Søndag og uret vækkede os igen kl. 6. Forude ventede ca. 5 timers kørsel til Las Vegas, og lokkemidlet til at få pigerne tidligt op var en ½ dag med badning i en pool a'la Hearst Castle.

Med vanlig planlægning for denne ferie, så kom vi ikke helt af sted til tiden mod Las Vegas, og vanen tro har vi det også med at lade os inspirerer lidt mere end, hvad godt er…. Undervejs faldt vi over "ghost-town’en” Calico. Byen voksede op omkring minedrift af specielt sølv og havde sin storhedstid omkring 1880’erne. Da prisen for sølv blev halveret omkring århundredeskiftet, blev byen mere end halveret, da der ikke rigtig er andet at komme efter i den ellers golde ørken. Der var dog en enkelt kvinde, der åbenbart så et eller andet i byen, da hun valgte at flytte tilbage i 1916 sammen med sin mand. Manden døde i 1934, men hun blev boende til 1967, hvor hun døde og var da byens eneste bebor. Byen er som sagt i dag ubeboet, og man har valgt at lave en del kopier af husene fra den gang og har stort set opført byen igen i turismens tegn. Det betød så også, at vi kunne få lov til at gå en ganske lille tur i en ”mine”. Efter en time var der ikke mere at opleve, og vi trængte til at nyde bilens aircondition igen, da vi nu var over de 40 gr. :-)

Ankomsten til vores hotel Bellagio blev yderligere forsinket, idet vi besluttede at effektuere vores indkøb af 2 ekstra kuffeter, og at pigerne skulle have nye løbesko til forhåbentlige en masse vandreture i nationalparkerne.


Kort før kl. 17 lykkedes det så langt om længe at svinge ind foran Bellagio. Det betød en hurtigt og meget uorganiseret udpakning af bilen, idet denne skulle afleveres kl. 17. Lene og pigerne blev efterladt med et rod uden lige, og Lene måtte i gang med at organisere en pakning, så vi kunne være på en bagagevogn. Det virkede som om, at det var til en del morskab for det servicerende personale, og Lene må have set helt fortabt ud, idet en af dem klappede hende pænt på skulderen og spurgte om, hun havde brug for ekstra hjælp. Han havde jo set, at manden bare var forsvundet :-)

Begejstringen og glæden over hotellet sendte dog hurtigt den hastigt voksende bagage i baggrunden. Pigerne konstaterede allerede i lobbyen, at der var kunst, som de havde set før. Vores besøg på glasmuseet i Seattle blev vakt til live igen, idet en del af hotellets loftareal var udsmykket med flotte glasblomster fra glaspusteren Dale Chihuly.


Og farmand havde sørget for et rigtig godt værelse (det bedste af alle hoteller indtil nu) med udsigt til Bellagio’s fontæner :-) Fra 27. sal kunne udsigten over fontænerne nydes og samtidig tronede Paris og Eiffeltårnet i baggrunden. Der var mange roser til Nicolai fra pigerne.

Sol og en varme på knap 40 gr. fik hurtigt den lille familie til at finde poolområdet, hvor pigerne hurtigt indtog den største af slagsen. En befrielse at ligge og svale efter en lang og udmattende køretur.


Lene havde på køreturen forsøgt at forberede pigerne på, hvad de nu skulle opleve. Samtidig var der givet lovning på et besøg på børnekasino samme aften. Det skal siges, at de faktisk ikke rigtig kunne forholde sig til, hvad et kasino egentlig var. Aftensmaden blev indtaget meget sent grundet afslapningen ved poolen. Det betød, at besøget på børnekasinoet blev henlagt til efter kl. 21. Vores trætte pigerne livede dog hurtigt op, da de fandt ud af, hvad kasino var. Forældrene blev en del penge fattigere, og pigerne så absolut en masse bamser rigere. Kasinoet Circus Circus er nemlig så snedigt indrettet, at der gevinst 98 ud af 100 gange. Forældrene var dog godt tilfredse med, at det ikke lykkedes dem at vinde de store bamser – plads til hjemturen er jo allerede en mangelvare :-)

Så kort før midnat kunne pigerne puttes i seng adskillige bamser rigere, og samtidig opleve fontænerne i fuld flor med lys og blinkende spots og reklamer fra ”The Strip”.


Til trods for den lange aften dagen før, kom vi relativt tidligt op om mandagen. Las Vegas sover jo aldrig, så hvorfor skulle vi? Dagen skulle udnyttes til fulde, da vi nok var kommet til erkendelsen allerede dagen før, at 2 overnatninger i Vegas er bare for lidt. Troede ikke vi skulle komme dertil. Byen er på sin egen måde helt unik og yderst fascinerende, selvom meget er glimmer, bling, blang osv., så kan vi ikke komme uden om, at byen i sig selv er værd at rejse efter. Dagens første mål var Cesar Palace et enormt hotel bygget i romersk stil og et kæmpe shoppingcenter – det mest eksklusive på The Strip. Det fascinerende er, at alt er samlet under et, så man kan stort set leve på samme sted uden at komme uden for en dør, hvilket selvfølgelig kan være meget rart, når det i bund og grund er en ørken, vi befinder os i :-).

Der var nu ikke dømt shoppetur som sådan, men Lene havde fået et ur i sin 40 års fødselsdagsgave, og vi var vel nu i mulighedernes land. Nu er det jo sådan med Lene, at når hun har en ide om udseende, og hvad hun vil ha’, er hun meget målrettet. Det er ikke hvad som helst, der bliver godkendt (bare se hendes valg af ægtemand :-)…hvem mon skriver nu??). Efter at have besøgt 2 urmagere med et pænt udvalg, måtte vi sande, at der ikke var noget ur, der slap igennem nåleøjet i denne omgang. Så var det jo godt, at man kunne trøsteshoppe (mandens forslag) lidt i Victorias Secret (I like :-)) i stedet. Da vi var færdige med Cesar Palace fortsatte turen til Mirage, som er endnu et af Vegas mange enorme og flotte hoteller. Mirage havde i mange år Siegfried og Roy på plakaten med deres trylleshow, som var spektakulært, da de optrådte med hvide løver og sibiriske tigre. Showet stoppede brat i 2003, da en af tigrene åbenbart fik nok ,og næsten fik taget livet af Roy. Roy overlevede, men man har ikke rigtig hørt mere til dem, ud over at de ”donerede” dyrene til Mirage, som nu har gemt dem i deres ”Secret Garden”. Ud over løver, tigre og pantere gemmer Mirages have også på en flok delfiner, hvilket egentlig var den primære årsag til vores besøg. Stedet reklamerede nemlig med, at der var 2 babydelfiner til stede, hvilket pigerne bare måtte se. Et udmærket besøg, hvad angik delfinerne, men løverne mv. var ikke lige just klar på besøg i 38 graders varme, så det var en lidt tam omgang at se dem. Ud over haven har Mirage også en vulkan, der eksplodere hver time om aftenen, hvilket Nicolai fik mulighed for at se senere. Det er ikke småting, de har postet i Mirage, hvilket vel stort set gælder mange af hotellerne i Vegas. Som eksempel skulle det have kostet $ 1,6 milliarder at bygge det hotel, vi boede på, hvoraf springvandet alene skulle have kostet $ 40 millioner.


Når vi nu havde Paris som udsigt, så måtte vi også heller besøge Venedig. Turen gik nu til Venetia, som er et hotel der sjovt nok er bygget med Venedig som inspiration. Så der er forstås også mulighed for at sejle i gondol foran hotellet. Det forsøgte vi dog ikke, da pigerne var ved at være godt trætte og bare gerne ville hjem i hotellets pool. Da poolen var overstået, og aftensmaden skulle indtages, havde Nicolai undersøgt tingene og ledte familien ned til en italiensk restaurant på hotellet Cosmopolitan - nabohotellet. Valget faldt i pigernes smag, da de nu kunne få pizza… Faren havde dog nok ikke lige gennemskuet, at han med sin specialordre på pizza til pigerne, ville have gjort enhver norsk pizzabager misundelig eller i hvert fald værdig - $ 40 i guds eget land og så spiste de vel kun halvdelen. Hmmm… så fik vi forklaringen på, hvorfor at luksushoteller i Vegas er billige - hvis de ikke flår mønterne fra dig i kasinoet, så ved de, at uden mad og drikke du’r helten ikke :-)…..

Tirsdag formiddag kunne vi tilbringe på Bellagio, inden vi skulle hente vores autocamper og køre til Zion Nationalpark. Lejekontrakten tilsagde afhentning kl. 13, og derfor kunne vi jo nå både en tur i poolen og spise en udsøgt morgenmadsbuffet. Forældrene overså dermed en pæn fejlslagen planlægning. Udlejeren af autocamperen havde faktisk tilbudt afhentning fra morgenstunden, og det skulle vi nok have takket ja til.


Afhentning af vores lille rullende hjem var først tilendebragt kl. 14.30, hvorefter den stod på indkøb af madvarer til de kommende 10 dage. Med to piger på slæb, som begejstres over alt, hvad de ser i supermarkederne, så var vi først færdige kl. 17. Samtidig må vi nok også tage lidt at vores kritiske røster omkring Wallmart i os igen, idet vi faktisk fandt et ganske omfangsrigt et af slagsen med alt, hvad hjertet begærer.

En hurtigt pakning af bilen og aftensmad på 10 min., så var vi klar til afgang fra Las Vegas. Forude ventede os en tur på ca. 4 timers kørsel…. Og den fik Nicolai den fulde fornøjelse af, idet vores hjem er noget større end det, vi tidligere kørte i. Køreturen var i og for sig ganske imponerende, idet der er ekstremt øde og fladt langt størstedelen af turen, og ikke mindst er det fascinerende at se, at der faktisk kan dukke små byer op ad intetheden. Gad vide hvad de får tiden til at gå med der?


Vi ankom først kl. 22.30 (med 1 times tidforskel ift. Las Vegas) til vores camping i Zion Nationalpark. Pigerne var gået fuldstændig omkuld og kunne blot løftes i seng. Gevinsten ved denne meget sene ankomst var dog en helt fantastisk nattehimmel med et massivt frembrud af stjerner. Det er noget forældrene sætter stor pris på :-) :-)

Vi ses i morgen tidlig, når vi skal vandreture i Zion.