7.okt

Great Barrier Reef!

Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet. Mine erfaringer med revet stammer fra Find Nemo. J

Vi blev igen hentet på hotellet af en bus fra Down Under Tours. Vi skulle ned på molen ved havneanlæget i Cairns. Firmaet Ocean Spirit Cruise stod for dagens program. Da vi gik ombord på det meget flotte cruiseskib blev vi fotograferet omkring skibet redningskrans. En fotograf var ansat til at fange skibets gæster både over og under vandet. Turen ud på revet var temmelig gyngende og vi valgte at sidde ret så stille. Lidt af tiden på dækket og lidt indenfor alt efter hvor vi fik div. Instruktion i såvel sikkerhed som snorkleudstyret.Da vi kom ud til revet var vejret stille og solrigt. Vi smurte os med faktor 50+ og tog en lille båd ind til øen Michealmas hvorfra vi skulle snorkle.

Det var ubeskriveligt. Sandet var så hvidt og vandet så blåt at det gør et postkort til skamme. Filip fik med det samme styr på at snorkle. Thomas havde prøvet det før og jeg skulle lige overvinde at turde trække vejret under vandet (det strider jo imod enhver fornuft) Silas' maske holdt ikke tæt så han havde ikke ud af udstyret, men kunne faktisk se fisk fra over vandet. Peter havde lidt begyndervanskeligheder, men kom hurtigt over dem. Alle havde en fantastisk oplevelse. At prøve at beskrive det er svært, men jeg vil dog forsøge det alligevel. Prøv at lukke øjnene og forestil dig at du svæver henover et mangefarvet landskab som vinker op til dig i langsomme og nærmest hypnotiserende bevægelser alt imens hundredevis af farvestrålende fisk svømmer lige omkring dig. Det var vildt. Peter og Thomas så en rokke, Filip og jeg så papegøjefisk. Vi blev fanget i en tidslomme og glemte helt tiden. Vi kom med sidste båd ud til skibet og fik en lækker frokostbuffet. Efter frokost tog vi med en Semisub en form for undervandsbåd med glas langs siderne og sejlede ud forbi nogle rev imens en marinebiolog fortalte om dyrene Thomas og Filip var så heldige af se Nemo. Det var en utrolig oplevelse. Oppe på moderskibet igen så vi en havskildpadde som svømmede i vandoverfladen og holdt øje med os.

På hjemturen blev der serveret the og kage samt australsk boblevand alt imens at vores livredder greb en guitar og sang sange fra de glade tressere. J

Da vi var hjemme på hotellet havde børnene ikke fået nok vand så vi tog en tur i poolen inden vores lidt primitive aftensmad sammenlignet med dagens frokost. Det har helt klart været en uforglemmelig oplevelse.

8. oktober

Det var blevet opbrudsdag og vi skulle nyde sidste serverede morgenmad længe. Vi har været rigtig glade for vores start i Cairns. Fedt med en lejlighed som har givet os mulighed for frihed. Vi tjekkede ud og bestilte en van som skulle køre os til KEA-camperudlejningen. Det er ret billigt at køre i TAXI.

Hos KEA mødte vi den søde Birgit som satte os godt ind i tingene og gav os en kæmpe Fordcamper. Den er næsten 4 meter høj og 6,8 meter lang. Det er noget af en udfordring at komme rundt med den. OG at holde den i venstre side af vejen. Efter at have fyldt køleskabet op i et supermarked rejste vi afsted på egen hånd. Thomas tog første tur som gik ned til Mission Beach. Det gik trods vejarbejde og omkørsler ret godt, men vi var godt trætte da vi drejede ind på Top Turist campingpladsen . Mission Beach havde vi ikke læst meget om, men det viste sig at være endnu et meget smukt sted. En bred palmestrand og regnskoven der gik lige til pladsens baghæk. Vi fik en plads med to palmer og pool, legeplads og udekøkken inden for 30 meter. Vi spiste aftensmad udenfor camperen. Lydscenen var unik. Fugle, firben og insekter spillede første, anden og tredjeviolin. Lydscenen var flot igen til morgenmaden, men denne gang var det bare andre dyr som var med i orkesteret. Vi havde sovet rigtig godt vores første nat i camperen. Vi pakkede sammen og kørte videre sydpå. Vores drøm om at køre ind i landet og opleve Undaras lavagange var gået i vasken da der var optaget på campingpladsen. Vi havde også fået noget kolde fødder ang. Det at skulle køre op igennem Atherton tableland skulle foregå via nogle meget smalle og snoede veje. Da vi havde kørt i regnskoven med en chauffør var vi blevet noget skræmte over deres manglende motorværn. Med vores manglende erfaring synes vi ikke det lød som en rute for os. Derfor tog vi strandvejen nedover.

9. oktober

Vi startede ud fra Mission Beach kl. 9.30 og fyldte diesel på inden Fru Hinge her skulle prøve kræfter med det store skrummel. Det gik overraskende godt at køre selv i lidt regn. Vi kørte 240km til Townsville. En landbrugsby på 160.000 indbyggere. Vi kørte i et meget varieret landskab fra bjergrigt regnskov til flade sukkerrørsmarker. Vi kom til Big4 pladsen Woodlands og blev meget venligt modtaget. Vi har besluttet at blive et par dage for at børnene også kan nå at følge med og så de kan blive fortrolige med campinglivet. Der er pool, udekøkken og venlige naboer så alt er godt. Vi har fået et lækkert hjemmelavet måltid, børnene har fået læst højt og er faldet i søvn, rødvinen er hældt op så nu vil vi holde lørdagshygge.