Profile
Blog
Photos
Videos
3. november 2010
Vi kørte fra Hunter og kørte igennem smukke vinmarker. Alt er grønt og frodigt og langs vejene står der målere der fortæller at chancerne for skovbrand lige nu er minimal. Vi kørte ind i Port Macquarie over middag og kørte til et Koalahospital. Det er det eneste hospital i verden som kun servicerer koalaer. Koalaer bliver kørt over, angrebet af hunde eller bliver såret i skovbrande og så kan de komme på koalahospital. Her fandtes en koalaambulance. Vi så verdens ældste koala på 24 år. En normal koala bliver max 16 så hende her var unik. Vi så en trebenet koala som havde fået amputeret benet efter et hundeangreb. Vi så også en næsten blind koala. Stedet var kørt udelukkende på fonde og donationer. Herefter tog vi til campingpladsen "Sundowner" her kom vi til at bo helt ned til vandet, kun afskilt af en stensætning som folk frit kunne male på. PortMacquarie er en meget hyggelig by med megen atmosfære. Drengene havde i Hunter Vally fået et surfbræt af en hollandsk pige som skulle hjem og ikke havde plads i kufferten. Dette bræt skulle afprøves og bølgerne var lige i "baghaven". DET VAR FEDT! For mig der stod og så på var det også alle pengene værd. Alle 4 drenge kastede sig ud i bølgerne og lod sig føre ind til stranden ved bølgernes kraft. Herligt at se på. Peter havde meget talent for det og mente at han nok snart vender tilbage med sin ven Halfdan og surfer dagen lang J
Vi spiste aftensmad til bølgernes brusen og da ungerne sov søgte vi på tv-kanalerne og opdagede, at her lige nu vises Anna Phil. Sjovt at høre dansk tv.
4. november 2010
Vi havde en stille morgen hvor vi alle samledes i bagenden af camperen og puttede under samme dobbeltdyne. Ungerne spillede nintendo og de voksne nød en kop morgenkaffe/the. Sådan gik der hurtigt et par timer og så måtte vi i gang. Tjek ud-tid på campingpladser er kl. 10. I dag skulle vi ikke køre så langt. VI ville til Coffs Harbour. En, på kortet, let tur, men vejene var dårlige og der var meget ujævn kørsel pga. vejarbejde og pludselig var Peter køresyg og kastede op. Så vi gjorde stop. Tændte op for blusset for at varme vand så vi kunne gøre vognen ren. Det gik ret nemt. Peter fik plads på forsædet og vi kørte videre.
Pladsen ved Coffs Harbour var hyggelig. Det første vi så var kænguruer der gik og græssede ved teltpladsen. Vi var tidligt fremme og vi startede med at gå en tur til stranden hvor der var lavvande så børnene brugte noget tid på at tegne hvaler og hajer i sandet. Derefter gik vi tilbage for at nyde vores daglige kaffetid. De to store drenge gik på hoppepuden og mødte et par australske brødre som de legede med. Filip er blevet skrap til det engelske. Han er ikke bange for at forsøge sig, hvis han ikke ligeved hvad man skal sige. Vi voksne har grinet lidt af: "Oh, I come om lidt, I shall lige brush my tenders" Men han er blevet rigtig god. Drengen Ben var meget imponeret over Filip i dag og det er da fedt at få ros af en jævnaldrende aussie dude. Efter hoppepuden gik vi i poolen indtil det pludselig blev tordenvejr. Derefter kom der regn og jeg opgav at grille og gik i stedet op i byen efter pizzaer - ingen havde indvendinger J Herefter var der hyggeaften med spil, film og Harry Potter.
- comments