Ikke alt går som planlagt eller ønsket.

Vi havde købt busbillet til Pakse i Laos hos i Siem Reap. Vi ville blive hentet på hotellet kl 6:30 og kørt til bussen. Vi ønskede en stor bus og ikke en minivan af hensyn til pladsen.

Tidlig dejligt morgenmad og afhentning med tuktuk til tiden.

På opsamlingsstedet forsøgte en haj at overtale alle til at tage med minibus i stedet - han sagte at den store sus tager indtil næste dag mens minien kan klare turen på 7 timer. Vi lod os som de eneste ikke overtale, resten blev stuvet ind i minibussen. Vi fik en tuktuk til rutebilstationen og her ventede en skrammelkasse - 2 tyske piger med cykler var her også og cyklerne ankragt på bagerste sæder i bussen, de skulle kun til Stung Treng og ville så cykle videre derfra.

Efter nogle timers kørsel og ca halvvejen stoppede busse ved vejsiden og en ny skrammelkasse af en minivan kørte frem - busskifte! De tyske piger så noget mellemfornøjet ud, da deres sykler blev bundet fast bagpå bussen. Vi gjorde os traks bemærket ved at forlange at sæde hver - vi fik det! Men der skulle stuves 14 personer med bagage ind i en 10 personers bus uden bagagerum.   

Bussens støddæmpere var alle forlængst stået af og den 7 timers tur var en pestilens!

60 km før grænsen til Laos og 200 km før vores bestemmelsessted stoppede bussen kl ca 8 aften med besked om at dette var endestationen og desuden var grænsen lukket!

Vi var en smule utilfreds med denne besked og tyskerne kunne knap genkende deres cykler efter turen ad ekstrem dårlige veje.

Vi kunne nu kun finde et sted at sove og flinke mennesker hjalp til -værelse med bad for 8 USD Næste dag kom vi med en bus kl 12 og måtte betale igen. Vi mødte tyskerne ved grænsen, de havde problemer, da den ene ikke have et billede til visum. Jeg håbe ikke, at de måtte de 60 km tilbage efter et billede!

Efter grænsen blev vejen bedre og vi kom til Pakse i god tid og blev afleveret på vort hotel..