Kære venner.
Torsdag, den 14. April 2016. Som jeg sidst beskrev i mit brev, befinder vi os nu på Påskeøen - 5,5 times flyvetur fra Santiago ude i Stillehavet. Øen er halvt så stor som Mors og lidt større end Fur. Her bor ca. 5.000 mennesker til forskel fra Fur, hvor der kun bor 800. Vi bor i hytter inde i regnskoven. Ret vildt. Her findes alle mulige forskellige planter og træer, såsom bananpalmer, koskuspalmer, kaffetræer og avocadoer, figner, mangoer og papayer. Og her går katte, heste og mange høns rundt. Hestene er vilde heste, som ingen ejer. Dog er der ingen af dem, der er farlige. De går stille rundt og græsser. Og her er i 100 vis af heste. Men ikke inde på vores matrikelnummer. Her har vi kun haft besøg af 2, men de gik her også i flere timer og græssede. Var så tamme, at de kom helt hen til bordet, hvor vi sad.Vi nyder hele atmosfæren her. Alt hersker fred og ro. Kun kokken galer og hønsene skræpper op. Dog blev vi her til morgen vækket af sirener og udrykning. Da vi senere var hos bageren efter morgenbrød, fandt vi ud af, at det var en øvelse - tsonamiøvelse. Alle deltog, og alle blev af politiet gennet op på kirkebakken. Skolebørnene og børnehaven syntes, det var noget vældigt noget. Øvelsen varede i to timer og blev så afblæst igen.
Vi går lange ture og ser på disse mænd - moai, som er lavet af lavasten. Her findes flere hundrede af dem. Og de er kæmpestore. De er ca. 800 år gamle. De er forskellige fra egn til egn, da hver stamme havde sin egen facan på dem. Stammerne bekrigede hinanden og smadrede hinandens figurer. Væltede dem, så de lå med hovedet nedad. Nationalmuseet har gjort et stort stykke arbejde for at få nogle af dem restaureret og rejst op igen. Bl.a. har Japan hjulpet til med restaureringsarbejdet.
I to dage har vi lejet en bil, så vi kan komme rundt på hele øen. Her er så mange spændende ting at se på. Første dag kører vi rundt langs med østkysten, og dag 2 kører vi langs vestkysten samt inde i landet. Her findes så frugtbart jord, og de kunne på øen være selvforsynende med alt, men kun meget lidt jord er opdyrket. Ligger hen som brakmarker. Ja vi forstår det ikke.
I dag tirsdag den 19. April havde vi en sjov oplevelse. Vi var i bilen kørt ud til kysten, hvor vi havde læst os frem til, at her skulle være en hule nede ved stranden med hieroglyffer. Her kaldes de dog petroglyphs. Vi fik bilen parkeret og talte med opsynsmanden, som sagde, at vi skulle gå i 20 minutter for at komme ud til kysten. Vi gjorde det, selv om det var både op og ned. Da vi kom derud, var der kun udsigten ud over havet. Den var dog smuk, men skuffede var vi, men sådanne oplevelser må vi jo tage med. Jeg fandt imellem klipperne en rygsæk, som en turist fra Canada havde glemt derude. Vi talte frem og tilbage om, hvad vi skulle gøre med den. Lige da vi havde besluttet at tage den med tilbage til opsynsmanden, kom en guide gående sammen med to turister. Vi satte ham ind i situationen, og han fik rygsækken og lovede at gøre, hvad han kunne, for at Canadien kunne få den igen. Da vi kom tilbage til opsynsmanden, fortalte vi ham om rygsækken, så hvis en mand skulle dukke op og mangle den, var den på vej her tilbage sammen med guiden.
Da vi stod og talte med opsynsmanden, sagde han pludselig, vi skulle lige komme med om bag disse træer, for der var noget, han ville vise os. Vi gik med ham. Stor var vores forbavselse. Her bag en lille klynge træer, boede 3 mænd - Rapa Nuier, hvoraf opsynsmanden var en af dem. Rapa Nuier er den oprindelige befolkning her på øen. De havde deres ildsted, hvorpå vand stod og kogte, og han bød på kaffe. Jeg følte, at jeg stod på Hjerl Hede, og i en tid, hvor den var levendegjort. En af mændene sad og snittede en træfigur, som skulle blive til en moai. Han ville give mig den, men jeg takkede nej-tak og forklarede, at jeg skulle med fly tilbage og rejste med en rygsæk, så jeg kunne ikke have den med.
Opsynsmanden tog nu sin guitar og begyndte at spille og synge, og straks sprang træskærermanden op (Thusi hedder han, har vi fået fortalt af vores vært) tog sin luftguitar og spillede og sang sammen med opsynsmanden. Og de KUNNE både spille og synge. Det lød så dejligt, og vi nød det meget. Bagefter ville de vide lidt om, hvor vi kom fra. Efter lidt snak, tog Thusi nu den eneste guitar, som fandtes der, og sagde, han lige ville digte og spille et stykke musik tilegnet Erik og mig. Han sang på Rapa Nui, men vi kunne godt forstå, at han sang om Danmark. Han var så sjov og festlig, og til al held lykkedes det Erik at optage sangen på video, uden han opdagede det. Rapa Nuierne er et stolt folk, og jeg er ikke sikker på, han ville synes, det var sjovt at blive filmet. I øvrigt har Erik lagt videoen ud på bloggen, så I kan høre med. Så sjov en oplevelse fik vi kun, fordi vi kom i snak med opsynsmanden om rygsækken, og fordi vi selv var kørende og ikke skulle følge med en guide i en bus tilbage.
Efter vores besøg hos Rapa Nuierne gik turen op til vulkankratteret Rano Kau. Der åbnede sig en verden helt for sig selv, da vi stod ved kanten og kiggede ned. Så smukt et syn - kan ikke beskrives. Men også her kan I kigge på Eriks blog og selv danne jer et indtryk.
Fra vulkankratteret gik vi et stykke vej og kom til huleboernes boplads. Jeg kan igen kun sige, se på Eriks blog, for det kan ikke beskrives med ord.
Efter vulkankratteret og huleboerne kom vi til en kløft nede ved stranden, hvor der var en stor hule ind under skrænten. Også den havde været beboet, og hulemanden her havde lavet petroglyphs. Igen se billeder fra stedet på Eriks blog.
Ja vi har haft mange sjove oplevelser her på Påskeøen - eller Rapa Nui, som de selv kalder den. De har deres eget sprog endnu, men er godt klar over, at inden længe kan ingen tale sproget mere. Akkurat ligesom Furbosk.
Jeg vil lige tilføje, at Rapa Nuierne ud over at være et stolt folk, også er et gæstfrit folk. Ud over episoden ved Vestkysten med opsynsmanden og Thusi, blev vi en aften inviteret med til fest, som en Rapa Nui holdt på pladsen, hvor vi bor. Han havde fanget en del fisk den dag, så han dukkede pludselig op ved 21 - tiden om aftenen med en køleboks fyldt med fisk klar til at grille. Havde også en masse lemon med, som allerede var skåret i halve klar til at presse ud over fiskene. Desuden havde han øl og whisky med, og til Erik og jeg havde en flaske rødvin, da der skulle være noget for enhver smag og ikke mangle noget. Han medbragte også en afspiller og en del cd-er, hvor der blev sunget Rapa Nuisk. Det blev en rigtig sjov aften, som for vores vedkommende sluttede klokken 1,30 om natten. De andre fortsatte festen. Erik og jeg var de eneste turister, der deltog, men vi føler os godt tilpas i deres selskab.
Onsdag, den 21. April 2016. Ja alt får jo en ende, og det gør vores ophold her på Påskeøen også. I dag skal vi med fly tilbage til fastlandet og til Santiago, hvor vi har bilen stående hos den familie, vi nu skal bo hos. Det er med vemod, vi må tage afsked med øen her.
Kærlig hilsen
Edith