D.14/1-10

Jeg var meget usikker på hvor jeg skulle hen. Var det for tidligt at tage mod syd? T gav mig valget at tage med ham mod Wellington, men vidste ikke om jeg havde set nok af nordøen, til at tage mod syd allerede. Havde brug for at tænke over mine valgmuligheder, så vi startede dagen med et hurtigt besøg på biblioteket igen. Nu hvor cyklen var væk, havde jeg jo pludselig mere frihed, og det at blaffe i New Zealand, var jo utrolig let og at cirkle lidt rundt, ville da ikke skade min tid. Så jeg besluttede at følge med T lidt endnu.

Jeg fik ham endda overtalt til at tage en lille omvej og køre gennem storbyen North Palmerston. Jeg ville gerne se så meget som muligt, også selvom det bare var et hurtigt kig. Det gik han med til. Det tog det meste af formiddagen og godt op af eftermiddagen at komme derhen. Solen var meget varm og vi stoppede flere steder, ved udkigssteder og brune skilte, da vi heldigvis ikke havde travlt. Jeg gik endda med til et hurtigt stop ved Tui-bryggeri. Hmmm....

Men frem kom vi. Sammen kørte vi gennem North Palmerston og stoppede ved hjertet af byen, der viste sig at være en stor grøn plæne, med flere unge spredt omkring for at nyde solskinnet. Så vi smed et tæppe på græsset og lagde os i solen, med en fire-liters dunk appelsinjuice. Skål!!!

Dejligt bare at slappe af og efter lidt tid, hoppede vi ind i bilen igen og fortsatte mod syd, mod Wellington.

T havde et par gamle kontakter dernede, og efter et hurtigt ring, havde han skaffet os begge en sofa for natten :-D. Fedt!!!

Så vi kom ind omkring syvtiden (tror jeg), parkerede billen og tog op til hans vens lejlighed, hvilket han delte med to andre. Nice. Drengene lavede mad og delte ud så godt de kunne, og senere besluttede jeg mig for at totalt koble fra. Jeg ville bare smutte på café med en bog i hånden og få en kop kaffe. Den bedste måde at slappe af.....

Men alt var lukket og det eneste åbent var barer. Pludselig hørte jeg en fed irsk musik komme fra den irske pub Malone. Jeg stak snuden ind, og før jeg vidste af det sad jeg med en øl i hånden, i fedt humør og skrålede med på den velkendte irske countrymusik. Der var en lækker ung fyr som gav den gas på fiddler-violin, hvilket fik blodet i baren til at koge. Jiiihhaaaa....

På vejen hjem senere, stødte jeg på T og hans ven. De var på vej i byen og inviterede mig med, men jeg var allerede total kvæstet, så jeg takkede nej og kravlede til køjs i sofaen... Zzzz...

Jeg vågnede lidt ud på natten ved synet af to fyre stående ved forenden af min sofa. Det var det sjoveste syn jeg længe havde set, for de havde begge det største fuldemandsgrin klistret fast til ansigtet. Velkommen hjem T og ven... LOL.

D.15/1-10

Jeg vågnede op til silende regn. T havde allerede set Wellington, så han var ikke i meget sightseeing humør, hvilket gjorde at jeg med regnfrakke og jernvijle begav mig ud i det øsende helved. Og det var koldt! Wellington er kendt som en blæsende by, så kulde og regn oveni hjalp ikke meget. Men ud kom jeg da. Jeg havde et kort i hånden over byen, og fulgte et par udvalgte punkter rundt langs havnen og videre gennem hjertet af byen. Efter et par timers vandren kom jeg lidt længere ud i udkanten, hvilket blev til mere snoede veje med skov omkring sig. Det gav en langt bedre udsigt af byen, og det var rart at vandre rundt i grønne omgivelser. Heldigvis var regnen stoppet, så jeg var ikke blevet så våd igen og det hjalp meget på humøret.

Det var T's sidste aften, da han netop havde booket morgenfærgen over mod sydøen. Han skulle afsted omkring ved sekstiden, så jeg ville ikke få muligheden for at sige farvel om morgenen. Lovede ham også en tidlig død, hvis han vækkede mig op :-p.