At være her på Påskeøen er naturligvis et eventyr og en drøm der går i opfyldelse og det er præcis så eventyrlig som det lyder.Øen er jo Chilensk, befolkningen er Rapa Nui og taler polynesisk, der er små 4.000af dem. Det tager 5 timer at flyve hertil med LAN fra Santiago og med helt nye Dreamlinere fra Boing.
Der lyder dyrt? Og det er også dyrt at være her (13. til 21. april 2016) En kartoffel koster $500 eller 5 kroner på dansk. Lige nu losser et forsyningsskib på svaj til små skibe, så nu kommer der igen varer i butikkerne. Vi har her de første dage kigget på Hanga Roas nærmeste omgivelser til fods og vil leje et køretøj et par dage til at komme øen rundt - 160 kvm eller halv så stor som Mors.

--------------------------------Ediths brev til vennerne:--------------------------------

Kære Venner
Bahair Ingleas, Caldera,
onsdag den 30. Marts 2016. Efter at have skrevet fødselsdagshilsner til
Helle (mit barnebarn), Georg (min svoger) og Heinrich (en gammel
arbejdskollega) bevæger vi os igen ud på landevejen. Her ved stranden ud
til Stillehavet havde vi så meget vind, at vi fik sand mellem tænderne,
så vi har nu besluttet at køre ind i landet - nærmere benævnt Elqui
dalen. Det er et vindistrikt og med en Pisco fabrik (jeg elsker Pisco
sauer - min foretrukne five o'clock drink). Efter en køretur på 500
kilometer ankommer vi til byen Vicuña, hvor vi finder en dejlig
campingplads. Vi bor her alene, men det gør vi som regel på de fleste
campingpladser, da her jo er vinter. Vi lider dog ingen nød. Vi
ankommer klokken 21, og her er blevet mørkt. Men på campingpladser her i
Sydamerika er der elektrisk lys på pladsen som på en fodboldbane, så vi
har ingen problem med at stille vore telte op. Efter endt arbejde går
vi i gang med at lave mad. Klokken 1 om natten sidder vi og griller og
nyder en skøn vin og har stadig en temperatur på 21 grader. Ikke
dårligt. Ja vi nyder livet her.
Torsdag den 31.
Marts 2016. Efter en god nats søvn vågner vi op til fin solskin igen.
Vi ser nu pladsen for første gang i dagslys. Stor er vores forbløffelse.
Læhegnet, som omkranser pladsen, er vinstokke og fyldt med de dejligste
modne druer - og i så store mængder, og lige til at guffe i os, og ind
imellem er der citrusplanter med appelsiner og citroner. Vi holder
hviledag i dag, efter den lange køretur i går.
Fredag
den 1. April 2016. I dag har vi tænkt os at køre længere ind i dalen.
Vi vil ind til byen Pisco og se en piscofabrik og med rundvisning.
Imidlertid har vejret netop, da vi ankommer til byen, tænkt sig at vise
sig fra dets dårligste side. Her står simpelthen ned i stænger, og
rundvisningen foregår udendørs. Øv - men det må så vente til en anden
gang. Der findes da også en piscofabrik i Vicuña, hvor vi bor, så det
kan være, det bliver den, som vi besøger i stedet for.
Lørdag
den 2. April 2016. Da vi her i morges vågnede, havde vi igen fint
solskin. MEN - pludselig blev campingpladsen oversvømmet, så vi måtte
have vore telte flyttet. Regnvandet fra i går havde fået vandet i floden
til at stige, og det kom bare væltende ind til os. Vore ting stod i 10
-15 cm vand. Det blev lidt af en udfordring, men sådan er livet jo også
ind imellem.
Søndag, den 3. April 2016. Ja, det
blev så piscofabrikken her i byen, vi besøgte. Vi har igen godt vejr,
og rundvisningen var interessant. Til om aftenen har vi købt
en guidet tur 16 kilometer væk fra byen og dens gadebelysning op i
bjergene, hvor vi kan se stjernehimlen fra Mamalluca Observatori. Her i
Chiles bjerge findes mange af den slags, da vi er oppe i meget høje
bjerge. Denne her er dog kun 850 m. Mange europæiske universiteter har
investeret i observatorier her i Andesbjergene, da det er de bedste
steder i hele verden til at studere stjernevrimlen. DET var
interessant - meget! At stå og kigge i en kiggert, som kan hive billeder
af Jupiter ned, så vi kan se 4 måner i kredsløb omkring Jupiter.
UTROLIG! Ja, I læste rigtigt - 4. Ialt findes der 67 måner i kredsløbet
omkring Jupiter, så der dannes ligesom en ring omkring den. Og mig der
troede, her fandtes kun 1 måne. I øvrigt såfremt der er fuldmåne, er
observatoriet lukket. Der skal jo netop kun være stjernerne til at lyse
op. Vi så også Sydkorset gennem kiggerten - mælkevejen og mange flere. I
Orion så vi inde i billedet stjerner, som var 2.500.000 lysår væk.
Altså hvis de er der endnu og ikke er faldet ned som stjerneskud. Det er
lidt underligt at tænke på, vi ser stjerner, som i mellemtiden har
flyttet sig, så de i virkeligheden slet ikke er, hvor vi ser dem. Oh en
forunderlig stjernehimmel og med alle dets mysterier. Jeg forstår godt,
folk kan blive bidt af at studere himmelrummet. Jeg bliver det selv!
Tirsdag
den 5. April 2016. Vores tur fortsætter i dag til Santiago, hvor vi
har lejet en lejlighed gennem Booking.com. Også her er der mere end 500
kilometers køretur til, så vi ankommer først ved 19-tiden om aftenen.
Den følgende dag holder vi os lidt i ro. Dvs. Vi nøjes med at gå lidt
rundt i byen og finde ud af, hvor vi bor nu. Vi bor i centrum og ganske
tæt på Præsidentpaladset. Præsidenten her i Chile Michele Bachelet er en
dame og har siddet på posten i 10 år. Fra vores stue kan vi nede på
gaden se, når garden trækker op og marcherer ind på pladsen. Og
selvfølgelig har vi været henne og se vagtskiftet.
Lørdag
den 9. April 2016. I dag skal vi til vinfestival uden for byen. Først
tager vi metroen så langt, vi kan køre med den. Dernæst kører vi med bus
1/2 time, og til sidst går vi 3 kilometer for at komme til
festivalpladsen. Her var fint vejr og meget spændende at gå rundt og
smage på de forskellige vine. Vi havde købt en billet, og fik udleveret
et meget flot vinglas, så vi kunne smage 6 forskellige vine. Glasset
måtte vi tage med hjem. Og en gastronomisk oplevelse fik vi også.
Grillstegt kød - en stor kølle fra et eller andet dyr. Det var så mørt,
 at det smeltede på tungen.
Søndag den 10.
April 2016. Nu, vi var i god træning med at gå lange ture, besluttede
vi, at vi ville gå op ad højen (bestige et bjerg på 800 meter). Dvs vi
skulle 700 meter op. På toppen var en figur af den hellige hvide jomfru
Virgin de la inmaculada. Det var et særligt udflugsmål for byens
beboere. I modsætning til dagen før, hvor vi var til
vinfestival, mødte vi her mange mennesker til fods. Opturen var sej.
Flere gange måtte vi lige holde et kort hvil, men nedturen foregik i et
stræk. Da vi nåede ned til metrostationen, havde vi den dag gået omkring
10 - 12 kilometer op og ned igen.
Mandag den
11. April 2016. Vi havde forestillet os, at vi i dag ville vågne op og
have ondt i benene, men sådan var det ikke. Normalt går vi meget, så vi
må jo være i god træning trods alt. Vi begynder at gøre klar
til, at vores tur fortsætter onsdag til Påskeøen. Bilen skal flyttes i
morgen ud til det nye sted i Santiago, vi har booket gennem airbnb.
Denne gang i forstaden til Santiago. Det er egentlig ligegyldigt, hvor
vi bor i byen, for her er så gode metroforbindelser overalt.
Onsdag
den 13. April 2016. Vi er tidlig oppe. Skal være i lufthavnen senest
klokken 8, og vi har et godt stykke derud. Vi skal flyve klokken 9.35.
En flyvetur på 5,5 time med en hel ny borring 787 Dream Liner. En dejlig
flyvetur. I øvrigt min fødselsdagsgave fra Erik. Så jeg føler mig som
en heldig kartoffel.Klokken 13 (Påskeøen er to timer
bagefter) lander vi i en lille lufthavn. Her står vores vært og tager
imod os. Straks får vi en blomsterkrans hængt om halsen som velkomst til
øen. En skik, man bruger her i Polynesien. Værten kører i
sin bil en lille tur rundt i byen, så vi får et indtryk af, hvordan den
lille by ser ud. Derefter ankommer vi til vore hytter, vi har lejet. Vi
bor ude i regnskoven. Her er så mange anderledes træer, end vi er vant
til. Bananerne hænger ned fra træerne. Mangoerne ligeså. Advokadoer
ligger i massevis på jorden. Og kokosnødder hænger også eller er faldet
ned. Kaffetræer er her fulde af kaffebønner og mange andre sjove
frugter, som vi slet ikke kender. Store buske og planter blomstrer og er
de samme grønne planter, som vi har hjemme i stuen. Et rent
slaraffenland, vi er kommet til. Om aftenen inviterer værten
på grillstegt fisk. 3 store fisk er lagt på grillen. Vi sidder 14 mand
bænket omkring et stort langbord og får fiskene serveret på bananblade,
som ligger midt på bordet. Efter vi er færdige med at spise, bliver
kattene fodret med resterne, og bananbladene kommer på grillen og
brænder samtidig med, der bliver lagt mere brænde på, så vi sidder ved
et bål. Et lystigt selskab, som vi som de første forlader klokken 1,30
om natten. At sidde ude i regnskoven så sent og i 31 graders varme er
lige til at holde ud.
Slut for denne gang.
Kærlig hilsen
Edith