Profile
Blog
Photos
Videos
af mange regnet for verdens flotteste bjerg - andre mener det er Matterhorn, men det er jo bare en knold i landskabet.
Mellem Pokhara og den smukke sø, hvor jeg er lige nu, er der ca 50 km i lige linie til tinden og det går opad.
Det har gegnet igen i nat, men nu skinner solen på min morgenmad - kig venligst ikke på billedernes tidsstempel!
Alt er dyrere her, men ingen trafik i forhold til KMD, der bygges overalt - guest houses formodentligt!
Lidt diset sol med 29 C og et par sekundmeter vind.
Publikum har ændret sig fra det øvrige Sydøstasien. Færre blegansigter og mange flere unge kinesere og andre østasiater. Unge bjergvandrere - de fleste drenge med farvet eller måske nærmere affarvet hår til rødlig eller ganske almindelig kommunefarvet. Tøjet er vestligt - nepalesernes tøj er mere traditionelt og ikke så meget jeanspræget.
Store børn taler fint engelsk og de vil gerne væk fra landet hvor BNP er 1.250$ og månedslønnen er 5.000 nrp eller 250 kr. Jeg mødte en pige, receptionisten på Hotel Tinka, hun havde været i Frankrig i lang tid som hushjælp - den eneste kontakt kun havde haft var godmorgen og godnat. I indenrigslufthavnen i Katmandu ville er ca. 14 årig pige, der var sammen med sin mor, snakke og alt hvad jeg svarede blev stolt oversat til moderen. Gad vide om hun oversatte sit spørgsmål/ønske om at komme med til Europa?
Perspektiverne for landet er ikke gode, man kæmper stadig i parlamentet, ledet af maoister, om at få en grundlov efter at kongefamilien blev myrdet og et diktatorisk kongedømme derefter blev afskaffet. Infrastruktur og økonomi er brudt sammen og en fortalte mig at man fremstiller hydroel, som så sælges til Indien for 4 nrp og derefter importeres for 7 nrp fordi man på kort sigt tjener, men på længere sigt ikke har el nok alligevet og så må importere.
- comments