Profile
Blog
Photos
Videos
Disney or not - that is the question.
Vi har jo brugt indtil flere dage i Disneyland, Paris for nogle år siden, så efter en hård dag i Universal Studios og med udsigten til endnu en hård dag i søsterparken til Disneyland, California Adventures dagen efter, traf Stig og jeg det svære valg at lave noget andet. Amanda valgte at være sammen med os, mens Mathias efter at have hørt alternativet tog sammen med fam. Bartolin i Disneyland. Vi havde nemlig besluttet at tage i kirke!!! Men jo ikke en hvilken som helst kirke - Chrystal Chirch, som er så berømt, at den er havnet i rejsebøgerne. Så uden vores nyligt konfirmerede søn, tog den mere ateistiske del af familien altså til amerikansk gudstjeneste. Det var en rigtig sjov oplevelse. For det første var kirken meget anderledes og meget flot, lavet af mere end 10.000 glasstykker, og med en helt anden indretning end en traditionel dk kirke. For det andet var forestillingen (for det er det) også ganske anderledes med inviterede gæster, korsang og ekstra sangere med band og det hele og så var en stor del af seancen interaktiv med spørgsmål fra scenen og svar fra menigheden/publikum. Til sidst forsøgte en meget karismatisk stor sort mand at gejle hele stemningen op til at få folk til at melde sig til friviliige tjenester/aktiviteter, og det forbløffende var at ret mange rent faktisk gjorde det.
Derefter gik turen til vores første supermarkedsbesøg. Der som forventet alt hvad hjertet kan begære og lidt til i så mange afdelinger, at det selvfølgelig var svært at hitte de helt almindelige ting som fx. Kelloggs cornflakes og appelsin juice. Nå, men det lykkedes at få købt ind af vådt og tørt, så vi kunne klare diverse væske- og morgenmads-behov, og så kunne vi komme hjem på hotellet i poolen, som Amanda så gerne ville. Så skulle der plaskes!!!
Om aftenen var ude og forsøge os med at hitte et alternativt spisested til 'Mimis', som vi allerede havde frekventeret aftenen før og om morgenen. Men, men, men vi fandt ikke noget bedre, så til sidst vendte vi tllbage til hende Mimi, som i øvrigt laver rigtig god mad til billige penge, så det var ikke noget stort 'tab'.
- comments