Profile
Blog
Photos
Videos
Beklager de mange dage uden livstegn! Vi er optaget af den nye flykatastrofe. Det var jo vort favorit flyveselskab Air Asia og 162 personer det gik ud over - i skrivende stund aner ingen, hvor flyet er eller hvad der er sket. Vi har fløjet med Air Asia mange gange og jeg var for nyligt med et af deres fly til Manila, hvor det gik hårdt for sig.
Fremtiden byder på et nyt hus d, 1. januar og d. 10. januar med lufthavnsbus til BKK og med Cambodia Ankor Airways til Ankor Wat i det nordlige Cambodia (vi flyver fordi det er billigste transport og fordi vi tidligere har rejst ruten over land - pris 700 dkk for 2) - Ankor Wat er verdens største religiøse helligdom - vi var jo i landet tidlige på året og valgte da at tage kyststrækningen og Mekong deltaet til Thailand. Vi bliver kun i Cambodia nogle dage, så går turen med bus til Pakse i Laos og langsom videre til Vientiane og det nordlige Laos for senere at krydse via broen over river Kwai tilbage til Nordthailand og Chang Mai og tilbage til Bankok. Denne rejserute kan fraviges uden varsel.....!!!
Vi bor i et dejligt hus med indhegnet grund med fine terrasser og pool. Fint og veludstyret køkken og aircon i begge soveværelser.
Vi har cykler til rådighed og badestranden eller strandpromenaden nås på nogle få minutter. Der er restauranter rundt omkring. I dag hentede vi frokost på en vejsiderestaurant 50 meter væk - det kostede 30 B eller 6 kr og en øl til 52 B - altså nok til 2 og med salat! Nærmeste købmand ligger endnu tættere på. En fin fiskerestaurant ligger vel 500 meter væk, der fik fik for nyligt skaldyrsuppe og hvidløgristede blæksprutter med 2 øl til hver (630 ml) til i alt 550 B.
Juleaften fejrede vi først på terrassen med juletræ fra Fur - tak for det og hilsener og gaver fra familie og venner. Tak for det.
Kl. 18 mødte vi op på den norske restaurant der ligger 100 meter til den anden side, Her havde små hundrede mennesker meldt sig til julebuffet. Halvdelen var skandinaviske mænd og resten thaipiger med enkelte undtagelse. Vi var blandt de absolut yngste. Vi har slået os sammen med et svensk par og vi var også sammen denne juleaften. Desværre blev stemningen lidt ødelagt af at norske krofatter ikke havde styr på ret meget og slet ikke på antallet af serverede linie-akvavit. Andre i køkkenet kan klandres for at lave dårlig reklame for både norsk og thailandsk mad. ikke mange evner at ødelægge frikadeller (medisterkake) så effektivt, Vi fik dog alligevel en god aften ud af det - svenskerne inviterede os hjem og vi hyggede os hos dem. Vi har inviteret dem til nytårsaften - det glæder vi os til og det tror vi også de gør!
- comments