Profile
Blog
Photos
Videos
Anita er kommet. Det er rigtig rart, og vi snakker og snakker, hvilket er meget berigende, når jeg slet ikke sagde et ord til nogen i går - bortset selvfølgelig fra den tykke dame, som hjalp mig til zoo'en. Vi tog op i et af verdens højeste tårne og spiste frokost på gourmet restaurant - det var måske en lille smule dyrt, men en virkelig en fed oplevelse. Restauranten drejede rundt oppe i tårnet, så vi fik set det hele.
Vi var lidt bange, når vi skulle gå hen over glasplader i stedet for gulv. Men det kan vi jo ikke tillade os at være, hvis vi skal bungy jumpe. Så vi måtte lige overvinde frygten lidt og prøvede derfor at hoppe på glaspladerne. Jeg får stadig helt ondt i maven, når jeg tænker på det. Vi måtte jo øve os, så vi stod og hoppede på pladerne - total åndssvagt, men ret sjovt.
Vi tog til Auckland Domain, som er en smuk park i kuperet terræn med en masse søer og springvand. På toppen af en vulkan i midten af parken ligger Auckland War Memorial Museum. New Zealand er verdens yngste land og er lavet af vulkaner, som stadig kan gå i udbrud. Det seneste store udbrud var 600 år siden og dannede en ø lige uden for Auckland. Vi var inde i en vulkan-simulator og så en mand fra Pompei, det var altså rigtig skræmmende. Tænk hvor forfærdeligt det er, og så alligevel er vulkan udbrud hele grundlaget for NZ og alt dets liv.
Vi gik ud for at finde noget aftensmad. Vi ville bare finde noget frugt og noget yoghurt, så vi kunne lave frugtsalat, men den yoghurt vi købte smagte af gær og bananerne var madbananer. AGH vi køber ikke specielle og eksotiske ting mere.
I morgen går turen til Rotorua.
- comments