Profile
Blog
Photos
Videos
10. okt
Vi har nydt en overlæggerdag på den dejlige plads i Townsville. Vi kørte ind til byen og så et kæmpe akvarium, hvor man havde indfanget et enormt stykke koralrev. Det var dejligt at have god tid til at se ordentligt på alle de mange fisk.
I samme bygning fandtes et havskildpaddehospital som var en stor oplevelse at se. Vi så en skildpadde med et skjold der var over 110 cm i diameter.
Vigtigst af alle indtryk i dag er at vi har fundet den rigtige Nemo. Det var i dette akvarium at Walt Disneys tegnere brugte meget tid for at lære om klovnfiskens bevægelser. :-)
11. okt
Vi har taget et ryk på knap 300 km i dag. Det er ikke lige så nemt som at køre i Danmark. Vejene er ikke i så god stand, men man har dem meget af tiden for sig selv. Sceneriet har forandret sig siden Cairns' regnskove. Det er nemmest at beskrive som savanne med Norges bjerge i baggrunden.
Vi er ankommet det det meget smukke Airlie Beach, som er havn til Whitsundays Islands. Desværre er vejrudsigten for i morgen ikke god så vi har valgt ikke at købe en tur derud. Vi vil istedet tage til byen og nyde at vi kan komme i tørvejr hvis det bliver nødvendigt. Vi skal samle kræfter til at langt træk i overmorgen.
I skrivende stund sidder jeg ude i det fri. Børnene sover, det gør myggene ikke, ej heller ikke papegøjer og firben. Jeg sidder hele tiden og tjekker at et nysgerrigt firben bliver på vægen bag mig og ikke kommer nærmere.
Vi nyder campinglivet meget og bliver hver dag forundret over hvor venlige og snaksaglige folk er. I aften da jeg stod ved den fælles grill for at stege vores bøffer kom jeg i snak med en canadier og en englænder. Alle har god tid og ingen går forbi hinanden uden at spørge: How are you og de venter til man har svaret og spurgt tilbage
- comments