Trænerne

Hovedtræneren I lejren er Andy, og alle sætter høj pris på så meget træningstid de kan få som muligt med ham. Men der er jo mange I lejren, så han har travlt, men tager det stille og roligt. Man kan spørge ham om alt og så tager han sig god tid til at lære, og så er han meget hjælpsom med alt andet hvad man skulle have brug for. Andy elsker sine hunde som har fået ham igennemen svær tid med kræft som han nu er ovre. Der er 7 hunde I lejre, sidste skud på stammen er den lille hvalp pink som er noget så nuttet og kræver meget af hans tid. Men han lever pg ånder for hans hunde der alle går rundt I lejren under træningen. Man skal dog ikke klappe dem medmindre de selv beder om det, for så bider de, de er ret bestemte.Og iøvrigt får man sorte fingre da de lever udendørs og ikke ligeså fine I pelsen som dem vi kender derhjemme. Så jeg holder mig fint væk, men klapper dog lidt den tykke af dem der hele tiden skraber mig med poten for at jeg jeg skal klappe den.

Andy har udover lejren en "hillcamp" oppe I bjergene hvor han tager folk op at træne når der er nogen der vil. Det koster 12000 baht for en uge, så det er temmelig pebret - men mange gør det for at få den individuelle træning med Andy der rykker så meget. Og så skulle det være så smukt deroppe, men benhårdt med løb op og ned af bjerget og træning hele dagen.

Den næstbedste træner er Den der selv har haft over 200 kampe. Andy og ham træner de mest seriøse, og Den står for at sætte kampe op for dem der vil kæmpe. En gang pads med Den er hårdt og man får en på hovedet hvis man ikke holder sine arme op eller blokerer,men man får meget ud af det. Udover det er der de trænere der træner I mændenes ring, dem har jeg dog ikke haft så meget at gøre med fordi jeg ikke må gå derop. Men isæren af dem er kendt for kun at kæmpe når han er stiv. Han ryger og drikkerogså efter træning, men er utrolig effektiv og taber faktisk sine kampe hvis han ikke har drukket.

Så er der Deng, Doi og Nuuk Summit. Deng er lille og tyk og var halvforelsket I Laura hvilket gik hende lidt på, eftersom han stod og sagde han elskede hende nogle gange. Jeg startede med at træne med Nuuk som mange gør. Han er en lidt ældre mand der stadig træner, men mange syntes måske det er på tide at han stopper da hans pad arbejde er ret langsomt og alle bliver irriteret over at han hiver puderne tilbage når man slår nogengange hvilket jo kan give skader, men så er han god med benarbejde, alle trænere har noget forskelligt de kan byde på og som de er ekstra gode og opmærksomme på. Men de har også hver sin teknik, så det kan være lidt svært at omvende sig og man har derfor tit en fast træner der kalder en op. Nuuk er meget underholdende at træne med og har det sjovt I alle sine trøningssessioner. Han griner, pjatter og råber høøjt "ooooouui" hver gang man rammer godt. Som er det ord thaierne bruger mest under træningen og kampe, men især Nuuk. Selvom Nuuk er en god nok træner, sjov og enormt sød bliver jeg også irriteret over hans hiven tilbage med puderne, så jeg skynder mig over til Doi inden hver træning og hører om jeg må lave padwork med ham. Han er supergod, har en kæmpe glad madmave og er ret hyggelig. Men dugtig og hård selvfølgelig. Så det ender med at blive min træner, og han ender også med at blive lidt småforelsket I mig desværre…men jeg har en god træning med ham. Alle trænerne er meget kærlige og søde som thailændere er, de krammer meget og har en tæt kontakt hvilket jeg lige skal vænne mig til, Men det gør jo bare at man føler sig mere hjemme.

Taywin, lejrens røvhul

Og så er der en træner mere som er lejrens røvhul...Taywin. Jeg kender Taywin fra forrige rejser til Chinag Mai, da jeg har snakket med ham på det lokale mafiadiskotek som er det eneste der har åbent sent, Spicy.Da jeg først kom til lejren denne gang for at træne de første par gange var jeg henne og sige hej til ham, og han kunne sagtens huske mig. Han har altid virket okay, trods hans lidt skumle udseende. Han er meget lille, nærmer sig de halvtreds med tatoveringer over det hele, langt hår og et ledt langt gedeskæg der er flettet. På armen har han en tativering hvor der står skrevet " don't waste my time" Det stråler ud af ham at han selv tror han er guds gave til kvinder...

Taywin kørte mig hjem til hotellet på hans scooter de første par gange jeg trænede og jeg trænede pads med ham da jeg kendte ham. Flere kom hen til mig og sagde, at bare så jeg vidste det så var han en ussel fyr . En dygtig thaibokser engang, men nu gik han mest i at flirte med alle de piger der kom ind i lejren, og som han også prøvede at score. Det kan da godt være folk troede jeg var naiv, men jeg holdt fast i han var en ven og tog derfor imod hans tilbud om at køre mig hjem. Han var godt nok lidt slesk når vi kørte på scooteren, blev ved at sige at jeg skulle rykke mig mere frem og holde omkring ham, men jeg sagde bare jeg sad fint og holdt fast i jernremmen bagpå. En dag var jernremmen dog pludselig væk...jeg spurgte ham derfor om han havde fået ny scooter, nej det havde han ikke. Så har han fandeme fjernet jernremmen for at jeg skulle holde om ham. Det blev lidt for meget og han blev også ved med at spørge om jeg ville med ud om aftenen, hvilket jeg gjorde en aften, hvor vi fik en øl på hans families bar nede i reggaegaden. Han var dog rigtig sød, sørgede for behandling af mine gule og blå mærker på mine ømme skinner efter træning og vi snakkede rigtig godt og personligt sammen. Weekenden inden den sidste træningsdag havde han bedt mig ringe til mig når jeg tog i byen, jeg sagde han bare kunne komme på spicy selvom han blev ved med at sige jeg skulle skrive, jeg gad ham ikke rigtig. Da jeg så kom til den sidste træning inden jeg flyttede ned i lejren, og efter den weekend havde jeg en meget ubehagelig oplevelse med ham.

Vi trænede pads som vi plejede, og her havde jeg svært ved at få knæet til at blive helt rigtigt. Taywin forlangte åbenbart man kunne det med det samme, så han blev ret utålmodig og ubehagelig. Han spurgte også hvorfor jeg ikke havde ringet eller skrevet i weekenden, og jeg sagde så at jeg jo havde sagt han bare kunne komme. Han var nok fornærmet over at hans tilnærmelser ikke virkede, hvilket iøvrigt er langt ude. Han havde også sagt en dag at de troede i lejren at vi var sammen. Der klappede jeg ham så bare på hovedet og sagde at han vist var lidt for lille til mig - men hey hvad tro manden selv???

Nå men til træningen blev han ligepludselig meget grov over at jeg ikke kunne knæet med det samme. Han løftede en finger til hans hoved og gjorde tegn om at jeg var en idiot, hvilket han også sagde gentagne gange. Jeg blev vred og frustreret og bad om hans tålmodighed, hvilketen træner jo skal have og jeg har altid fået god behandling af de trænere jeg har haft, har aldrig oplevet noget lignende!Han sagde også at han ihvertfald ikke var blevethyret til at åbne en klub i New York i hans navn for at træne en idiot som mig! (han gik og ventede på at skulle til New York, hvor han havde skrevet kontrakt om at træne der, da han jo var en af Thailands dygtigste trænere}Det var jo helt vildt så grov han var, pisseubehageligt. Jeg kiggede rundt på de andre derbare rystede på hovedet af ham og grinte og råbte jeg ikke skulle tage mig af det. Men jeg blev så sur at jeg råbte at hanvar idioten her, hev mine skinner af og kastede dem hen til ham. Om aftenensendte han en sms om at han var ked af det, hvilket åbenbart er stort af ham nu jeg har hørt mere om ham. Jeg skrev bare accepteret tilbage og har ikke snakket med ham siden. Jeg har dog følt han gør grin med mig, især hver gang jeg trænede knæet. Jeg følte mig jo så som en idiot ved at være lang tid om at lære det. Men de andre fortalte mig at det var helt normalt og det skulle jeg ikke tage mig af. Faktisk snakker ingen fra lejren med ham andet end dem der bor der, ingen kan lide ham, heller ikke trænerne.

Jeg overvejede at fortælle Andy om episoden,for man kan da ikke have en træner der behandler folk sådan. Men efter at have talt med de andre, fik jeg at vide at han havde gjort det ved alle de piger der ikke gad ham. Han havde fortalt Laura at hun aldrig ville lære thaiboksning og var elendig og været et kæmpe røvhul over for alle de andre piger også som også havde haft en ubehagelig oplevelse, så det var åbenbart ikke kun mig. Da Laura havde fortalt Andy om det havde han bare sagt " Du vil møde mange røvhuller på din vej, tag imod det du kan bruge fra dem og lad resten være" hvilket jo er sandt nok, og han er jo en god træner, nok derfor han får lov at blive. Jeg svor dog at jeg inden jeg rejste ville bryde ind hos ham, klippe hans gedeskæg af og hænge det op i lejren inden næste trlningsdag med en rød sløjfe omkring. Men det droppede jeg nu, det havde nok været lidt for farligtJ men god ide!

Drama i lejren, sker engang imellem

Der er selvfølgelig også lidt drama i lejren, det sker vel de bedste steder;0) Det oplevede jeg lidt til med min kære ven Jimi, og det gik snakken jo så en del på den første uge. Jimi var jo ved at ansætte en thaipige han kendte til at skulle starte hans lille cafe op ved hæng ud stedet. Han havde haft hende med til bangkok og forkælet hende alt det han kunne og ville give hende hvad hun skulle bruge for at hun skulle blive ham en god partner,han var altid sådan ved sit personale, og det er jo også det der giver et godt personale, især i Thailand hvor forholdene er så uduelige. Men de var måske blevet lidt for tætte, for pige dukkede ikke op som aftalt med de 50000 baht han havde bedt hende holde fra Bangkok hvor han havde hentet dem. Jimi rendte derfor rundt og bandede og svovlede over det og lå i endeløs druk pga. Det hele. Han kunne heller ik få fat i hende, så det endte med at han fik opsporet hendes familie og tog derhjem med et baseballbat for at få fat i hende. Og hun ringede så pludselig da han stod derhjemme og svingede med bat og bandeord. Det fik hende dog stadig ikke til at dukke op, trods Jimi havde alt hendes tøj og hun havde hans scootersom Vanessa som ejede lejlighederne tættest på lejren jo skulle have tilbage. Hende snakkede jeg også lidt med. Hun var gift med en fyr der havde trænet i lejren og de var derfor også med i omgangskredsen og snakken omkring lejren.

Nåmen pigen kom så endelig tilbage et par uger efter da Jimi var ved at hyre nyt personale og sælge hendes tøj på loppemarked. Det endte vist med at de blev kærester,og Jimi blev så træt af det hele at han pakkede det hele sammen og tog tilbage til Koh Samui hvor han havde fået en perfekt mulighed for at åbne en restaurant på stranden

Første bytur, lørdag er gå i byen dag

Den førstkommende lørdag efter jeg var kommet, gik alle ud som de gjorde hver lørdag, da søndag er fridag fra træning. Nogle drak, andre gjorde ikke, afhængigt af om de trænede til en kamp. Jeg var ihvertfald frisk da jeg ikke var startet så seriøst op endnu, og det var jo endnu en rig mulighed for at lære de andre at kende. Vi startede med at mødes på warm up bar som jeg faktisk ikke kendte. Men fedt sted, herefter havde drengene aftalt med taywin at komme ned på hans families bar hvilket også var rutine. Dem der ikke gad ham sad så bare på nogle af de andre barer hvilket så gjorde at vi hurtigt blev splittet op, men Jimi og jeg kørte selvfølglig hele natten i god dansk stil! En fed aften, med masser af redbull som jeg desværre røg på igen, hvor vi da også var hele nattelivet rundt, inklusive den skumle Spicybar hvor derstinker af baggård og mændende får massage mens de står op og tisser.

Tømmermænd og maveforgiftning

De næste 2 dage gik så med forfærdelige tømmermænd fordi jeg havde lavet redbull nummeret igen. Herefter fik jeg en slem maveforgiftning der var optrappet faktisk fra min mor var taget afsted og gjorde jeg fik så mange smerter efter at have løbet at jeg måtte droppe træningen. Her kom Taywin meget overrasket hen og spurgte om jeg var ok og sagde jeg skulle gå til læge.Det er ikke lige set før at han snakker til en efter sådan en tur jeg hvde med ham, så min måde at håndtere det på måttet have skabt noget respekt.

Andy rådede mig til at tage til lægen fordi det havde stået på så længe. Jeg var ikke klar over om det skyldtes den uro jeg havde haft, da det ikke var så slemt. Men detstoppede mig jo i at træne hvilket var mit formål der, så jg besluttede at gå til lægen med min tredje maveforgiftning. Andy var så sød at køre mig, vente på mig og rådgive mig og få mig til den rigtige læge. Hvilket han også gjorde da jeg fik problemer med knuderne i min lænd senere. Man var virkelig i gode hænder hos ham.

På hospitalet kunne jeg ikke forstå hvad lægen sagde til mig ang. Behandling. Hvorefter han gentog på forståeligt engelsk " can you collect your s*** and bring it in!" Jeg var helt færdig over lægens direkte facon, de ville have mig til at komme med en prøve da det var 3 gang på 3 måneder, men det var jo forskellige maveforgiftninger jeg havd haft. Nej tak, det bliver der ikke noget af, jeg bad ham om at stikke mig nogle piller istedet og det skulle så være overstået efter et par dage hvilket det var.

Træningen optrappes og tætte venskaberdannes

Jeg var lidt irriteret over at maveinfektionen holdt mig fra at træne, for nu ville jeg gerne snart rigtig igang med virkelig at lære noget og optrappe træningen og kondien. Men jeg måtte så starte langsomt op igen da jeg fik det bedre efter et par dage. Løbeturene var det hårdeste, jeg er ikke så pjattet med at løbe, men det var faktisk rigtig fedt når man kom igang. Jeg var stadig kun på 3 kilometeren, det var rigeligt. Jeg løb gerne sammen med Christina og Robert, en amerikansk ung fyr med grønt hår, der trods sit hår var meget flink. Vi løb allesammen med nogenlunde samme hastighed, stille og roligt. Nogle gange var Laura med, men hun løb stærkt som en klippe, så hende mistede vi altid. Jeg kunne ikke løbe 3 kilometeren uden et par pauser i starten, selvom de andre sagde at jeg skulle hellere sænke farten end stoppe. Mine stop blev da også mindre, og tilsidst løb jeg let som en maskine uden at stoppe. Det var fedt at mærke udviklingen, og det gik stærkt.Nogle dage var det dog utrolig hårdt at komme igang og kroppen var simpelthen så tung. Så jeg skal love for jeg fik rykket nogle grænser og testet mig selv på de hårde dage. Men jeg ville helst løbe uden pauser og ikke give op, så jeg brugte hvad jeg havde lært i templet om at overkomme, og Andy fortalte også tit at udholdenhed kun foregik oppe i hovedet.

Træningen gik også stærkt fremad, jeg var dog ret frustreret over hvor anderledes thaiboksning var og hvor svært det er at omvende sin teknik som man har indlært i mange år. Men jeg kløede på, mest foran spejlet hvor man jo lærer mest. Jeg fik også lært de 7 forskellige albuer der findes, hvilket føltes meget hardcore at fyre afsted, men effektivt og også noget jeg kan bruge til selvforsvar. Knæet havde sat sig som et problem, også pga. Taywins behandling.Andy bad mig dog vlre tålmodig og lave lidt hver dag, ikke for mange. Og her kunne jeg så også se det blive langsomt bedre. Clinching var også noget nyt jeg skulle lære, det var lidt grænseoverskridende at øve det med mænd og med trænerne da man jo er ret tæt når man klincher, men jeg lærte det hurtigt. Jeg var dog helt stiv i nakken i et par dage efter en gang clinching, men det skal jo også trænes op.

Socialt kom jeg hurtigt til at kende alle i lejren, og hurtigt var det mig der bød nye velkommen og spurge dem om de ville med ud bagefter, eller med til hvad vi nu skulle. Det var bare sådan at alle der havde lyst mødtes til mad efter træning, morgenmad eller hvad der nu var planlagt der skulle ske, gjorde det. Som en stor gruppe. En måde man også lærte folk at kende på, var ved at tgae med til kampene når nogen havde kamp. Det stod altid på tavlen i lejren, med mødetidspunkt, og så mødtes alle der ville med ved lejren om aftenen, hvor vi så kørte samlet ud på laget i hans pick up truck og heppede på hinanden. Det kostede dog en 200-300 baht og der var tit kampe, så man tog som regel med når der var en speciel kamp man gerne ville se, eller en man kendte. En kampaften var dog også lang, og varede tit til klokken 1 om natten. Tit skulle mange af thaikæmperne også kæmpe, og da der var en 7-8 kampe på en aften sluttede det sent. Men stemningen var høj og vi stod selvfølgelig ved ringside og heppede hver gang der var en fra klubben der kæmpede. At tage med til kampene med holdet, var i det hele taget en af de store oplevelser i lejren pga. Stemningen, at se en man kendte kæmpe og repræsentere klubben.

Udover træningen, og at tage til kampe, hang vi ud sammen om dagen, tog ind til byen, var på internet eller tog på bar om aftenen. Lejrens sangfuld,en frisk , kvik og sjov pige, Cherry spillede nogengange på nogle af de omkringliggende cafeer, så hende var vi tit ude at høre. Jeg hanh mest sammen med Christina og laura der blev mig nogle rigtig gode veninder. De var altid så søde, hjælpsomme og nogle helt fantastiske veninder og personer. Så vi blev hurtigt lejrens trekløver og havde mange gode snakke og stunder sammen.