Profile
Blog
Photos
Videos
18. oktober
Vi er netop hjemkommet fra en helt fantastisk tur på havet. Hjemmefra havde jeg slet ikke forestillet mig at vi skulle se hvaler på vores Australienstur, men, men, men. Efter en dejlig søndag hvor både Thomas og jeg fik løbet vores nok flotteste tur nogensinde langs stranden ved Hervey Bay med klart vue over Fraser Island. SMUKT. Drengene vil nok huske dagen som den dag hvor Australiens svar på Hjemis kom forbi inde på campingpladsen lige da aftensmaden var blevet serveret og deres mor alligevel gav lov til at købe en is. (hun troede nemlig at der var is som kunne gemmes til efter middagen) men det var det ikke. Det var en kørende softicemaskine så isene måtte spises øjeblikkeligt mens de nygrillede steaks blev kolde.
Mandag morgen blev vi hentet foran campingpladsen. Vejret var stille og solrigt. Ved havnen blev vi modtaget af skibets besætning og budt velkommen på Freedom3. Der var morgenthe og gratis sodavand hele dagen (allerede der var børnene vældig godt tilfreds). Vi sejlede ud og så et par delfiner springe i horisonten. Efter en times sejlads mødte vi de første pukkelhvaler. De var godt tilfredse med det gode vejr og sprang flot op foran os. En stolt nybagt mor viste sin unge frem for os. De var lige foran båden så vi kunne både høre og lugte dem, det kan slet ikke beskrives hvor vild en oplevelse det var for os alle. Disse enorme dyr som alligevel bevæger sig elegant og yndefuldt var meget venlige og legesyge. I alt ca. 20 dyr gav os en flot opvisning som varede 3 timer. Vi er alle 5 enige om at denne oplevelse har været en af de helt store og Hervey Bay som oser af New Orleansstemning kan klart anbefales til alle. Og for at det ikke skal være løgn sejlede skipper på vejen mod havn helt tæt ind på Fraser Island så vi kunne fornemme både øens regnskov og blændende hvide sand så vi synes næsten vi kan sige vi har været på øen J
Ja, det bliver svært at komme efter Hervey, men i morgen kører vi videre ned langs kysten. Mange hvalfinneplask til jer derhjemme. Godnat
- comments