D.23/7-09

Jeg lander i Salta kl. ti om morgenen. Det er under frysepunktet og min ånde viser tydeligt i den kolde luft. Fyren som tar taskerne ud af bussen, kræver penge for hans handling, så jeg rækker ham et par småøre og traver hurtigt ind i varmen. På banegårdens offentlige toilet, vasker jeg mig, børster hår og tænder, og så er det bare afsted. Først skaffer jeg mig et kort over byen ved informationen, og begir mig ud for at lede efter et hostel. Jeg havde vandret i en time, spurgt to hostels og et hotel. Det vrimlede med hoteller, så jeg følte mig fristet til at spørge. Det tredje lå ved siden af en kirke, og da jeg kom ind bad de mig om at tage plads. Chefen var ikke til stede, så jeg skulle vente på svar indtil da. Så jeg satte mig til at læse og unddolerede en halv pose kiks. En tysk fyr kom forbi, vi kom i snak og han tilbød mig en kop te. Jeg sagde glædeligt ja!!! I tv-avisen talte de om Salta. Jeg fik det oversat til at idag havde de historisk lav temperatur. Det var faktisk koldere her end på Antarktis. f***!!! Jeg havde siddet der i en time og ventet, da jeg besluttede mig for at tage på en kvik sightseeing gennem byen.

Det var hundekoldt. Der var næsten ingen mennesker på gaden og alt så øde ud. Jeg købte et par handsker, og fortsatte ned gennem strøget. Alt virkede forladt, og havde næsten ondt af dem som solgt is på denne tid.

Jeg blev ikke længere ude end en time, før jeg skyndte mig hjem i ly for kulden. Der fik jeg af vide at de ikke havde brug for hjælp i øjeblikket, men gav mig et mindre kort, som viste vej til en del hostels, som muligvis gjorde. Nu gav jeg mig ud i kulden, til mit fjerde hostel. Jeg kæmper da for det. De lukkede mig ind og fortalte at deres chef heller ikke var tilstede i øjeblikket, men han ville være hjemme om aftenen og der kunne jeg spørge ham ad, så jeg blev vist til et soverum med syv senge. Endelig fremme ved et hostel. Klokken var fire, så jeg havde ledt efter et længe.

Værten inviterede mig på te, her var det gratis, så man kunne bare drikke løs, men de serverede ingen morgenmad, til min store ærgrelse. Internettet var gratis, og det var da meget godt.

Så jeg drak mindst tre kopper te før jeg kastede mig ud i avanceret madlavning. Avanceret betød ris med pølser... Hmm... Jeg har efterhånden vænnet mig til den ret. Om aftenen var der fuldt hus, og mindst tyve mennesker var samlet omkring to borde, mens nogen spillede pool og andre kæmpede om retten til at skifte musik. Flere bød mig på øl og vin, så jeg behøvede ikke at købe noget for hvergang jeg kiggede væk blev mit glas fyldt af en eller anden... Vi fortsatte til lidt ud på natten, før at jeg krøb under dynen af kulde, mens andre fortsatte til den lyse morgen. Skål!!

D.24/7-09

Vågnede tidligt, og nød min store gourmetmorgenmad som bestod af brød au naturel med te. Mums! Tjaa... Jeg var ret optaget af computeren, til at tænke mere over det. Beskeder skulle tjekkes og besvares, og venner skulle opdateres.

Jeg havde hørt om utrolig flot udsigt fra en bakke tæt på byen, så det var min morgenplan. Man kunne tag en lift op for 10 pesos hver vej, men det gad jeg da ikke så jeg tog trappen. Efter 40 minutters trappebestigning, kom jeg endelig til toppen. Det var et fantastisk syn. Jeg kunne se hele byen heroppefra og den var omkringet af bjerge. Til alle sider, hvorend jeg kiggede hen. Wauw. Og solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var slet ikke så koldt som igår. Lige foran mig lå Andes bjergene. Mægtige og frygtindgydende. Fik helt lyst til bare at tag min taske og en vandrepind og så gå hen og tag et nærmere kig. Uiii... Hvor ku det være godt.

Da jeg kom ned besluttede jeg mig for at smutte ind til centrum igen. Nu hvor solen skinnede ville tingene sikkert se meget bedre ud. Og det gjorde de. Alle husene var flot bygget, og udstyret med balkonner. Caféerne var fyldt og overalt var stemningen meget mere munter end igår. Overalt i byen stod der mægtige statuer af krigshelte, eller politiske personer, som havde haft stor betydning for folket. Der var også kæmpemæssige kors overalt, og billeder af Jesus og Maria, så man ved hvert gadehjørne. Byen osede af national stolthed og en dyb religiøs tro. Gadesælgere solgte kors og små figurer af Maria. Jeg gik gennem en lille park, som var smykket med statuer og springvand alle vegne, da jeg hørte en høj musik. Jeg gik over mod en lille menneskemængde, og så en gammel mand på en høj scene. Han var klædt ud i hvad der lignede cowboytøj og så alligevel ikke. Hans bukser var sorte og posede, på lændet bar han en dakkert, han havde skjorte og sort vest på, mens at han på hovedet bar en sort hat. Han præsenterede en sanger, som bare bar almindeligt tøj. Han var på samme alder som fortaleren, og da han begyndte at synge smilede han stort, imens han vuggede i takt til musikken. Alle omkring mig begyndte at synge med, og en bænk fyldt med ældre damer, vuggede lystigt frem og tilbage. Det fortsatte sådan gennem 5 eller 6 sange, indtil at det næste hold som skulle på scenen. Til mit store held, trådte seks par dansere op og jeg skulle nu overvære en argentisnk traditionel dans. Buenos Aires er kendt for deres Tango, men i nord-Argentina er man kendt for en speciel form for Samba. Kvinderne eller pigerne, for de var sikkert omkring tyve års alderen, var klædt i en stor lys lilla kjole, og deres hår var sat op i en knold med en rose. Drengene havde samme dragt på som fortaleren fra før og de alle smilede stort til publikum. Så begyndte de. Pigerne snurrede rundt og løftede højt op i deres kjoler, mens at drengene stampede i jorden, som en form for step men med drejende og høje tramp, og de var nede i knæ flere gange. De havde begge hver et hvidt lommetørklæde, som blev brugt til at forføre den anden med. De sluttede af med et kys, skjult bag hans hat, det var utrolig flot og i en høj fart. Blev helt betaget og råbte Brava efter dem, ligesom resten af publikum. Tror også der var nogen som råbte olé!!!

Bagefter stødte jeg på en fyr fra hostellet, og vi smuttede sammen ind på et berømt museum. Alle havde fortalt at vi skulle bare ind og se det. Tror ikke jeg tar på museum igen. Det kostede 30 pesos, man hørte en masse om Inkarigets historie, som jeg ku læse i en bog og vi sluttede af med en usædvanlig godt velbevaret mumie, med tænder hår og det hele... iiiiiuuuwww...

Da det blev aften smuttede jeg i shoppingcenter. Havde ikke flere pølser, så skulle finde på noget andet. Resultatet af min aftensmad blev, stegte løg og champignon med ris. Smagte faktisk utrolig godt. Eller også er det bare fordi at alt andet end ris med pølser ville være en forbedring. I aften var der endnu engang fest. Jiiihhaaa... Musikken rungede gennem lokalet. Øl var der nok af. Og også franske fyre. Der var ikke andet end franske mennesker på det her hostel. Kun franskmænd. Nej tror jeg mødte en fra Holland... Mødte også en som cyklede gennem sydamerika. Et ord! FEDT!!!! Er totalt jaloux. he he...

D.25/7-09

Vågnede op med en plan i hovedet. Jeg skulle ud og ride. Jeg havde fra dagen før bestilt en halvdags ridning gennem Andes Bjergene, og de ville komme og hente mig kl. et. Så indtil da brugte jeg al tiden på at læse lidt, tjekke e-mail og gå i bad... brrrr... Det var koldt!!!

De kom og hentede mig halv to og jeg sad på bagsædet med en mor og to børn. Det var første gang for den lille. Ranchen lå ca. tyve kilometer væk, og vi kørte op i en gammel fra 1930'erne. Wauw! Den lå oppe i bjergene, og da vi kom mødte vi flere, som havde bestilt en heldagsridning. Men først skulle vi spise. Der blev grillet steaks som næsten var en halv meter lang (det blev skåret ud i små stykker til folk), og kødet var lige blevet slagtet fra deres egne kvæg. Det smagte super og der var grillet squas til, to slags kartofler og salat. Smagte herligt. Imens stod en folk heste tæt ved og græssede i ro og mag.

Så blev der sadlet op, og jeg fik selvfølgelig hjælp op på min to meter høje hest. Nogen af dem blev indfanget med lasso, hvilket jeg ikke rigtig brød mig om, men hvad kunne man sige. Andre lande, andre skikke.

Så travede vi afsted, op gennem høje bjerge, gennem smalle stier og rundt om kløfter. Udsigten var ubeskrivelig, og solen var dejlig varm, så det kunne da ikke være bedre. Vi kom hen til en skyggedal, hvor vi sadlede af, her lå der flere saltsten, som hestene med det samme gik i kast med og slikkede af hjertens lyst. Imens var vi mere optaget af luften, for over os fløj store flokke af grønne papegøjer fra træ til træ. Skræppede højt og snakkede med hinanden. De var små, men vi kunne tydeligt se dem. Så gik turen hjem, min hest gik sit eget personlige tempo, og da den pludselig så ranchen satte den farten op. Først i galop, og så sprintede en anden hest forbi den, så skulle den da og sprinte. Det gik utrolig hurtigt, jeg hoppede mindst 30cm op af sadlen, mine fødder røg ud af stigbøjlerne og jeg følte at jeg var ved at ryge af. I mit forsøg på at få den stoppet, hev jeg i tøjlerne, men intet hjalp det. Den for afsted med min flyvende på ryggen af den. Alt hvad jeg havde var en hånd til at klamre mig fast til den. Jeg skreg om at få ham der sprintede foran til at stoppe, han fattede det ikke først, men fik så sin hest standset og redet ind foran min hest. Rystende red vi det sidste stykke stille og roligt. Da jeg kom af, rystede jeg de næste par minutter. Det var for hurtigt for mig at lære at sprinte. Et trav af gangen.

Da alle havde sadlet af fik vi hjemmelavet brød og varm matte (te). Til kom lidt marmelade og noget brunt stads, som jeg har fået serveret på hvert eneste hostel siden jeg rejste til Sydamerika. Det smager af karamel.

Det var blevet frysende koldt, og vi længtes alle efter at komme hjem. På vejen hjem i bilen, aftalte jeg med en pige at blaffe med hende imorgen, men hun ændrede det hurtigt til at hun skulle vaske tøj og ordne en masse den næste dag. Det gav mig også en følelse af at det var på tide at mit tøj fik en tur. Bukserne jeg havde på var ikke blevet vasket i en måned. Hallo, jeg har haft travlt! Så det var min plan imorgen. Rengøring!

D.26/7-09

Jeg vågnede op til strålende solskin. Vejret var pludselg blevet så varmt, at man kunne gå i t-shirts. Underligt vejr. Jeg spiste morgenmad og travede ned til shoppingcenteret, hvor jeg købte en pose sæbepulver, shampoo og et løg. 15kr. Hvis Danmark var så billigt, ville jeg ikke klage over min SU.

Jeg gik hjem og gik igang med at vaske alt mit tøj i hånden. Jep i hånden. Der var intet varmt vand, så først skulle jeg koge vand over komfuret (blev gjort tre gange) og så i en spand med koldt vand, sæbe og så skulle jeg vaske. Det tog halvanden time og tøjet blev hængt op på en snor i solen og så tog gik jeg igang med at lave frokost. Den stod på pasta, som jeg havde fået af en fyr der var rejst. Pasta au naturel. Smager faktisk meget godt. Mums!

Imens jeg spiste det, sad jeg ude i solen, bagte og læste resten af min bog. Ahhh... Paradis!

Mit tøj blev tørt og jeg begyndte at pakke min taske. Så sad jeg ved min blog et par timer, og til aftensmad stod den igen på stegte løg og champignoner med ris. Imorgen skulle jeg fortsætte min rejse, men det ville blive et hellt nyt kapitel, for folk havde givet mig grønt lys for at blaffe i Argentina. Det skulle være helt sikkert.

Jeg ved ikke. Man vælger jo selv den bil man sætter sig ind i. Men nu skal det prøves. Jeg kan spare penge og vil få et adranelinsus af oplevelsen. Næsten destination. Cafeyatte!!!