Så efter en skuffende jobsamtale var det tilbage til art sale og jobsøgning. Meanwhile skrev Steve til mig, Personen jeg tidligere ville leje mig ind hos.
Jeg endte med at planlægge Mad max videomarathon med Steve i weekenden også ville han endda tage mig lidt rundt på sightseeing. Så jeg besluttede at gøre noget andet i weekenden end at søge arbjerde. Lørdag eftermiddag tog jeg ind til byen hvor Steve samlede mig op og kørte først hjem til ham selv hvor jeg hilste på de andre ungkarle og afsatte min minibagage. Herefte started han med at køre op til Scarbourugh Beach hvor der var et rimeliggodt sted at spise pizza. Vi nød pizzaen på stranden og snakkede lidt om alting.
Herefter var det hjem og starte videomarathonet! Jeg glædede mig siden jeg kun havde set Mad Max 1. Efter at have at lagt os tilrette på hver vores madress med drikkese og hygge startede vi filmen. Vi kørte igennem hele natten med alle tre Mad Max film. Jeg må indrømme at den var mere mærkeig end hvad jeg havde forventet. En film der starter med en politibetjent der mister sin familie til motorbøller og derefter ender ud i Sicence Fiction version af verden hvor olie er livsnødvendigt men bliver lukket ned i anden verdenskrig og der udbryder kaos i hele verden. Det virker bare mærkeligt....
Anways det langt ud på natten men vi kunne snuppe en film mere, så vi satte en gyser på der omhandlede virkelige begivenheder; Wolfs Creek. Jeg siger jer, jeg nærmere mig ikke det metoernedslag! Filmen handlede om en australsk mand der bogstavelig talt jagter turister. Når deres bil går i stå viser han dem den største venlighed og tilbyder at fikse deres bil gratis, men han er nødt til at transporterer dem hjem til ham selv, somer midt ude i ingenting. Her giver han dem sovemidel og bruger asiatiske toturmidler på sine ofre inden han til sidst dræber dem på de mest rædsels fulde måder. En ung mand undslup og anmeldte ham til politiet, men eftersom politiet aldrig kunne finde stedet hvor denne australske mand myrdede sine ofre, gik han fri. Så ja, denne australske mand jager stadig i Wolf Creek området, men man ved at han boede i Sydaustralien på et tidspunkt i 2000. Jeg er glad for jeg ikke har en bil!!
Nåh sengetid og det var nok ikke det bedste at afslutte med, men jeg fik ingen mareridt, så det gik da.
Næste morgen kendte Steve et godt sted at spise i Fremantle, så efter at have sovet indtil kl 10 (ca. 6 timer) stod vi op og kørte afsted. Jeg bestilte en omelet med laks og bacon til. Det var en ny smagsoplevelse, men det var virkelig godt! og som tilbehøre drak jeg en milkshake med banan og chokolade. Vi gik derefter lidt rundt i Fremantle og ned til stranden. Vandet var fantastisk klart og lyseblå. Jeg har aldrig set vand være så klart før og inbydende. Selvfølgelig endte det med at jeg tog en dukkeret og ja vandet var en smule koldt, men det var fantastisk nedkølende! Op på det store stykke græs arealog tørre lidt, og vi afsluttede dagen med en forfriskende smoothie på en af de nærliggende cafér, Jeg var faktisk begyndt at blive en stort fan af smoothies.
Det var her Steve begyndte at blivelidt crepy. Han sagde at jeg måske ville kunne tænke mig at komme tilbage til Australien og slå mig ned. Tjah bo her. Alting havde været så hyggeligt og nu begyndte han også på det der. Jeg fortalte ham at jeg havde en kæreste og bestemt ville hjem til min familie igen, så det skulle han ikke regne med. Da han satte mig af ved biblioteket nær Tuart Hill, sagde han at jeg min kæreste var den heldigeste person i verden. Jeg smilede bare og ønskede ham en fortsat god aften. Steve var nu streget fra min liste over venner i Perth og sat over på listen som endnu en crepeer......