26.oktober 2010

Silas vågnede som sædvanligt først, og begyndte at skubbe til sine brødre som han lå imellem oppe under taget i camperen. Men han havde vist glemt hvilken dag det var og det gav hans forældre mulighed for lige at få søvnen ud af øjnene og finde sangstemmen frem. Der blev sunget fødselsdagssang og spist morgenmad og åbnet gaver. Vi havde bare købt nogle små gaver og venter med den store fest når vi kommer til Danmark. Silas fik en SvampeBob t-shirt, en dvd, to små biler og et drageæg og så havde vi købt en lille turist-didgeridoo. Gaverne faldt i god smag.

Vi fik pakket vognen sammen og startede vores tur videre sydpå. Lidt vemodigt forlod vi staten Queensland og kørte ind i New South Wales, hvad vi ikke lige havde tænkt på var at NSW kører med vintertid og pludselig var klokken en time mere end beregnet. Sådan er det at leve i et stort land med 3 tidszoner. Vi kørte til Byron Bay og spiste frokost helt nede ved vandet. Mens vi sad og spiste så vi delfiner som svømmede ude i bugten næsten side om side med surferne.Vi gik ikke op til det smukke fyrtårn, men kunne se toppen af det fra vores frokostbord. Vi kørte videre, vores mål var at komme tættere på Sydney, men vi var også enige om at vi ikke ville bruge hele Silas' fødselsdag i bilen. Vi kørte over flere bjergkamme og nød den fantastiske udsigt. Ned af bjergsiderne lå der mange frugtplantager især så vi mange bananplantager. Selve bananklaserne er pakket ind i sække for at de frække flagermus ikke skal spise det hele inden plantageejerne kan få udbytte af deres slid.Vi kørte til Yamba . Vores campingplads lå lige ned til Clarence Floden - et yndet fiskested. Vi var de eneste der ikke havde valgt pladsen pga. fiskeri. I modsætning til Treasure Island som vi lige kom fra ,var her stille og ikke ret mange mennesker og det var egentligt ikke så dårligt. Ungerne havde en stor hoppepude og et playstationrum for sig selv, hvilket de nød. Vi gik en tur til floden og så på krabber og kænguruer inden vi tog en tur i en lidt kold pool. Silas havde bestilt burgere til aftensmad og det fik han til alles store glædeJ Silas havde en god dag.

27. oktober 2010

Vi havde en stille morgen og kørte først videre kvart i 10. Der var knap 700 km tilbage inden Sydney og vi ville tage en stor bid af turen. Vi kørte og kørte, men var noget uheldige med at komme igennem en del vejarbejder hvor vi måtte sænke farten eller helt stoppe. Vi fik en hurtig frokost bestående af toast og snakpølser i Coffs Harbour mens vi tankede op og så hurtigt videre. Vi havde udset os en plads i ved Diamond Beach som ligger i nærheden af Forster og Tuncurry så er der nemlig bare 3 timers kørsel tilbage inden Sydney. Pladsen lå helt ned til vandet og mens vi stod og nød udsigten sprang pukkelhvaler op langt ude i vandet. Mens vi stod der og jublede over vores opdagelse kom et ældre ægtepar hen til os for at kigge med. De synes de kunne høre på os at vi var danske. De selv var gennemaustralske, men de havde haft et barn der havde været udvekslingsstudent et år i Næstved. Selv havde de besøgt Ålborg, Skagen og Hanstholm for et par år siden fordi han havde været præsident for Rotary Klubben og skulle besøge Rotary i Ålborg. Ian og Margaret som de hed, var meget snaksalige og det endte med at de inviterede os til morgenmad inden vores afrejse. Vivar noget spændte og en smugle nervøse for hvordan det lige skulle gå.

28. oktober 2010

Vi vågnede og var ret trætte. Vi har ikke rigtigt fået styr på vintertiden. Nå, men vi var jo inviteret hjem til Margaret og Ian Dyball. Deres navne var egentligt det eneste vi vidste om dem. Lidt i 8 kørte vi op til deres hus som lå tæt på kysten i den meget lille by Black Head. Ian kom ud i bare tæer og tog i mod os på græsplænen. I stuen på førstesalen var spisebordet dækket op med div. Morgenmadsprodukter, brød og frugt. Det var meget uformelt og snakken gik fint. Margaret og Ian var efterlønnere. De havde begge børn fra tidligere forhold og var blevet gift for 5 år siden. Hun havde arbejdet med forskellige ting men var bl.a. uddannet lærer og havde undervist i flere år. Han var ingeniør og havde 5 år før sin pension købt en slags børnehjem hvor man hjalp trængte familier med at opdrage og undervise deres børn.

De var to varme personligheder der var gode til at komme i kontakt med børnene der fik lov til at lege og tumle som deres egen børnebørn. Der blev vist billeder fra deres tur til Danmark bl.a. fra Voergård Slot og Sæby Museum J Vi viste billeder fra Rydhave. Men vi skulle jo egentlig til Sydney så vi måtte bryde op. Inden da blev drengene og vi voksne foræret gaver fra Australien. Vombat og koalabamser, sæber og aboriginkunst. Det havde været et rigtigt spændende møde og vi var enige om at en sådan oplevelse ikke kan bestilles hos et rejseselskab.

VI fik sagt farvel og kørte i stedet for at vende camperen lige ned forbi vandet en sidste gang og mens vi kørte langs kysten så vi igen hvaler der sprang højt i vandet for at imponere hunhvalerne der lå i havoverfladen og baskede med finnen. Flot.

Vi havde 4 timers kørsel til Sydney og det var bare derudaf. Lige før Sydney kom vi igennem enormt store bjergpas som det har taget år at sprænge og hukke ud. Campingpladsen Parklea lægger noget uden for Sydney og vi ser meget frem til at komme ind og se byen. Vi regner med at sejle ind til byen det skulle være en meget flot måde at komme frem på. Ind til i morgen hopper drengene på hoppepude, går i poolen og nyder livet - og det gør vi såmænd da også