D.25/1-10

Jeg sagde farvel til min tyske ven og smuttede ud for at blaffe videre. Blot få meter ved siden af mig stod en fyr med fuldt udstyr, præcis som jeg. J var fra Frankrig, han var skuespiller og igang med at rejse jorden rundt som jeg.

Vi besluttede os for at slå pjalterne sammen og blaffe mod Wellington. Han skulle som jeg mod sydøen. Vi blev hurtigt samlet op af en fyr, som kun skulle halvvejs, tosset nok endte det med at han ville tage os hele vejen og endda tage os på rundtur i byen. Han kørte os langs kysten og rundt om Cook-strædet. Udsigten var fantastisk og vi værdsatte hans iver for at lege turguide.

Senere smed han os af ved havnen og sagde farvel. J og jeg tog på café efter en god kop kaffe og talte om alt fra livet til det at rejse. Han var utrolig dybsindig, og var lidt ked af at jeg snart skulle sige farvel igen. Det er så hårdt når man rejser rundt i verden. Hver dag møder man nye ansigter og hver dag må man sige farvel til endnu et.

Vi tog sammen op på færgen, hvor vi skiltes da jeg var sulten og han ville se udsigten, da denne sejltur jo var berygtet i New Zealand. Ville selv se den, men når min mave rumler, så kan jeg ikke ignorere den. Jeg satte mig foran en gammel dame og blev så optaget af at tale med hende, at jeg ikke opdagede at J havde sat sig ved siden af mig. LOL...

Begyndelsen af turen og når man er på havet er ikke så interessant, det er når sydøen nærmer sig i det fjerne, at kameraerne blir taget frem. Og det var fantastisk. Forestil dig ikke at se noget i horisonten og pludselig toner bjerge sig frem. Så langt øjet kan række. Du sejler ind gennem en lille bugt, solen er på vej ned og bjergene er dækket af træer og grønt frodigt græs. Jeg blev overvældet, og man så folk ryste hovederne og sukke. Vi var heldige med vejret. Solskin og en perfekt kommende solnedgang lige foran os. Wauw...

Da færgen ankom til Picton var solen gået ned og over os strålede stjernerne om kap med hinanden. Sammen med min franske ven gik vi i land på sydøen. Vi besluttede os for at campere, men nægtede at betale for en campingplads, så vi kom i tanke om at det var skoleferie, og endte med at slå teltet op på skolens område med stjernerne over os. Hans telt, tror ikke han ville være gået med til min pressenning. he he...