Profile
Blog
Photos
Videos
Så, kom jeg rigtig igang med mit liv og min hverdag her i monterrey. Eller det vil sige, jeg er stadig meget forvirret, og har ikke fået oplevet så meget, men nu er der mere ro på tingene, så kommer det hele nok af sig selv :)
Vi er flyttet ind i vores lærkre lejlighed nu og har fundet os en rigtig sød mexicansk roommate der hedder betty. Hende og jeg har flyttet lidt rundt på de møbler der var i lejligheden og så tror jeg at vi snarest tager ud og køber nogle stoooore puder så vi rigtig kan ligge og flyde foran fjernsynet. Der er en kanal som konstant sender alle de gode amerikanske tv-serier, så godt som farligt! men vi nyder det nu altså :) det er vores hus man kan se på kortet (nu håber jeg at det virker) vejen hedder Lic. Santiage Roel 2749, og det ligger i alta vista.
Vi har desuden været igennem en uges intro til skolen og 3 dage med rigtig skolegang. Den første uge var meget kaotisk, og jeg synes at når jeg har oplevet det her, er jeg sgu stolt af de program vi sætter sammen til de udvekslingsstuderende på CBS. Den første dag, var vi en campus tour og efter den, ude at spise på en restaurent (som ikke lavede særligt god mexicansk mad) men det var nu engang hvad der var arrangeret for os. Tirsdag havde vi en masse informative sessions om skolen, timerne, sikkerhed og alle de ekstrating vi kan deltage i mens vi var her. Ikke særligt spændende, men nogenlunde informativt var det da. Bl.a. lærte jeg at skolen har en bus-service som efter kl 18 kører eleverne hjem til hvor de nu end bor i nærområderne. Så indtil nu er jeg blevet kørt gratis hjem og hver gang har det bare været mig i bussen, sgu rimeligt luxus med privat chauffør!
Nå men så onsdag og torsdag var det meningen at vi skulle være med i de nye elevers intro forløb - her deltog jeg i de første par timer hvor vi introducerede osselv og var til et velkommen til tec show! ALT var på spansk (jeg havde endnu mere ondt af de udvekslingsstuderende der slet ikke kan noget, end jeg havde af mig selv) så efter at vi havde fået jordens dårligste måltid mad valgte jeg at stoppe med det sociale og gik op og fik fikset mit skema og sådan nogle dejlige administrative ting i stedet.
Fredag fik vi så vores skemaer og info om visum ansøgning - som åbenbart er noget værre besvær, påstår de! og det som den mexicanske ambassade i danmark sagde var nok, er sleeeet ikke nok :p ha!
Weekenden blev brugt på fest, hygge, og en tur til et storcenter for at shoppe lidt. Jeg købte nye klipklappere, som allerede har givet mig sår på fødderne, så jeg skal lige hele før jeg kan gå med dem igen q:
Betty hjælper mig med min forståelse af den mexicanske kultur, tvinger mig til at smage mexicansk mad og som i kan se på facebook, lærer mig mexicanske bandeord og andet godt slang :) vi hygger os rigtig!
Derudover har jeg nærmest været ædt op af myg, især på mine ben, og lignet noget (ifølge en af de andre) der var ved at mutere! ikke særligt fedt, men sådan er det nu engang, jeg har købt noget nyt myggemiddel, og det ser ud til at virke - ligenu har jeg i hvert fald kun 3 myggestik der klør, så jeg prøver at være flittig med midlerne, og forsøger også at gå med lange bukser om aftenen, selvom det resulterer i at jeg er ved at smelte væk! for omg hvor er her varmt! hele tiden! det er åbenbart ekstrem varme sæson lige nu og de næste par uger frem, så jeg ser frem til at det bliver lidt mindre trykkende og så til at besøge DF (distrito federal/mexico city) og marie!
I aften skal betty, rico (en utroligt skæg tysk fyr) og jeg i biografen og se super-8 og i weekenden skal jeg på tur med skolen og se grutas de garcía. Jeg glæder mig meget til at komme lidt udenfor monterrey og faktisk se hvad byen har at byde på. Hvilket jo så nok bliver emnet for min næste blog, men nu får vi at se :)
Jeg håber at i alle sammen hygger i danmark, og ikke fryser for meget - ellers så sender jeg gerne lidt varme hjem, det er helt sikkert!
krammere!
- comments
Ulla Hej Ditte: Igen jeg er slet ikke forbavset over de problemer i har haft i Mexico, de koerer pa et helt andet system og tempo end i resten af verden. Men i bliver vel efterhaanden vant til det! Held og lykke, KH Moster Ulla
Michael Hey dejlige søster! Det er dejligt at høre at du ikke er blevet væk eller sådan noget :D Jeg savner dig, koom hjem :p