Profile
Blog
Photos
Videos
Dagmar, Magnus og Kurt var med på en morgentur, hvor de så morgendisen over vandet.
Da vi havde badet og pakket sammen, sejlede vi videre for at komme til et flot udsigtspunkt, hvorfra man kunne se langt ud over søen og klipperne omkring. Vi kom også forbi en fantastisk grotte, hvor thaierne som så mange andre steder, har lavet en hyldest til Buddha. Det gør de ved at sætte et lille minitempel op og så lægge drikkevarer og mad. Her havde de lagt et fad med æg.
Vi gik op af en bjergside og ned på den anden side, hvor vi kom til et andet flydende resort. Her spiste vi medbragte madpakker: ris med kylling, badede lidt og sejlede så tilbage til havnen og kørte til Morning Mist.
Vi fik søvandet skyllet af, ved at bade et par timer i poolen, hvorefter vi gik ud for at se et sted, der hedder Arts Riverview Resort, og som ligger lidt afsides. Der skulle aberne springe rundt i træerne tæt på hytterne og nogle gange kommer de ind i hytterne, hvis man glemmer at lukke døren. Det var desværre blevet lidt for mørkt, men vi så alligevel over 25 aber, der sad i et stort træ.
Da vi havde beundret dem i et stykke tid, gik vi ind for at spise på deres restaurant. Her kunne man se ud over floden, mens man sad og nød sin mad. Eller…lad os bare sige, at det ikke var nogen kulinarisk oplevelse.
- comments