Det var tidligt op og afsted på arbejde igen. Jodie en af mine første kunder havde ringet igen og spurgt om jeg ville komme og gøre lidt ekstra arbejde. Så det var ud til Bayswater og efter Bayswater til Dianella tilbage til Emander Dr. Jodie var ikke hjemme kun hendes mand og han viste mig hvad de ville have gjort I haven. Dagen startede ud som enhver anden dag. Jeg gik livligt I gang med at luge ukrudt og klippe hækken. Omkring kl.2 eller 3var det på tide at komme videre. Uheldigvis var mit fordæk forladt da jeg ville forlade stedet og Jodie mands tilbød at køre mig til det nærmeste cykelværksted. Vi prøvede at få cyklen bakset ind I hans lille bil, men måtte opgive. Grundet det var en moutain bike var vi nødt til at løsne bremsen for at få fordækket af, men selv uden fordæk kunne vi ikk få cyklen ind. Så det endte med at jeg satte mig ned og ventede på Jodie kom tilbage efter at have hentet alle sine 4 unger. Derefter var det let at få cyklen ind I den store firhjulstrækker. Vivenne havde I mellemtiden skrevet til mig at hun ikk ville være hjemme I dag og derfor gerne ville flytte tiden I dag. Eftersom jeg havde et fladt fordæk passede det mig perfekt. Jodie kørte mig til det nærmest cykelværksted og for 8 dollars fik jeg en ny slange og lov til at låne pumpe og dækjern. I løbet af 5 min var slangen skiftet. Jodie var blevet der for at vente og se om det lykkedes. Efter at have bekræftet at min cykel var funktionel igen, kørte hun tilbage og jeg tog I smut I Coles for at købe ind til forsyningerne. Jeg havde vildt meget lyst til æg så jeg købte en bakke æg og vendte snuden hjem ad inden det blev helt mørkt. Men her stoppede den gode dag. Jeg kom cyklende på Morley Dr og siden Jodies mand og jeg havde taget fordækket af, havde jeg ikke haft tid til at få ordnet forbremsen. Pludselig fra en sidevej kom en bil og jeg vidste han ikk havde set mig, så jeg trak I forbremsen og huskede forsent at den ikke virkede. Jeg trak derfor den anden bremse, men det var alt forsent at stoppe. Det gik ned ad og jeg havde en del fart på. I prøvede I stedet for at undgik bilen, men min højre bil endte med at ramme direkte in I bilens forlygte. Jeg mistede balancen og væltede, endte midt på vejen. Jeg landede på min højre side og min arm pretty much lammede. Som hver gang jeg styrtede på cyklen til cykelløb var jeg hurtigt oppe og bevæge alle lemmer. Jeg var en smule fortumlet, men fik skrabet mig selv, min tabte vandflaske og cykel ind til siden. Føreren af bilen var I meget værre tilstand end mig ville jeg sige. Han sprang ud af bilen, tog sig selv til hovdet og råbte gentagne gange "I killed you, I killed you" og var parat til at slæbe mig ind I hans bil og kører mig direkte til hospitalet. Jeg forsikrede ham om at jeg var okay at jeg var en cykelrytter så cykelstyrt var jeg vant til, jeg skulle bare have lidt tid så kunne jeg bevæge min arm igen. Han stolede ikke helt på mig, og ville aller helst kører mig til hospitalet, men jeg forsikrede ham igen om at jeg ville gå direkte til hospitalet hvis min arm stadig gjorde ondt dagen efter. Han var stadig ikk helt vedsig selv da jeg endelig kunne sløbe mig selv hjem de stykke. Cyklen virkede stadig og kun enkle dele var gået I stykker. Da jeg 5 min senere kom tilbage til huset, tjekkede jeg min taske og ganske rigtig de æg jeg havde købt var smadret, så nu havde jeg æg I helemin taske. Med smerte I min højre arm gik jeg igang med at rengøre min taske. Imellem tiden kom Lance hjem. Med et fjoget smil og tårer I øjene endte jeg med at fortælle at jeg I dag havde oplevet hvordan det var blive kørt ned eller I det mindste ramme en bil. Lance car chokeret mens jeg sådan set stadig bare lavede jokes med det. Af ren og skær medlidenhed gav Lance mig et stykke chokolade og det hjalp det lidt på humøret.