Så om morgen var min første opgave at få min taske tilbage. Jeg var ikk viderlig tidligt oppe men næremere sent. Før jeg gik i gang med at plage busselskaberne havde jeg opdaget en Pancake Parlour og vidste lige nøjagtig hvor jeg skulle anskaffe min morgenmad. GUF!
Herefter gik jeg til tre forskellige kontor damer før jeg endelig fik nummeret på Countrylink forsvundne baggage og efter en længere diskussion fik jeg at vide at jeg skulle vente 48 timer også ville de kontakt mig. Okay jamen så kunne jeg jo ikk gøre andet end at vente. Jeg havde besluttet mig for at tage ud til Det nationale dinomuseum koste hvad det koste ville. Første problem var at finde en bus derud. Da jeg langt om længe havde fundet ud af det var problemet at den næsten aldrig gik. Kun hver anden time indtil kl. 3. Så jeg endte med at tage en helt anden bus og stå af godt og vel 3 km fra dino musuemmet og gå dertil. Undervejs stødte jeg på resterne af en død kænguru. Jeg fandt det ret underholdende eftersom jeg var på ej til et dinio museum med masser af knogler. Jeg blev hurtigt ellevild da jeg så indgangen til Dino museummet. Glasfiber figurer var placeret over det hele foran indgangen til museummet og udenfor stod museums inspektøren som gladelig ville tage et billed af mig blive spist af T-Rex. Museummet var ikk særlig stor men det var vildt spændende at gå rundt derinde og se alle fossilerne. En ting jeg ikk vidste var at man havde fundet mange dino knnogler og forhistoriske dyreknogler i hulerne langs The Great Ocean Road. Jeg passerede en af de mange figurei museummet og pludselig bevægede Dinoen sig! Goah jeg fik et chok og ren forskrækkelse råbte jeg til den på dansk "Stå stille du er død!". Jeg indså ret hurtigt at det bare var en robot jeg var mere forbredret på bevægelser fra Dinoerne denne gang. Jeg tror jeg endte med at bruge godt og vel 3 timer i det lille museum inden jeg forlod stedet for at finde en bus tilbage. Jeg havde ingen anelse om hvor busstopstedet var så jeg gik lidt tundt i Goldcreek Village. Underligt nok ender jeg altid med at gå i disse mærkelige udkants områder. Goldcreek Village var en lille udkants by til Canberra og den havde sin egen lille private kirke med have og festlokale. På tilbagevejen steg jeg på en bus hvor betalingssystemet ikke virkede, så det var gratis tilbage til midtbyen.Jeg skulle skifte bus ved et shoppingcenter og jeg besluttede at handle lidt ind og se hvad jeg kunne finde i centeret. Til min store overraskelse og jubel fandt jeg en Aldi!Noget jeg kunne genkende fra hjemme. Den aften var der filmaften på vandrehjemmet så jeg tilbragte min sidste aften med en god film.