14 dage skulle jeg tilbringe på O'Reileys Orchard og der var rigeligt at se til!

Jeg fandt hurtigt rytmen i arbejdslivet på farmen. På de varme dag, omkring e 35-40 grader, stod vi op omkring kl 6 og spiste morgemad og startede arbejde kl. 7, og på de køligere dage omkring de 30 grader, var vi klar til at arbejde kl. 8. Herefter arbjde vi blandt træerne indtil kl. 10-11 stykker, fik morgente eller frisk drikkelse, ud og arbejde igen indtil kl. 12-13 stykker også var der middagsmad. Herefter var det for varmt til at arbejde mere, så fritid indtil aftensmad, hvor wwoferne var fælles om opvasken. Sengetid omkring kl. 21-22 tiden. De første par dage arbejdede jeg mest med at luge ukrudt og plukke nogle enkle blommer. Men snart blev jeg intruduceret til "netting", hvor vi satte net over træerne, for at fuglene ikke spiste alt frugten fra os. Jackie fortalte at fuglene havde været særligt slemme i år, på grund af tørken. De havde fået mindre regn end normalt og derfor søgte fuglene nu til farmenes frugttræer efter føde.
Det varede heller ikke længe før at den første frugt skulle tørres i "Solar dryeren". Dette betød at vi fire wwofer skulle "cutte" alt den begyndende dårlige frugt. Vi delte simpelthen frugten i to dele og fjernede stenen i midten. Det var et trættende arbejde, eftersom man blev ved med at have fingerene smurt ind i rådden frugt. Ja nogle frugter havde endda overraskelser inde i, i form af ørntvister! Så dagene gik hurtigt. Hver dag var der et nyt job eller det samme som dagen før. Allerede dagen efter jeg ankom blev jeg introduceret for ugens helt store højdepunkt, Marketday! Normalt tog Jackie kun en eller to wwofer med sig og denne gang var det Helens tur.
De kom trætte hjem og efter vi andre havde arbejdet i marken hele dagen. Market havde indbragt godt og vel 600 dollars, svarende til 3600 kr.
I løbet af midten af ugen, var der væltet et stort træ midt på vejen ned til Jackies farm, så skovfogden fik træet savet i mindre stykker og skubbet ind til side. Her var Jackie fræk nok til at spørge om hun ikke måtte tage træet med hjem og det fik hun lov til. Her var det så ekstra godt at have fire wwofer med sig, men hvordan transporterer man dem godt og vel 3 km. fra farmen på en ford med kun sæder og et stort lad??
Det er da nemt at svarer på. Jackie ind i bilen og kører og alle wwofer op på ladet. Endda stå op i ladet, mens hun med vilje satte farten op til 60-80 km/t. Det var mega sjovt! og Helen som den eneste havde prøvet at surfe, mens jeg havde prøvet windsurfing og vi sammenlignede det at stå op i ladet, som det samme som at stå på surfboard. Det mega grineren!
onsdagen fik jeg en dag fri eftersom Jackie skulle ind til Port Pirie og opgradere sine motorcykel studier. Så i 40 graders varme blev jeg sat ind i Port Pirie for at se byen. Jeg endte med at bruge det meste at tiden på at updaterer, sende mails og forsikre folk om at jeg var ok. Men det var en hyggelig lille by.

Fredagen var straks mere hektisk. Efter en kort arbejdsdag, skulle vi gøre klare til specielle gæster om aften. Jackie var medlem af et "eat local" program. Så en gang imellem booked et mindre selskab sig ind hos en lokal farm, og kom de så ud og fik serveret traditionel mad og i farmens omgivelser. Jackie havde tilberedte et udsøgt måltid, mest vegetarisk, men der var også lidt for kødæderne. Det var lækkert og gæsterne forlod ikke bordet før kl. 11 om aften, så de måtte have nydt maden og omgivelserne.