Profile
Blog
Photos
Videos
2. november 2010
Ryde - Sydney 14 km?
Hvad stod der? Jo, det var rigtigt nok. Da vi så skiltet var vi alle enige om, at det da havde været noget lettere, hvis afstandene passede med Ryde, 7830 Vinderup. Nå, men Ryde, Sydney er en noget større forstad på 16.000 sjæle.
Vi havde sagt farvel til Sydney og kørte nordpå. På campingpladsen i Sydney mødte vi vores mobilsælger fra DLG i Holstebro. Verden er altså lille.
Vi kørte af en meget storslået vej ud af Sydney. Vejbanen var hugget ud i nogle kæmpe klipper. Flere steder kørte vi på tresporet vejbaner, men stadig kan vi kun sige at deres veje er hullede og elendige langt de fleste steder. Vi bliver rystet godt igennem J - og sammen. Vi kørte ind i landet mod Cessnock i Hunter Valley regionen. I Cessnock fik vi anvist en vinsmagningsrute og så var det vel bare at gå i gang. På en 10 minutters køretur lå der over 20 vingårde med kældersalg. Vi vidste at vi gerne ville smage noget rødvin, men ellers havde vi ikke noget krav. Første stop var Pettersons Champange and Chocolate. Men vinsmagningen var lukket pga. at der skulle afholdes et bryllup på "vinslottet" I stedet gik vi ind i chokoladebutikken for at se hvad der var af fristelser. Børnene faldt for nogle kæmpe slikkepinde og så tænkte Thomas og jeg, at vi ville have et stykke chokolade til eftermiddagskaffen, MEN aldrig havde jeg troet at jeg skulle spise et så dyrt stykke chokolade. Vi valgte to små 3 cm høje chokoladekoalabjørne som viste sig at koste 15 dollars tilsammen altså omkring 90kr. Nå, vi spiste musebidder for at nyde dem længst muligt.Ovenpå denne overraskelse var vi spændte på om vi kunne finde noget vin vi havde råd til. Vi kørte lidt videre og fandt et ret stort vinsted. McGuigan. VI blev taget godt imod og fik smagt nogle dejlige vine alt imens drengene legede tæt på vinmarkerne. Vi købte nogle forskellige vine og kørte til vores campingplads, man kan jo ikke smage så mange vine når vi selv er kørende J ellers var det ret så let at få en lille skid på.
På pladsen tilberedte vi et par gode steaks som gerne skulle kunne matche den nye vin. Lækkert.
I morgen kører vi til Port Maquarie og regner med at besøge et Koala Hospital
- comments