Hej Allesammen

Nu sidder vi tilbage i Hong Kong - flyet går mod Europa imorgen og vi er blevet stemplet ud af Malaysia for sidste gang. Vores sidste stop var Georgetown som ligger på øen Pulau Penang godt oppe nord og vestpå. Georgetown er sammen med Melaka Malaysias to "World Heritage"-byer og da vi ikke nåede Melaka så måtte Georgetown udgøre vores dosis UNESCO.

Den første del af verdens arv mødte vi da vi meget tidligt lørdag morgen tog taskerne på ryggen og gik den lange tur mod busstationen. Her holdt vores VIP-bus - og jo den var VIP (så har den kun tre sæder på hver række) men den var vist også købt for mange mange år siden! Men det betød jo kun at standarden var som vi kender den så vi smed bagagen ind og ventede på at skulle afsted. På busstationen morede de fire, noget underlige, indiske ansatte sig med et par durianfrugter. Jeg kom vist til at stirre lidt for meget for jeg blev hurtigt hevet derhen. Durian ser pæn ud men lugter helt forfærdeligt grimt. Rygtet siger den dog smager sødt så da jeg blev tilbudt greb jeg selvfølgelig et stykke durian og smagte. Konklusion: den smager ikke godt nok til at man kan abstrahere fra den rådne lugt.

Ved hjælp af en kineser med en knibtang og en hammer kom bussen igang og afsted og vi snørklede os ned fra Cameron Highlands til Ipoh til et hurtigt stop og passagerskift. Endnu en kineser og en knibtang - og lidt længere tid og så var vi på vejen igen. Dog med åben dør og noget væske der hele tiden sprøjtede fra motoren op på instrumentbrættet, hmmm... Men til Butterworth kom vi - på rekordtid i forhold til vores tidligere busture. Så taskerne på ryggen igen og afsted mod færgen som sejler en til Georgetown. Kort tid efter sad vi på vores meget dejlige værelse i Old Penang Guesthouse på Love Lane.

Med næsten hele eftermiddagen foran os gik vi ud for at opleve Georgetown. Jeg havde virkelig forventet hyggelig by ud over alle grænser og det var også tydeligt at der lå nogle bygninger der havde potentiale til at blive virkelig fine, men pt. var det mere faldefærdigt end hyggeligt. Og så undgår man jo ikke betonbyggerier så uspoleret koloni-stemning er det bestemt ikke. Vi fandt os et ganske forfærdeligt storcenter som vi ikke engang gad blive i for aircon'en så efter et par timer ude i Georgetowns 38 grader tog vi tilbage og tog en pause på hotellet. Martin fik læst og jeg fik set Sex & The City 2 som kørte i en skøn piratversion.

Georgetown har et overtal af kinesere - og kinesere holder åbenbart weekend i stor stil. For da vi gik ud senere for at finde noget af det faktisk berømte Penang-mad - så havde alt lukket. Vi vandrede rundt uden rigtig at finde noget og slog os til sidst ned på en sørgelig kinesisk vejside-stand. Damen med drikkevarer snakkede lidt gebrokkent engelsk men det gjorde dem med maden godt nok ikke! Heldigvis gemmer der sig en halv kineser i Martin som fik bestilt lidt forskelligt til os, bl.a. en ret med noget tyk sovs som vi længe har kigget på. Intet behov for at prøve den igen.

Georgetown er ligeledes det eneste sted i Malaysia hvor man rigtig ser tiggere (vi så en 5-10 stykker), prostituerede (vi så 1) og kriminalitet. Og ja - nogle af sidegaderne ser lidt mørke og skumle ud så der skal man nok bare holde sig fra, men ellers virker det nu sikkert nok.

Næste dag gik vi afsted igen, kun for at finde ud af at alt også har lukket søndag - fedt! Noget morgenmadslignende fandt vi dog og vi gik afsted rundt i byen igen. Den var ikke blevet mere spændende så istedet startede mission find kogebog. Sidste år købte jeg en indisk kogebog så i år ville jeg gerne have en Malaysisk. Det var dog nemmere sagt end gjort da byen eneste rigtige boghandel var flyttet fra et storcenter til et andet og tilbage igen så vi rendte frem og tilbage mellem dem. I mellemtiden blev klokken dog henad 15 og pludselig havde alle butikkerne åbent. Det er åbenbart der de gider at stå op. Men boghandel blev fundet og bog indkøbt og vi kunne holde en tiltrængt AC-pause. Senere gik vi en tur igen hvor det eneste spændende vi fandt var et bageri med egg-tarts! Martin havde kigget efter dem længe så de blev indkøbt sammen med noget kaya-bagværk af en art og noget hvor der viste sig at være et helt æg indeni. Nummer 1 og 2 smagte godt - nummer 3 blev smidt ud inden der blev smagt. Om aftenen var der samme mangel på åbne restauranter så vi spiste sushi i massevis og nød at det koster 1/4 af derhjemme.

Aftenen gik med ompakning af kufferterne og så ellers tidligt i seng. Vækkeuret ringede nemlig kl. 3 igår nat hvor vi så tog afsted til lufthavnen for at tjekke ind kl. 4 og flyve mod Hong Kong kl. 6. ZZZZzzzzzzzzz. To trætte backpackere var vi - men nu er vi her, her er varmt og idag er sidste dag så vi skal se alt hvad vi mangler og så går turen til Moskva imorgen og København i overmorgen. Vi glæder os til at se jer igen - og til at få rigtig morgenmad!

Kærlig Hilsen

Martin & Ditte