Det var en vidunderlig følelses at kunne sove længe og vide at jeg igen befandt mig pået vandrehjem, i selskab med en masse anderledes rejsende og i dag ville jeg nok fortsætte min rejse.
Jeg ville vente indtil to timer før togets afgang, ca. kl. 16, og hvis Sami stadig ikke havde givet svar, ville jeg rejse til Perth. Indtil tilbragte jeg tiden i Adlaide by igen og sturderede gadelivet. Stille gik jeg og planlagde hvordan jeg skulle sælge min tegninger i Perth. Under min byvandring faldt jeg over en paryk forretning og for nysgerrighedens skyld gik jeg indenfor og tog et kig. Før jeg vidste af det havde jeg 5 ældre damer vimsende rundt om mig, der jamrede hvor modig jeg var, at være kun 19 år gammel og hunkøn også rejse alene rundt i Australien. Efter deres råd skulle jeg droppe fabriksarbejdet med det samme og bare rejse til Perth. Det endte med at damerne gav mig deres email og sagde jeg skulle huske at maile dem med hvad jeg besluttede mig for og hvordan. Ja der anskaffede jeg pludselig 5 nye tanter.
Det endte med at Sami aldrig skrev til mig, så jeg gik de 3 km der var fra vandrehjemmet og ned til togstationen med min nu 20 kg tunge backpack. Hvornår fanden fik jeg skrabet så meget skrammel sammen??
Anyways på togstationen mødte jeg pludselig denne her englænder, Colette, og hendes iriske tante, Mary. De var super flinke og vi skulle alligevel rejse i samme vogn, så jeg endte med at holde mig til dem. Første stop var en lill "by" kaldt Cook. Her havde vi 30 min til at kigge rundt, men der var ikke andet at kigge på en en gammel skole, basketbal bane og 8 huse. Velkommen til ingenting! Selv her var der ingen perrong eller togstation.
Togsæderne var nok det jeg frygtede mest. Jeg skulle tilbringe to nætter i toget og havde ingen sovekabine. Sidste gang jeg rejste med tog og skulle overnatte idet var da jeg rejste til Italien og det var bestemt ikke sjovt eller behageligt! Men sæderne her var utroligt behagelige at sove i og jeg kunne faktisk sove op til 7 timer uden problemer!
Colette og Mary sørgede stort set for min underholding hele vejen og næste stop var Kalgorliie....