I dag fik jeg styr på de næste uger, det er ikke så nemt når man ikke
rigtig har adgang til nogen søgemaskiner. I morgen absolut fridag ti
vandringer på må og få og søndag med tog til: 8 til 22 på hart seat, sammen med kineserne, det må prøves. 114Y til
 Home Inn Shenzhen Road - Yichang
Det er ikke så langt fra den nye dæmning der trækker en sø bagved på ca 500 km. Der bliver jeg til d. 22.oktober
Så
måske en lille sejltur nedad Den Gule Flod og så til Macao - hvorfra der er
bestilt fly d. 1. november med Spring Air til Manila og så
ikke mere.
Det vil jo så sige at jeg igen arbejder mig mod Bangkok - sikkert via Malaysia på Borneo og Brunei.
Så har jeg undgået Chang Mai, River Kwai og Laos til Juleferien.

Jeg regner stadig med at tage nordpå til Korea og Japan efter Jul. Nu får vi se om planerne holder.

Jeg må nok sige at jeg har det godt i Kina, man kan jo ikke sige at
kineserne er venlige, men de går lige som i deres egen verden og hvis
man viser dem lidt opmærksomhed er der ikke langt til et smil. Og jeg
kigger ikke længe på et kort på et gadehjørne får en spørger om han
eller hun kan hjælpe. Og spørg om noget i en forretning og du har hele
personalet på nakken - det er jo for det meste alligevel håbløst og ikke
nemt når man ikke har et eneste ord til fælles.
Jeg
er flov over ikke bare at have sat mig lidt ind i det lokale sprog, det
er jo trods alt det største sprog i venden. Jeg mener ikke hermed, at
man automatisk bør vælge Mandarin som sit første fremmedsprog. Engelsk
er uden sammenligning det sprog man kommer længst med på verdensplan -
et universielt sprog. Spansk tales af cirka lige så mange mennesker som
førstesprog, men oftes uden et andetsprog. Kinesiske sprog tales i
kinesiske riger og absolut ingen taler et andet sprog. Vi ser bort fra
turistindustrien, hvor engelsk tales i tillærte sætninger og oftes ikke
forståes. Stort set ingen udenfor det gule rige taler brugbart kineisk!
En påstand, ja! Og ingen i den vestlige verdens turistindustri taler
kinesisk.
Fransk kan være godt at have som et yderlige sprog, da man
altid kan regne medd at blive forstået på en vilket som helst ambassade
på diplomatiet sprog - men også her overtager engelsk måske lige med
undtagelse af russiske indflydelsesområder.

Jeg oplever - også i
dag, da jeg købte togbillet - at kineserne har en utrolig stærk
blufærdighed om sproget - der fnises straks - det er ikke almindelig at
se blegansigter i byens handelsliv og slet ikke i billetkøen - det har
guider allerede ordnet - og billetpigen går i baglås, jeg har skrevet
alle detaljer om billetten ned på min blok som jeg giver hende ved
lugen. Jeg ved hun kan læse det hele. Hun går nervøst i gang med at lave
billetten og spørgen om noget via mikrofon og højtaler, noget jeg ikke
forstår '. Hun fniser og rejer sig for at kalde på sin overordned, han
kommer (det er naturligvis en mand i uniform med stjerner på) Han kan så
bede mig vise passet! og det tager vel omkring 10 minutter at lave
billetten. Køen er blevet lang bag mig. På intet tidspunkt blandes
venlighed og imødekommenhed ind i proceduren! Jeg går derfra med min
billet og smiler undskyldende til de 30 der nu står i køen - en enkelt
har en kvik bemærkning som jeg naturligvis ikke forstår. Der er ca 30
billetluger åbne på det tidspunkt, der er ca 20 i hver kø. I parentes
bemærket, kan man naturligvis købe billetten på nettet i god ro og
orden. Jeg gik på stationen fordi jeg troede der at kunne købe en billet
ti i morgen lørdag, hvilket jeg ikke kunde på nettet, det kunne jeg
heller ikke på stationen!

Jegkørte med Metro begge veje. Det vil
jeg kunne. Skannere som i lufthavne bruges ved alle indgange.
Fintvirkende billetautomater og bevæbnet sikkerhedspersonale. Ikke et
tegn nogetsted der ikke er kineisk, Jeg har lært mig et sted hvor jeg
skal skifte tilen anden linie at gå et en station hvor fårste tegn
ligner en stol med tag over - det virker hver gang! Og forøvrigt kan man
ikke køre forkert, men komme til at tage toget i en anden retning end
man havde regnet med - det er så en ekstra oplevelse som ikke koster
ekstra.
Der er kolosalt mange medarbejdere på hver station, i dag
havde jg den fornøjelse, at hende der var sat på til at overvåge og
hjælpe blegansigter, nåede frem til mig i samme øjeblik som billetten og
byttepengene kom ud af maskineriet - kun lignede en der var faldet ned
far månen.
i dag fredag eftermiddag var der så  mange mennesker på
stationen at det blev farligt - tilstrømningen var større end togene
kunne tage og der var mennesker overalt og jeg mener som en Påskemesse i
Notre Dame.I en paniksituation ville hundredevis være blevet trampet
til krøblinge. Jeg manøvrerede mig mod den ene ende af toget - der er
hjælpepersonale ved alle togets indgange og så mange mennesker at man
ikke kan røre sig. Efter en to tre tog er man fremme ved en dør. Det
virker som i København med to døre, en fra perronen og en i toget. I
toget er der så mange mennesker som det er muligt og det er ikke
nødvendigt at holde fast. Igen når man skal ud fra stationen ad
rulletrappen, må man vente til køen sluses ind.
Jeg har ikke mødt andre blegansigter på mine togture eller i det hele taget i byen.
I
morgen er det lørdag og jeg regner med at bevæge mig blandt folket i
det spændene byliv, som virker sikkert, måske pga af det massive opbud
af uniformer der passer på os alle sammen.
Vejret har været fint - høj sol og 25 grader, til aften falder temperaturen til omkring 10 C.