Profile
Blog
Photos
Videos
Universal Studios
Vi kørte tidligt og oplevede, at LA lørdag morgen er meget fredelig. Der var i skærende kontrast til dagen før stort set ingen trafik, og vi nåede frem til Universal Studios før vi anede - på 15 min - og fik en P-plads meget tæt på indgangen til Parken. Udenfor selve parken er der en hel lille by med butikker med alskens skrammel og spise-/snacke-/drikke-steder. Det meste var godt nok lukket så tidligt, men på Starbucks kunne vi få morgenmad - vi fik havregrød!! I USA! Og endda ganske velsmagende!
Da vi kom til forlystelserne, startede vi med rundtur i parken, hvor vi så studierne og de "byer" som er bygget i filmbyen, der faktisk er ret stor. Hele tiden blev vi på turen vist hvilke film, der var lavet hvor, og hvordan de hver gang med få midler fik ændret byen, så den kunne ligne en europæisk eller amerikansk by osv. Det sidste nye var en rekonstruktion af King Kong, som vi blev præsenteret for sammen med nogle monsterstore dinoer, som 'angreb' vores vogn i et fænomenalt 3D show. Jaws åd en dykker og var ved at tage Amanda med, en flodbølge væltede ned foran os, en nedstyrtet jumbojet lå splittet ud over et stort område med røg og damp osv. osv.
Derefter gik det slag i slag med Shrek i 4D, Terminator 2 i 3D, House of Horror og Water World. Shrek i 4-D med Æselspyt i fjæset og edderkopper på benene (kunne have været bedre men var stadig godt fundet på, synes Amanda). Terminator var både med rigtige skuespillere og motorcykler inde på scenen og så en 3D film med tju og bang. House of Horror var et oplevelseshus, hvor man selv skulle gå igennem og konstant blive angrebet af div. gyselige mennesker, monstre etc. Der blev skreget, hvinet og grinet til den store guldmedalje! Water World var et kæmpe action skuespil med vandscootere, div. fartøjer og sågar en vandflyver, der landede i poolen - sygt. Alt i alt en fantastiske dag med gang i den - og så lige et godt råd: Vi havde købt biletter med Front-line pas - det var dyr men hele investeringen værd - vi slap for alle køer, der ellers kunne være timelange - vi kom forrest alle steder og fik de bedste pladser. Brug de ekstra penge! No doubt.
- comments