Hanoi, Vietnam, den 4. August - 20. August 2014

Kære Venner

Fra Myanmar flyver vi først til Bangkok i Thailand for at komme videre til Hanoi i Vietnam. Vi flyver med vores foretrukne flyselskab Air Asiea og pris for to flybilletter til os hver - fordelt over 2 dage med overnatning i Bangkok - i alt tilsammen under 2.000,- kr. Det kan da vist ikke gøres billigere. (Min flybillet hjem fra Bangkok til Billund med Norwigien Airlines den 4. September er også billig. Koster 2400,- kr)

Fra lufthavnen i Hanoi tager vi en schuttle bus, som kører, når den er fyldt op med passagerer. Pris 20 kr for hver, men så bliver vi også kørt direkte til vort hotel. Alle passagerer er backpackere, som benytter sig af denne transportmulighed de 40 kilometer, der er fra lufthavnen ind til byen.
Vi overnatter på et hotel i det centrale Hanoi - det franske kvarter. Her har vi fundet et skønt hotel, og vi bliver her i 2 dage. Vi har også fundet et lokalt værtshus, hvor vi er faldet så godt i snak med ejeren, at han har inviteret os til at bo i hans nyopførte bolig oppe i bjergene helt gratis og gerne et år eller to. Det er i nærheden af hans svigerforældre, og da landsbyen er lille, synes han, vi kan få meget glæde af at besøge hans svigerforældre. Krofatter kan jo ikke både drive værtshus i Hanoi og så være noget for svigerfamilien.

Første dag i Hanoi gik vi rundt og nød stemningen. Minder om Paris tilbage i 60erne, siger Erik. (På det tidspunkt var jeg ikke i Paris - skete først i 90erne - iøvrigt også med Erik, hvor Kurt og jeg var med Erik, som havde lejet en hel bus og fyldt op med forventningsfulde danskere, som skulle se Paris i påsken)

Efter at have kigget lidt på byen, var det spisetid. Næsten alle mennesker er på gaden - og spiser på små udendørs spisesteder - gadekøkkener, hvor de sidder på en lille børnetaburet med en tallerken foran sig, og måske står denne tallerken også på en taburet. Vi spiser også sommetider sådanne steder. Maden er god der, og tilsammen spiser vi for ca 10 kroner.

En mærkelig hændelse var vi her vidner til. Vi sidder og spiser på fortovet overfor. Pludselig kommer en politivogn kørende og stopper op - ud springer 8 betjente, farer hen og hiver alle taburetterne, som står ude på vejen (svært at skelne mellem fortov og vej) også selvom folk sidder på dem, og der står mad på dem. Hvis ikke folk hurtig får sig rejst, sidder de bare på fliserne, for stolen er trukket væk under dem.
Hele politiaktionen varede mindre end et minut, og så var alle 8 væk igen sammen med en stabel taburetter.

På 2. dagen i Hanoi var vi til et vandshow - dukketeater. De var meget dygtige. Tager på turne i hele verden og har også været i København. Om aftenen spiste vi i jazzklubben og nød den dejlige jazzmusik.

Efter 2 dage i Hanoi tager vi en schuttel bus ud til kystbyen Halong Bay. Bussen bliver fyldt til bristepunktet. Det er udelukkende backpackere, som er med. Prisen er jo fornuftig. Vi betaler for 2 personer returbillet 100 kr, og så bliver vi også hentet på hotellet, og afleveret på hotellet, vi skal bo på! Og det samme hjem igen. Der er ca. 150 kilometer ud til Halong Bay.

Vi har på forhånd bestilt hotel gennem Booking.com, men da vi når frem, er hotellet omdannet til lejligheder eller noget i den retning. Da vi jo har en ordrebekræftelse på værelserne, bliver vi opgraderet til nabohotellet - Ikke dårligt. For samme pris ca. 120,- Kr for 2 værelser bliver vi indkvarteret helt vild luksus. Vi bliver her i 2 dage, inden vi igen kører mod Hanoi.

Her er fantastisk smukt. Ude i vandet er mange små øer, hvorpå der er høje mørke tinder. Kan godt minde om Grønland, men her er tinderne dog hvide i stedet for.

Efter en overnatning tilbage i Hanoi, kører vi med tog til Hu'e. Vi tager en taxa til banegården kl 5 morgen, og først kl 19,30 ankommer vi til Hu'e, som er den gamle kejserby. Kejseren abducerede i 1945, hvorefter landet blev ledet af kommunistpartiet, som stadig har føringen.

Efter at have kigget på kejserpaladset fortsætter vi vor tur til badebyen Da Nang - en by som ligger helt ude ved kysten. Her er smukt - kridhvidt sand - men her er så varmt 39 gr. at vi brænder fødderne, når vi går ned til vandet, selvom vi har sandaler på. Så det bliver ikke til badeferie i denne omgang - kan simpelthen ikke lade sige gøre - men vi kommer op i Pariserhjulet, som lige er indviet for 14 dage siden. (Da vi var i Las Vegas forsøgte vi, at komme op i det nye Pariserhjul der, men det blev først indviet 14 dage efter, vi var taget derfra.) Vi havde en fantastisk smuk udsigt deroppe fra. Vi var der om aftenen, og det var vi glade for. Det var et sandt lysshow. Alle broerne var oplyste. Ja - og prisen for oplevelsen for os begge beløb sig til hele 25,- kr.

I Da Nang tager vi på en endagstur med den lokale bus ud til havnebyen Ho Ain. Det er den eneste by, som ikke blev bombarderet under Vietnam krigen. Havnen var på det tidspunkt tilsandet, så derfor blev byen skånet. Var ikke interessant. Gudskelov for det. Det er så flot en gammel by med så smukke huse. Hvor er det godt at se noget af det oprindlige Vietnam.
Vi flyver videre med Jetstar til Saigon, hvor vi vil bo i 3 dage efter planen, inden vi skal forlade Vietnam og turen går videre til Cambodia.
I Saigon skal vi besøge vores veninde Ai, som vi mødte i Myanmar. Vi kommer om aftenen, og hun har lavet dejlig Vietnamesisk mad til os.
Næste dag er vi også sammen med Ai. Og hun har fundet en god restaurant, som laver rigtig dejlig mad til os.

Vietnameserne er et dejligt folkefærd. De er søde, smilende og hjælpsomme. De går alle smukt klædt - både mænd og kvinder. Kvinderne bærer, selv om her er 39 gr., lange bukser eller lange strømper, langærmede trøjer, evt. Skovmandsskjorter, og uldne fingervanter. Desuden har mange en maske på og solbriller, så de er helt dækket fra top til tå. Det er de unge kvinder, der går sådan klædte, fordi de er bange for at blive solbrændte. De synes, det er flot at være hvid, hvorimod vi andre synes, det er fint at være brun. Kulturforskelle! Deres madkultur er fantastisk, og koster ikke alverden. Man kan købe alt i Vietnam ligesom i Danmark. I butikker med legesager har Lego en stor del af salget - ikke billigt, samme pris som i Danmark. Kan nem koste     1.000,- kr for en pakke Lego, men børnene får det alligevel. Er møjforkælede ligesom danske børn. Skyldes sikkert at man i Vietnam har 2-barns politikken, men ofte har familien kun et barn.Her ses ikke fattige på gaden - eller tiggere. Ingen tvangskøb, kun at man gør opmærksom på, at man har det og det til salg. Og det, de sælger, er fine kunstværker eller fine silketekstiler. Man finder ikke bras her.

Trafikken er højrekørsel. Men også her er masser af knallerter og scootere med op til 4 - 5 på hver knallert. Små nyfødte babyer kommer lige op under moderens ene vinge, medens hun holder fast om manden med den anden arm samtidig med, hun sidder med begge ben på samme side af knallerten. I aftes så vi et par, som måtte holde ind til siden. De var lige ved at tabe barnet - en baby på omkring 5 - 6 måneder. Barnet måtte så forsøge at stå op mellem faderen og moderen, så der var mere hold på ungen.
Hørte jeg nogen sige børnesikkerhedsseler? De findes overhovedet ikke her.

Og så vejret. I aftes regnede, tordnede og lynede det. Der kom så meget regn, at vandet ikke kunne komme væk fra gaderne. Kun få biler kørte gennem vandet. Nogle af de knallerter, som forsøgte, måtte opgive og trækkes derfra. Og gående fik hurtigt skoene skiftet ud med gummistøvler. Men nattelivet fortsatte ufortrødent. Jeg havde vindue ud til gaden, så jeg kunne rigtig følge med i, hvad der skete her. Byen sover ikke - falder dog lidt til ro ved 4-5 tiden om morgenen, hvorefter morgentrafikken tager over. Alle skal herefter ned til samlingsstedet ved solopgang og lave deres helt specielle form for langsom gymnastik - tai chi.

Vores rejse til Cambodia forsætter med en guidet turisttur gennem Mekong deltaet på 3 dage, hvor vi sidste dags eftermiddag kommer over grænsen ad søvejen med en lille motorbåd. Pris for hele turen med 2 overnatninger, 2 morgenmad og 1 gang frokost samt ud at se så meget forskelligt er 500,- kr for os begge + 100,- kr ekstra, når vi vil have enkeltværelser.

1. Dag på turen foregik med en lille robåd plads til 4 personer. Vi var rundt langs flodbredden og se honningfremstilling og smage honning te samt honning slik. Vi var på en fabrik, hvor de lavede kokus slik og meget andet. Og vi var til frugtsmagning af alle de forskellige slags frugt, de har her i Vietnam samt til et arrangement, hvor de lokale folk spillede og sang. Og så mange krokodiller, dog vist nok i fangenskab.

2. Dag på turen var vi med en motorbåd ude at se "Det flydende Marked". Her kom de handlende hen til vores båd og tilbød kaffe, drikkevarer, frugt samt mange andre ting. Hver båd havde lige et par ting at sælge, og så sejlede de væk igen, og en ny kunne komme til at lægge ind på siden af vores båd. Man kunne også komme op på en flydende motorbåd, hvor de sad og skrællede hele ananas til os, så vi kunne købe en halv eller kvart ananas og spise som en slikkepind.
Og så besøgte vi et vandtempel. Der var omkring et par hundrede trappetrin op til templet, så det var en sej omgang at komme derop, men flot var det og sikker en udsigt, der var derfra.

På 3. Dagen var vi igen med motorbåd ude at se, hvordan de opdrætter fisk midt i Mekong floden. Og så var vi ude på en lille ø, hvortil vi selv skulle gå over en MEGET - MEGET smal hængebro. Bambuspinden, som man kunne holde ved som rækværk, manglede ind i mellem, og det gjorde brædtet, hvorpå man skulle træde, også, så man skulle skræve over. Så det var ikke nok at tænke, du ser ikke ned, nej for så manglede brædtet måske, og havde krokodillerne fået føde den dag?.
Man kan roligt sige, vi var på gyngende grund, og jeg var SKRÆKSLAGEN! Og da vi var kommet over, skulle vi samme vej tilbage. Jeg havde på forhånd sagt, at jeg gik ikke ud på den ca. 40 cm brede bro, og mellem 100 og 200 meter lang, men der var ingen vej udenom, for vi skulle skifte motorbåd der, så os, der skulle videre til Cambodia, skulle med en ny båd derfra. Vores guide fik fornøjelsen at holde mig i hånden hele vejen, så jeg kunne koncentrere mig om balancen, og Erik fik æren af at gå med vores håndbagage, som vi jo også skulle have flyttet. Vore rygsække blev dog fragtet direkte til den Cambodianske grænse. JEG GØR DET ALDRIG MERE! Nogen er bange for luftballoner, men det prøvede jeg i Tyrkiet, og det var sjov - men ikke flere hængebroer til mor her.

Vi er nu nået ind i Cambodia, men det vil jeg fortælle om senere.

Kærlig hilsen

Edith