Beretningen i dag starter ved ankomsten til Xi´an. Den var speciel.
Toget landede kl. 21:15 og mine 3 medpassagerer gjorde meget ud af at fortælle det. Alle mulige krumspring via forskellige oversættere på forskellige medier, alle havde mindst 2 telefoner og en tablet eller omvendt. Og naturligvis noget mp3-afspillere. Telefonerne var naturligvis stemmeaktiverede, hvilket gav konstant uro.
Afsked med de 3 som også skulle af i Xi´an. På vej i kaoset ud af toget, hvor kineserne virkelig forstår at bruge albuer og mund, oplevede jeg, at de der stod foran mig trådte til side for at gøre plads og hvor vi mødte køen fra den anden vogn, blev jeg sendt foran, alle andre kæmpede bravt om pladsen. På perronen blev jeg flere gange anvist retningen af personalet.
Det er altid træls at komme til et ankomststed, da man angribes fra alle sider af sorte taxier og andet transport. Ikke i Xi´an! Der var en speciel udgang til taxierne, den blev jeg vist til.
Mine venner i toget havde oversat min adresse til hotellet til Mandarinsk og sedlen viste jeg til ham der anviste taxier. Han læste, sagde ingen ting, lukkede porten, så alle måtte vente og gik med mig hen til en taxi og forklarede chaufføren hvor jeg skulle hen og det var meget tydeligt, at han spurgte chaufføren om han vidste hvor det var.
Vi kørte så ud i en smukt oplyst by og chaufføren tøede op og ville vide, hvor jeg kom fra, det lukkedes dog ikke at finde en fornuftig forklaring på det. Han var ældre og træt af at køre, det var tydeligt. Jeg fik ham tøet op til et smil, hviket ikke er så let med kinesere. Han kørte forbi Bell Tower og et par byporte, det var tydeligt, at han var stolt af sin by. Han krydsede den flotteste vej gennem byen uden at køre omveje. En tur på ca. 5 km og jeg var flot med betalingen og rundede de 15,50 op til 16. Kineserne betragter drikkepenge som nedværdigende, med modtager gerne for ekstra udført arbejde! Hjørnet hvor jeg skulle af ved hotellet var overbefolket af kvinder der ville udleje hotelværelser. Jeg havde jo dog mit allerede og fandt hotellet på 13ende etage i højhuset. Også her fik jeg en storslået og venlig velkomst og hotelmande sange mindst 50 gange , at uanset havad jeg havde brug for så var han mand for at skaffe det!
Jeg vaklede ned i butikken og hentede en bakke mad og en øl og sov 10 timer uafbrudt, det er længe siden det er sket..