Profile
Blog
Photos
Videos
SKYDIVE dag!!
Så går turen til Taupo og det er der vi skal skydive, altså et tandem faldskærmsspring. Vi bookede det i bussen og blev sat af ved flyvestationen. Inden vi kom der så vi forbi Wai-a-tapo, som er et sted med nogle helt utrolige søer i alle mulige forskellige farver og det vilde er at alt er helt naturligt og er igen pga. alle gasserne fra midten af jorden. Det var rigtig flot - og vi så en eksplosion af gasser, der gjorde at vand fløj mange meter op i vejret, en geyser hedder det. Hun hed Lady Knox. Bagefter tog vi forbi Huka falls som er et stort vandfald, ikke højt men stort. Det var ikke noget specielt, men ret flot.
SÅ blev vi sat af på flyvestationen. Vi måtte vente rimelig længe, men vejret var godt, så det var okay. Vi fik lige lov til at se en lille video, imens de gav os nogle dragter på. Så kom vores tandem fyr og sagde hej og så gik vi op i flyet. Der var næsten ingen introduktion - lidt mærkeligt egentlig og det gjorde mig lidt nervøs. Vi skulle 12.000 fod op i luften og det tog 20-30 minutter, så min tandem fyr fortalte mig lidt om, hvordan vi skulle gøre det på vej op. Så var vi oppe og det var langt over skyerne. Vi var 6 som skulle springe og jeg var den sidste. Anita sprang og så var der kun mig tilbage - smil til kameraet sagde min tandem fyr - og 1, 2, 3 - hovedet tilbage og AARHHHHHHHRHHRHH... Frit fald i 45 sekunder og WOW det var vildt. Så ved omkring 4000 fod (tror jeg nok det var) udløste han faldskærmen og der blev helt stille og vi kunne snakke sammen. Jeg følte mig lidt dum, fordi jeg hele tiden sagde hvor vildt jeg syntes, at det var og hvor uvirkeligt det hele virkede - og han gør det jo måske 5-10 gange hver dag. Men jeg kunne ikke lade være med at sige "f*** this is sooo nice" hele tiden.
Om aftenen tog vi ud for at spise, da vi kunne få noget billigt irsk mad og nogle billige øl. Det gjorde så, at vi blev ret fulde og vi fik lyst til at danse, så vi tog over på en bar der lå lige ved siden af. Da vi skulle hjem manglede vi to jakker, en telefon og et kamera - ÅRH hvor er det bare irriterende. Vi skal bare miste alt hele tiden.
- comments