Endnu engang tidligt op og ind til byen for at fange tourbussen. Daniel sad sikkeret allerede ombord på flyet på vej hjem til Tyskland, så denne gang var jeg alene afsted. Da tourbussen ankom fandt jeg ud af at det var den samme buschauffør som onsdag så jeg hilste da pænt på ham endnu engang. Undervejs til Busselton kom jeg I snak med en italiensk pige, Irene. Hun arbejdede som au pair og havde kun få fridage derfor var hun på en dagstur I dag. Ved Busselton var højdepunket Busselton Jetty som var mere end 1km lang og med sandsynlighed for også at være verdens længst træ jetty. Irene og mig gik en tur langs vandet og derfor et lille stykke ud på jettyen, men ikke langt. Vi havde ikke tid til at gå hele vejen ud, men fik da et kig. Næste stop var vinsmagning på en speciel vinfarm I Magaret River. Igen havde vi ikke mere end 45 min så det gik hurtigt med at smage på kun de bedste varer og mest forskellige inden det var ombord igen og videre til det sydeligeste punkt I Australien og se fyrtårnet. Undervejs kørte vi igennem en by hvor de af ukendte årsager havde placeret plastik køer I fuld størrelse overalt på hovedvejen. Nogle køer havde kalve der drak andre studerede resturan menuer og gik bare rundt. Ved fyrtårnet var der efterladt en enkel piratko fra den store koparade der havde været I Vestaustralien og dette var så den store årsag til at byen også havde køer overalt. Ved fyrtårnet havde vi heller ikke meget tid, så Irene og mig blev godt vindblæst og egentlig vil jeg sige at stedet lignede Grenen I Dk hvor Kattegat og Nordsøen mødes. Tilbage I bussen og sidste stop var Margaret River så vi kunne få et kort kig på byen. Seriøst så skete der ikke meget I byen og på det tidspunkt vi ankom var det meste lukket. Omkring kl 18. Irene ville rigtig gerne smage noget af det berømte chokolade fra området, men butikken der solgte det havde lige nøjagtig lukket så vi forsøgte en almindelig butik I stedet, men her kostede chokoladen så åbenbart næsten 10 dollar og det var det bestemt ikk værd! Endnu engang blev vi stakkels turister ufrivilligt trukket til at spisested hvor maden var forudbestilt og vi var nødt til at betale for det. Som sædvanlig var jeg flabet nok til at bestille en milkshake og hive min egen aftensmad op af tasken som jeg havde frosset om morgen, så det holdte sig stadig koldt. Så var det også tilbage til Perth og det ville blive sent. Jeg havde aftalt med ITALIEREN at mødes med hende I byen den aften og jeg skulle tidligt op I morgen, så det skulle nok blive sjovt. Da jeg kunne hoppe af bussen va klokken omkring 10 og efter endnu en halvtime havde jeg fundet ITALIEREN. Hun havde kun været I party området nogle få gange så ingen af os havde nogen anelse om hvor vi skulle gå hen. Vi endte på en lille stille cafe hvor hun bestilte en øl og jeg skulle da forsøge at bestille en irisk coffe. Tjenerinde havde aldrig lavet det før så jeg forklarede hende hvordan man lavede den og kort efter kom hun tilbage med en ganske god irisk coffe. ITALIEREN og jeg snakkede og hyggede os indtil omkring midnat, så var jeg også nødt til at fange den sidste bus hjemad. Sikke en skam at der kun var to dage tilbage til jeg forlod Perth.....