drinks.

I dag fløj vi så ca. klokken halv 7 tilbage til Katmandu og turen afsluttes med middag

i aften. Bliver lidt trist at sige farvel til alle, for det har været en dejlig gruppe.

Men så går turen videre til klosteret i morgen.. Glæder mig og er spændt på hvordan det

kommer til at være og om jeg overhovedet kan lide det. Det håber jeg, for ellers er 10

dage godt nok lang tid :)