Onsdag morgen blev der sovet længe – helt ind til kl. 9, hvor der blev serveret lækker morgenmad med græsk yoghurt og masser af friske bær. Det var lige noget som passede den lille familie.


Denne gang bor vi inde i selve nationalparken og var heldige at få en af de store pladser med god skygge. Det var absolut nødvendigt med en dagstemperatur på 30-35 gr. i snit. Vi kan afsløre, at nætterne også var varme :-)

Zion Nationalpark er en 11 km lang blind vej langs med floden North Fork Virgin. De første som slog sig ned i området, var metodister og mormoner. De fandt området guddommeligt smukt, og derfor blev parken døbt "Zion” (”Himlen”).


Dagen skulle selvfølgelig også bruges til noget aktivt. Sidst på formiddagen tog vi shuttlebussen, hvor vi undervejs blev underholdt med historiefortælling omkring de fantastiske formationer, som for manges vedkommende bærer religiøse navne som; Angels Landing, Cathedral Mountain, Isaac, Jacob m.fl. At nå fra den ene til den anden ende af parken med shuttlebussen tager ca. 90 min., så det var meget givende med informationsflowet undervejs J. Det er vel på sin plads at rose amerikanerne for deres effektive og gratis shuttleservice i nationalparkerne. Det er de faktisk rigtig gode til :-)

Målet for dagens ekspedition var 2 mindre gåture på samlet 3 timer i alt. Første stop var ved Riverside Walk, hvor vi gik langs med floden, og hvor klippevæggene langsomt snævrede ind for til sidst kun at give mulighed for at vade gennem floden, hvis vi ville videre.


Nicolai tog turen over floden, medens Emma og Maria soppede og Lene så på. Nicolai havde nok håbet, at klippevæggene snævrede mere til end som så, og så kunne han kortvarigt nyde, at mængden af turister faldt fra 100 til 50. Vi kan godt mærke, at der er flere mennesker, end vi tidligere har været vant med.

Pigerne havde gode vandreben, så vi var hurtigt tilbage ved shuttlebussen. Det specielle ved Zion Nationalpark, udover diverse formationer, klipper m.v., er, at parken er meget frodig og dermed også har et langt større dyreliv end mange af de øvrige parker, vi har besøgt og skal besøge. Vi oplevede desværre kun den samme mængde af egern og firben, som hidtil set J Meeen…. det vækker nu stadig begejstring hos pigerne med særligt egernene, og Maria har døbt dem ”Nuttie, Nuttie”, og ønsker sig brændende en med hjem.


Dagens 2 vandreture var udpeget i forhold til, at det skulle være afslappende. Til pigernes store overraskelse vankede der softice efter første gåtur. Traditionen, med en nøglering for hver af de steder vi besøger, blev brudt. Pigerne havde i Yosemite fundet 2 vandrepinde, som de siden havde insisteret på skulle følge dem. Emmas røg dog i svinget, da vi skulle transporteres fra Bellagio til vores lille rullende hjem. Så overraskelse nr. 2 var en ægte vandrestok fra Zion Nationalpark, som så kunne komme i brug på næste tur.

Dagens 2. tur blev lidt en tam omgang, idet det viste sig, at turen var delvist lukket. Vi skulle besøge 2 pools – Upper and Lower Emerald. Upper Emerald var lukket, da der åbenbart ikke var sikkert nok på stien dertil, og Lower var stort set udtørret. Vi kunne dog godt fornemme, hvordan vandet vil falde ud over kanten fra Upper Emerald til Lower Emerald, så med rette vandmængder kunne det vel bruges som forstørret brusebad. Vi måtte dog nøjes med få dråber og en lille ynkelig stråle :-)


Den sidste del af eftermiddagen og aftenen blev brugt til at hygge med pigerne i vores nyindkøbte campingstole med mini-parasol. Emma fik også lavet lidt lektier, hvilket vi kan afsløre holder hårdt. Så det skal nok blive en overraskelse af starte i 2. klasse. Maria fik også trods varmen trænet i at blive bedre til at sjippe.

Da pigerne var puttet, var vi nød til at se i øjnene, at vi skulle være meget organiseret, hvis vi skulle nå afgang fra Zion næste dag kl. 7.30. Næste dags udfordringer var nemlig, at vi på vores vej til Bryce Nationalpark skulle gennem en tunnel, hvor vejen skulle spærres for kørsel i begge retninger, når vi skulle igennem med autocamperen. Den officielle undskyldning var, at lastbilerne ikke var så store i 1930'erne, hvor tunnelen stod færdig. Den uofficielle må have været, at det dermed var muligt at tage penge for vores passage, idet betalingen kun gjaldt alt større end en personbil. Der var varslet lange ventetider for denne passage i sommerperioden, og da vi ikke havde haft mulighed for at booke overnatning i Bryce Nationalpark – det kører efter først til mølleprincippet – ja, så ville vi meget gerne være i Bryce så tidligt som muligt for at sikre os en plads i Nationalparken.

Mon det lykkedes familien at komme ud af røret til tiden ???? God nat og sov godt :-)