Kære Venner.
Torsdag, den 29. Oktober 2015. Et nyt afsnit på vores rejse gennem Ecuador, såfremt I tør blive ved med at følge os.
I går havde mekanikeren i San Antonio lovet os, at bilen ville være færdig ved 5-tiden. Vores rare vært fra Quito troppede op, for han ville køre os de 28 kilometer til mekanikeren. Han ville sikre sig, at bilen nu også var køreklar.
Erik havde bedt mekanikeren se på kølesystemet, for vi var selv ret overbeviste om, at miseren stammede derfra.
Vores bil købt i Peru har sikkert kun kørt i Ørkenen, hvor vi jo boede og købte bilen. Mekanikeren var enig med os, men han havde ikke nået at kigge på køleren. Vi måtte vente med at få bilen til næste dag, så ville han tage køleren med hen et sted og for den renset.

Ergo måtte vi se os om efter et nyt indkvarteringssted her i byen. Vi havde godt nok boet her tidligere, men vi vil altid gerne prøve noget nyt, så vi fandt da også et dejligt hotel ikke langt fra mekanikeren. Aftensmad spiste vi på en kineserrestaurant, og her var maden både billig og god. Samme slags mad, som hvis vi havde spist på kineserrestaurant i Danmark. Pris dog I alt kun 11 $ for to personer.

Fredag den 30. Oktober 2015. Vi var blevet lovet bilen færdig i dag ved middagstid, så efter aftale troppede vi op og glædede os til omsider at komme videre. Køleren havde de renset, og nu stod bilen så i tomgang for at efterprøve, at den ikke ville koge. Alt gik fint, og Erik og mekanikeren ville køre en tur for at sikre, at bilen kørte, som den skal. Kort efter kom de slukøret tilbage. Der var Ingen træk i den. På den igen. Vi fik at vide, vi kunne komme tilbage ved 3 - tiden, så ville de have repareret også det. MEN det skulle vise sig, ikke at være så ligetil. Ved 5 - tiden fik vi besked om, at de igen skulle have topstykket af, og at vi ikke kunne få bilen i dag - og efter weekenden var der to helligdage, så de ville ikke arbejde på bilen igen før onsdag.

Så måtte plan B i gang. Vi havde af vores vært fra Quito fået strenge ordre på, at såfremt nogen problemer opstod, skulle vi ringe til ham - og det gjorde vi så. Straks kørte han til San Antonio for at hente os. Vi troede, vi kunne komme tilbage i vores dejlige lejlighed, men den var desværre lejet ud til onsdag morgen. Ingen problem i det. Vi kom nu med ham hjem som hans gæster og skulle bo hos ham til onsdag. Han boede sammen med sine to sønner, en datter og Argentinske kone i en stor herskabsvilla fra kolonitiden.
Meget stor, men for os upraktisk. Vi blev indkvarteret på loftet, hvor vi havde vore værelser og badeværelse. Morgenmad lavede vores vært til os, og vi kunne frit bruge køkkenet, som vi havde lyst til. Hans datter og kone var på ferie i Argentina p.t. , og derfor var her masser af plads. Normalt har konen spansk sprogskole her, og huset plejer at være fyldt op med turister, men pga af hendes ferie, var vi kun os og den øvrige familien her. De to sønner var begge studerende på universitetet, hvor de læste til læge. Den yngste duperede os ved at sige noget på dansk til os.Det viste sig, han havde haft en kæreste i Oslo, og når han besøgte hende, tog de med båden fra Oslo og til København. 
Lørdag den 31. Oktober 2015. Hallowen aften.Her i Ecuador holders Hallowen aften. Man går på restaurant og spiser, og lokalet er festlig pyntet - det samme gælder personalet.Efterfølgende dag er Hallowen dag - også kaldet alle dødens dag, men da bliver alt pynt fjernet igen. De fleste  balloner er jo i forvejen sprunget, så det er godt det samme. 
Mandag den 1. November er alle sjæles dag, hvor de tager på kirkegården for at mindes de døde. Og tirsdag er en national helligdag. Så kommer onsdag, som er en normal arbejdsdag. Vi er ret spændt på, hvad vores mekaniker da finder ud af. 
Mandag, alle sjæles dag, festligholdes med et specielt sødt brød, som spises hele dagen og dertil drikkes en dejlig drik Gabada Madada, som godt kunne minde om vores gløgg. Erik og jeg var inviteret ned til værten for at festligholde denne specielle aften. Og så var der tændt op i pejsen. Det var slem "gur". Vi befinder os jo ved Ækvator. Det vil sige, om dagen er her varmt nok, men om natten er her koldt. Og vi er oppe i 2800 meters højde. Temperaturen falder 1 grad for hver 100 meter, man stiger opad. Og sidste nat havde vi kun 6 graders varme. Husene her er normalt ikke opvarmede. Så I forstår nok min glæde, da jeg så, at der var tændt op i pejsen for vores skyld.
Tirsdag den 2. November festligholdes også pga national helligdag. Også i dag var vi inviteret ned til værten for at fejre dagen sammen med familien. I dag skulle vi have grillfest. Vi fik 2 forskellige slags pølser og helstegt oksemørbrad og kyllingeoverlår. Dertil brød og kartofler, og jeg havde været i supermarkedet for at købe ind til salat, som jeg lavede. Og Erik forsøgte at købe 2 flasker vin, men da det var helligdag, måtte der ikke sælges vin i hele landet. MÆRKELIG SKIK, når vi netop stod og manglede det. Nå, men det blev alligevel et vældigt festmåltid.
Onsdag den 3. November. Endelig kan vi flytte tilbage til vores dejlig lejlighed og igen være os selv. Og uden larm af nogen art. Ej heller store hunde, som hele tiden gør. Ja det er den rene svir, hvis altså så også bilen snart er færdig. Det er noget frustrerende ikke at vide, hvornår vi kan komme videre.
Torsdag den 19. November. I al den mellemliggende periode har vi skiftet adresse til San Antonio igen. Vi vil gerne bo i nærheden af bilen, som stadig ikke er køreklar. Mekanikeren venter på reservedele fra Peru. Vi har besøgt mekanikeren hver dag for at finde ud af, hvor langt han er kommet med bilen. Han er et "drog" - intet sker, så nu har Erik taget sagen i egen hånd. Mekanikeren har endnu ikke fundet det, han skal bruge af reservedele fra Peru, så i dag flyver Erik selv til Lima for at hente tingene med hjem. Han har fået en liste af mekanikeren, så vi må håbe, han har noteret det hele ned. Erik vil så finde et sted, hvor han kan købe reservedelene. Han forventer at være tilbage igen mandag med tingene, så vi kan komme videre.
Jeg vil slutte for denne gang. Fortsættelse følger, når her er mere positive ting at fortælle. Een ting er dog godt p.t. Vi bor i en skøn 3-værelses lejlighed med stort køkken og stue samt fri adgang ud til en solgård med kun adgang for os, og da solen skinner hver dag, er det jo skøn at komme ud og få noget sol.
Kærlig hilsen
Edith