Profile
Blog
Photos
Videos
Så var det vidst på tide med en opdatering, nu hvor jeg har været på eventyr i Mexico City :D
Jeg tog afsted tordag morgen og i modsætning til alt hvad jeg troede om Mexicanere var alt tid tiden og uden problemer - wuhu!
Marie kom og hentede mig i lufthavnen og efter vi havde sat mine ting tog vi til Coyoacán, men meget kunstnerisk bydel hvor det var meningen at vi ville på Frida Kahlo museum - sådan skulle det bare ikke gå :b for pga uafhængighedsdagen, valgte de at lukke museet kl 14. Derfor tog vi på marked i stedet for, med en masse hjemmelavede smykker, fine æsker og andre sjove ting. Desuden var der fest i gaderne og pyntet med flag og guirlander osv.
Om eftermiddagen tog vi hjem og bagte rugbrød (for det havde Marie lovet at jeg skulle have - wuhu!). For at fejre uafhængighedsdagen tog vi ud og spise med nogle af Maries roommates, der fik vi traditionel Mexicansk mad (jeg spiste barbacoa - noget med lam) derefter var planen at vi skulle ind til Zocalo'en og se Presidentens 'Grito', en tale der mest af alt går ud på at råbe Viva Mexico! desværre, pga trafik, mange mennesker og regnvejr kom vi en liiiiiille smule for sent og nåede derfor kun at se fyrværkeriet. Men på trods af det, var det stadig helt utroligt at se alle Mexicanerne gå helt amok i gaderne, de var over det hele :b og mange af dem havde spraydåser - med noget der mest af alt lignede barberskum og når man er blond som jeg, så er det umuligt at undgå at blive human-target! Det kan også ses fra mine billeder tror jeg q: Våde og (som min første gang i Mexico) kolde tog vi hjem og gik i seng for at blive klar til morgendagens sightseeing.
Fredag stod i sandhed i turismens tegn (det gjorde hele weekenden egentlig). Ligesom om torsdagen, havde vi egentlig lagt en plan - den holdt bare (igen ikke) da bussen valgte ikke at ville køre længere den næste halve time, tog vi dagen i modsat rækkefølge og startede med en metro-tur til bosque chapultepec (en skov/park) og her, oppe på en bakke var der et slot og der tog vi op. Det var helt vildt flot, havde udsigt over byen og var indrettet så man kunne se hvordan de boede dengang i 16oo-tallet (tror jeg nok det var). Der var et vildt imponerende vægmaleri, hvor maleren, for at det kunne blive langt nok - havde fået bygget ekstra vægge ud i rummet. Efter frokost tog vi på Antropologi museum, her var der udstillinger fra utroligt mange tidsperioder og befolkningsgrupper i Mexico - så vi så kun et udsnit, da vi ellers kunne have blevet der hele dagen (og vi havde flere ting vi skulle nå at se) :b Men vi så bl.a. Olmeca-hoveder, sol-stenen og ting fra nomadegrupperne heroppe i det nordlige Mexico.
Derefter, ville vi ind og se Templo Mayor menmenmen, det lukkede 5 minutter før at vi kom sååå det måtte vente :b I stedet så vi kirken derinde og fik taget billeder med soldater og tanks! De stod overalt i byen i forbindelse med torsdagen og så kunne man komme og tage billeder med dem.
Der var markeder overalt i byen og pyntet med flag ligesom dagen før (det er noget de gør det meste af september måned, smadder hyggeligt og rigtig festligt)
Inden vi tog helt hjem, tog vi indenom Wall-mart for at handle ind - aldrig har jeg oplevet så langsom en kassebetjening! Det er godtnok noget andet end Netto - så vi satte os ned og spiste de donuts som vi ikke havde betalt for endnu :b Om aftenen hyggede vi med Maries venner og så Brüno - en film jeg godt kunne have været foruden. OOOOG så fik vi rugbrød, både til morgen og aftensmad den dag :D
Lørdag skulle vi se pyramider! Området hedder Teotihuacan - der var to store pyramider - en for solen og en for månen og desuden også en masse andre bygninger (i ruin-stil) Man kunne gå helt op på toppen af sol-pyramiden og kun noget af vejen op på den anden. Der var en super flot udsigt fra de to pyramider over hele området. Pyramiderne i sig selv var også fantastiske - men der er en ting jeg ikke forstår, trinene opad var helt vildt høje (og så vidt som jeg kan se, har de fleste Mexicanere ret korte ben) så det var utroligt hårdt at gå op af dem, men vi klarede det :D
Vi var ude ved pyramiderne, med en af Maries venner og hans forældre - det var skægt! Moren var totalt shopaholic :b hun købte alt hvad hun kunne komme i nærheden af af souvenirs og andre ting og Maries ven, købte armbånd i store mængder :) og vi spiste noget rigtig god mad derude. Jeg fik en eller anden form for pakke, med lammekød stægt med tomater og ris til - det var rigtig lækkert!
Til aftensmad havde vi aftalt at lave dansk mad, menuen stod derfor på frikadeller med bage-kartofler og brun sovs (rødvinssovs som vi fik farvet brun ved hjælp af chokolade - temmelig mere successfuldt end det lyder) :D Vi bagte også en æblekage og nød maden rigtig meget!
Søndag var min sidste dag i Mexico City, så den var bland anden viet til at nå alt det jeg ikke fik set fordi det havde lukket. Men før vi gjorde det, havde vi købt billetter til at se folklore ballet i Bellas Artes. Det er en proffesionel troup som opfører forskellige traditionelle danse fra hele Mexico - helt vildt imponerende! Vi havde købt de billigste billetter, så sad derfor på den højeste balkon, men på første række - så vi havde et fantastisk udsyn til alle de flotte kjoler og hvad der ellers skete på scenen :) Bygningen i sig selv var også rigtig facinerende. Derefter tog vi til Templo Mayor og så ruinerne af templet som azetekerne byggede og blev ved med at udvide. Og bagefter museet der hørte til. Til slut tog vi på Frida Kahlo museum, det eneste man skulle betale for på trods af studiekort (alt andet i mexico city er gratis for studerende - JAAH) Derudover, skulle man også betale hvis man ville tage billeder indenfor, hmm - det vidste jeg ikke før jeg havde fået taget mit første billede :b hah! men udenfor i hendes have måtte vi gerne tage billeder, heldigvis :D Om eftermiddagen hyggede vi bare og spiste mere rugbrød, dennegang med frikadeller til frokost, guf! :D
Så var weekenden slut og jeg satte mig i en taxa tilbage til monterrey og virkelighed med skole og lektier igen - æv! :b jeg ville lidt ønske at man bare kunne rejse hele tiden, men det er selvfølgelig ikke hvad udveksling går ud på :p
- comments