Profile
Blog
Photos
Videos
Ankom til Hue ved 9 tiden, og fandt hurtigt vores hotel (det bedste indtil videre). I dag skulle vi have ordnet lidt forskellige praktiske ting. Der var vasketøj som skulle ordnes, billeder som skulle sorteres, dagbog og rejseblog som skulle opdateres. Inden alt dette skulle vi dog lige have et kig på byen, så vi hyrede en cykeltaxa som tog os på en rundtur i byen, den lille rare mand prøvede at snyde os da han mente at vi havde kørt i to en halv time, men det var nu kun halvanden time. Efter lidt snakken frem og tilbage kom vi frem til en pris, den var nok mest fordelagtig for ham:-). Efter cykelturen kunne vi gå i gang med de "kedelige" ting. Vi fik desuden købt os et buspas til resten af turen i Vietnam, så kan vi hoppe af og på som det passer os.
Det har været ulidelig varmt i dag, omkring de 40 grader, og solen har stået fra en skyfri himmel, så det har været fint ikke at skulle lave de helt store udfoldelser i dag. Vi Bookede en heldagstur til i morgen til DMZ
Turen til DMZ (demilitarised zone) startede kl. 06, så vi skulle tidligt op (igen). Vi var rundt og se forskellige steder som har spillet en vigtig rolle i vietnamkrigen. Vi var oppe og se en tidligere amerikansk militærbase, samt broen som Nordvietnams styrker byggede for at invadere Sydvietnam. Desuden så vi hele det tunnelsystem, som blev etableret som beskyttelse mod amerikanerne. Det er konstrueret sådan at man kan leve dernede, der var både fødestue, møderum, familierum, sygestue m.m. Vi var inde og gå i tunnellerne som er i flere niveauer fra 9 meter under jorden og helt ned til 23 meter underjorden. Det var godt nok noget trangt og småt, og meget varmt. Var glade for at komme ud igen forholdsvist hurtigt:-). Godt smadrede efter en hel lærerig dag var vi hjemme på hotellet igen ved 21 tiden, og gik på hovedet i seng. Dagen efter kl 14 skulle vi med bussen mod Hoi An.
Skrives ved snart igen:-)
- comments