Hej Hej

Jeg er ked af at Kuala Lumpur først kommer på nu - men vi har bare haft så meget at lave her på Perhentians og ingen internet på værelset så det har været svært. Men nu er klokken otte om morgenen og vi skal først være i dykkershoppen kl. 9:30 så jeg har endelig lidt tid - det er faktisk lidt småstressende at tage dykkercertifikat!! Nok mest fordi jeg prøver at gøre det på 3 dage…

Nå men, Kuala Lumpur, hvordan var det nu det var? Vi landede vist tirsdag tror jeg og da lufthavnen ligger en times tid fra KL er taxaer ret dyre.. Hvad gør man så? Vi vandrede lidt forvirrede rundt men fandt til sidst en bus der kørte helt til hotellet for ½ pris af en taxa (vi er ved at blive ægte backpacker-krejlere). Undervejs blev vi dog smidt over i en minibus sammen med en australsk familie med 16 kufferter og en cello samt en backpasker med sådan en kite til kite-surfing. Mindre pladsproblemer og kufferter flyvende gennem bilen, men frem kom vi og hotellet var rigtig fint. De kalder sig "Rainforest" så for at holde stilen og stemningen er væggene beklædt med træ hvilket dog mere gav os sauna-associationer! Men pænt og rent var det, stor seng og ingen kakerlakker - juhu. Og så var der rent faktisk cornflakes til morgenmad, fantastisk.

Første aften gik vi mod chinatown, sådan er der jo overalt. I KL er den bare ikke spor hyggelig, tværtimod er den en propfyldt samling telte hvor de sælger ALT i efterligninger. Desuden er det den lidt triste del af KL hvor alt er lidt faldefærdigt og halvfærdigt så alt i alt lå bydelen lavt på charme-barometeret. Vi fandt en cafe som lonely planet anbefalede og fik bestilt. Sådan noget med mad går meget langsomt - for langsomt! Men det skal man vænne sig til. Jeg fik Laksa som er typisk malaysisk - og s****-stærkt! Så jeg kogte og svedte som en gris mens Martin sad og morede sig med sin sur-sød-kylling.

Næste dag tog vi mod Menara KL som er deres fjernsynstårn. Man kan komme meget højere op end man kan i Petronas og man skal ikke stå i kø kl. 7 om morgenen for at få en billet som man også skal i Petronas så det lød mere attraktivt. Der er en fin udsigt fra tårnet og den sædvanlige walkman-info-dims var faktisk okay med forklaringer om hvad man kan se ud af alle vinduer. Bagefter gik vi dog alligelvel til Petronas og så dem udefra - og hov, de er jo ikke firkantede?! Det troede jeg.. Men de er virkelig, virkelig flotte at sådan nogle skyskrabere at være og så er der et dejligt AirCon-shoppingcenter på de nederste etager. Meget tiltrængt for der er SÅ VILDT VARMT i KL.. Puha, det der regn-noget var vist kun på Borneo. Vi spiste aftensmad på Jailan Alor (Jailan = vej) som er sådan et hawker center langs hele vejen. Vi fortsatte med ideen om at smage det meste så jeg fik en kokosnød med vand i som drikkelse og Martin havde tidligere fået et stykke dejligt, stegt, tørret kinesisk kød-ting??!! Hmm, men han synes det smagte godt..

Sightsene i KL er ikke sindssyg mange så næste dag tog vi en taxa ud til Batu Caves der ligger lidt uden for KL. Der er en ENORM statue at en hindu-dims som er endda er verdens højeste statue af denne hindu-dims. Derudover er der 272 trin op til selve grotten som er et hindu-tempel som mange hinduer vist valfarter til i januar/februar. 272 trin er virkelig, virkelig mange trin når der er tæt på 40 grader og aber over det hele som gerne vil have fat i ens sodavand. Selve grotten er rimelig stor og imponerende, men oplevelsen er nok større når der er hindu-festival. Så vi gik de mange trin ned igen. Tilbage i KL blev vi sat af på Merdeka Square som oversættes til frihedstorvet. Der er et par sjove bygninger og en meget høj flagstang og så var de i gang med at gøre klar til uafhængighedsdagen d. 31/7. Det var vist det..

Både første og anden dag var vi gennem central market, det er en bygning fyldt med små butikker der laver forskellige håndværksting og sælger. Meget af det var egentlig fint men vi kunne ikke rigtig komme frem til noget vi manglede så vikøbte faktisk ingenting. I stedet gik vi ned i bundet hvor hovedattraktionEN er - fiske-fod-massage! De har et stort bassin fyldt med fisk som man så stikker fødderne ned i og så spiser fiskene al den døde hud. Meget underligt, meget skægt og noget der skulle prøves! Første dag prøvede Martin og jeg tog billeder for jeg turde ikke.. Tror måske jge har en mindre fobi for fisk? De er også utilregnelige. Men anden dag insisterede Martin på at jeg skulle prøve så tilbage igen og fødderne i, og hold da op hvor det kilder! Det er helt vanvittigt! Min fødder røg op og ned i bassinet, lige som Martins gjorde første dag men nu var han jo vant til det og helt rolig…

Sidste aften var vi trætte efter mange dage i storby og mange mange kilometer i 40 grader. Så vi gik ind på en cafe-ting tæt på og fik nachos og sandwich og spillede backgammon. Og så hjem og pakke, læse og sove.. Næste morgen fik vores krejler-gen frit løb igen for vi havde nemlig prøvet at ringe til diverse shuttle-service men kunne ikke få plads. Så vi tog en taxa til togstationen (15 RM) og fandt der en bus til lufthavnen (8 RM pr. person) så alt i alt 31 ringgits som svarer til en 55 kroner. Og en taxa koster ca. 150 kr. Sejt!

Og så afsted til Perhentian Islands hvor vi er nu. Det hører I mere om snart!

Vi håber I har det godt.

Kærlig Hilsen

Martin og Ditte

P.S. Billeder kommer snarest muligt